Professionelle har brug for uovertrufne værktøjer til design, musik, HD-video eller det næste videnskabelige gennembrud. Den nye Power Mac G5-produktlinje spænder så bredt, som du har brug for. To 64 bit G5-processorer med en tophastighed på 2,7 GHz, plads til 8 GB hovedhukommelse, grafikkort med professionel ydeevne og systemarkitektur med ultrastor båndbredde sikrