Airport Extreme
Vi præsenterer AirPort Extreme


54 Mbps AirPort Extreme er baseret på den nye standard for trådløs kommunikation, IEEE 802.11g, som sikrer fem gange så stor båndbredde som 802.11b-standarden. Den nye AirPort Extreme-base understøtter op 50 Mac- og Windows-computere samtidig og leveres med alle funktioner lige fra trådløs udskrivning på en USB- eller Ethernet-printer til effektive administrationsværktøjer. Prisen starter ved DKK 1.790 inkl. moms Her er otte gode grunde til, at du skal have AirPort Extreme med det samme:

54 Mbps1. 54 Mbps - næsten 5 gange hurtigere
Den nye turboteknologi giver dig mulighed for at etablere forbindelse til Internet - uden kabler, ekstra telefonledninger og kompliceret netværksudstyr - fra alle rum i hjemmet, fra klasseværelset og fra kontoret i en afstand på 50 meter fra en base(1). AirPort Extreme består af to komponenter: AirPort Extreme-kortet og AirPort Extreme-basen. Sammen repræsenterer de fremtiden for trådløse netværk. Du opdager snart, hvor hurtig denne teknologi er, når du bruger et AirPort Extreme-netværk mellem forskellige computere i hjemmet eller på kontoret. I et videoproduktionsselskab kan brugerne f.eks. overføre store mængder af digitale videooptagelser mellem computerne med en forbløffende hastighed. Regn lidt på det: De hurtigste bredbåndsforbindelser kan typisk opnå en hastighed på op til 1,5 Mbps. AirPort Extreme giver dig mulighed for at udveksle arkiver med andre brugere på netværket med en hastighed på 54 Mbps.

Kompatibel med PC'er2. Kompatibel med 802.11b
AirPort Extreme sikrer en høj overførselshastighed, hvis du både har et AirPort Extreme-kort og en AirPort Extreme-base. Men hvis du vil bruge AirPort Extreme-basen sammen med et 802.11b AirPort-kort, får du også betragtelige fordele. Det skyldes, at AirPort Extreme-basen er udstyret med en funktion, som automatisk sikrer kompatibilitet med alle 802.11b-kompatible produkter - til Mac og Windows - ud over kompatibiliteten med AirPort Extreme-kortet, naturligvis. AirPort Extreme-kortet arbejder med 802.11b-baserede offentlige forbindelsespunkter og med trådløse 802.11b-netværk i skoler, kontorer og hoteller.

Printere3. Trådløs printerdeling
Med AirPort Extreme kan alle personer i et hus eller et mindre kontor dele en Internetforbindelse - og en Ethernet- eller USB-printer - via et trådløst netværk, hvor alle kan samarbejde og udveksle data op til fem gange så hurtigt som før. Den ene model af AirPort Extreme-basen leveres med en USB-port til printerdeling og understøtter op til 50 brugere. Prisen er kun 1.790 kr (inkl. moms). Den anden model leveres desuden med et 56K V.90-modem (2) og et stik til en ekstern antenne (ekstraudstyr). Prisen er 2.290 kr (inkl. moms).

Retningsbestemt antenne 4. Udvid din horisont
Med AirPort Extreme kan du "bygge trådløse broer", så rækkevidden bliver større end 50 meter. Med "broer" (eller "bridging") kan en AirPort Extreme-base etablere forbindelse til en anden AirPort Extreme-base, så netværket udvides uden besværlige og dyre kabler. Tidligere skulle alle AirPort-baser have en fysisk Internetforbindelse. Med trådløse broer kan to eller flere baser forbindes trådløst, så netværkets rækkevidde udvides efter dine behov. 2.290 kr (inkl. moms) AirPort Extreme-basen er også udstyret med et stik til en ekstern antenne, så der kan etableres trådløs forbindelse ud over de 50 meter, som er den normale rækkevidde for de indbyggede antenner (du kan tilslutte en antenne, som er retningsbestemt, eller en antenne, som ikke er retningsbestemt ).

5. Højt sikkerhedsniveau
AirPort Extreme indeholder effektive sikkerhedsfunktioner som firewall og 128 bit kryptering, der sikrer data mod nysgerrige blikke. Den integrerede firewall forhindrer uautoriserede Internetbrugere i at få adgang til det private netværk (som også omfatter alle de computere, der er forbundet med kabler og sluttet til basen). Når AirPort Extreme-basen er konfigureret til at dele Internetforbindelsen med flere computere, giver basen alle computerne på netværket private netværksadresser. Da disse adresser kun kendes af basen, er computerne beskyttede mod IP-baserede webangreb.

Begræns rækkeviddenIkke nok med det: Hvis du opretter et privat netværk og vil begrænse rækkevidden til f.eks. et mødelokale, kan det nemt lade sig gøre. Med hjælpefunktionen i AirPort Extreme kan du hæve eller sænke signalstyrken i den interne antenne og på den måde styre basens rækkevidde. Vil du slå computer-til-computer-netværk fra eller gøre netværket usynligt? Det kan du gøre på et øjeblik vha. hjælpefunktionen.

PPP-opkald6. Ring hjem - bogstaveligt talt
PPP-opkaldsfunktionen i AirPort Extreme giver dig mulighed for at bruge en meget vigtig trådløs forbindelse - til din egen Macintosh derhjemme. Takket være muligheden for brug af DSL-, kabelmodem- og Ethernet-forbindelser kan du ringe hjem til AirPort Extreme-basen, når du er på arbejde eller ude at rejse, hvis basen er udstyret med et 56K V.90-modem. Skal du bruge et dokument, der ligger på Mac-skrivebordet derhjemme? Ingen grund til bekymring. Hvis din Mac er tændt og sluttet til Internet via AirPort Extreme-basen og en bredbåndsforbindelse, kan du nemt får adgang til den og alle andre computere, som er forbundet trådløst med basen - næsten uanset hvor i verden du befinder dig.

7. Utrolig nem indstilling
AirPort Extreme-indstillingsassistent gør det meste af arbejdet for dig, når du skal indstille netværket, overføre aktive Internetindstillinger fra computeren til AirPort Extreme-basen og konfigurere computeren til det AirPort Extreme-netværk, som basen opretter. Når du har sluttet basen til strømforsyningen, og den midterste lampe lyser grønt, skal du åbne indstillingsassistenten og følge instruktionerne på skærmen. Hvor længe varer det? Ca. et kvarter, maks.

8. Integreret med Mac OS X
Takket være Mac OS X bliver dine trådløse oplevelser endnu bedre. Mac OS X kan arbejde med "multihoming", så en ny PowerBook G4 med AirPort Extreme-kort automatisk finder forskellige typer netværk, der er tilgængelige, og justerer indstillingerne derefter. Og AirPort Extreme understøtter Rendezvous, Mac OS X-teknologien, som giver dig mulighed for at oprette netværk hurtigt, fordi den genkender og forbinder computere og digitale enheder trådløst.

(1) Til trådløs Internetadgang kræves et AirPort-kort, en AirPort-base og en konto hos en Internetudbyder (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort. Rækkevidden afhænger af bygningskonstruktionen.

(2) Den faktiske overførselshastighed er lavere og afhænger af forbindelsens kvalitet og andre faktorer.

Billigere end nogensinde
Basemodellen med bredbånd er udstyret med en USB-port til printerdeling og koster kun Kr. 1.790 (inkl. moms).

Basemodellen med modem og bredbånd er udstyret med en USB-port til printerdeling, et 56K V.90-modem og stik til en ekstern antenne, som udvider rækkevidden, og koster kun Kr. 2.290 (inkl. moms).

AirPort Extreme-kortet er kun halvt så stort som et almindeligt visitkort (mindre end det gamle AirPort-kort) og koster kun Kr. 899 (inkl. moms).
Brug det overalt
Wi-FiDen trådløse verden venter
AirPort Extreme er baseret på den nye standard for trådløs kommunikation, IEEE 802.11g, og når kompatibilitetsfunktionen er slået til, opfylder AirPort Extreme Wi-Fi-kravene til 802.11b-kompatible produkter (inklusive PC'er). Brug AirPort på tusindvis af lokaliteter i hele verden, inklusive lufthavne, caféer, biblioteker, boghandler og hotelværelser.


De rette forbindelser
Ligesom basen til en trådløs telefon bruger AirPort Extreme-basen en fysisk forbindelse til Internet og en trådløs forbindelse til Macintosh-computere, der er udstyret med AirPort, og endda til PC'er med trådløst netværk. 2.290 kr (inkl. moms) AirPort Extreme-basen er udstyret med et RJ-11-stik til det indbyggede 56K V.90-modem og et RJ-45-stik til den indbyggede 10/100BASE-T Ethernet-forbindelse, så du kan bruge en bredbåndsforbindelse.

Cisco LEAPBehersk det trådløse område
AirPort Extreme understøtter RADIUS (Remote Authentication Dial-In User Service), som er en effektiv funktion, der giver administratorer af roaming-netværk mulighed for hurtigt og nemt at opdatere adgangskontrollister og arkivere dem på en server et andet sted. Desuden arbejder AirPort med Cisco LEAP (Lightweight Extensible Authentication Protocol), som giver endnu bedre netværkssikkerhed. Ingen har adgang til eller kan se netværket uden din tilladelse.

RendezvousOpret et trådløst netværk i en fart
AirPort Extreme understøtter Rendezvous, som er en Apple-teknologi, der giver dig mulighed for at oprette netværk hurtigt, fordi den genkender og forbinder computere og digitale enheder trådløst.


. . .
-
AirPort
aJanuar

-
54 Mbps AirPort Extreme
2003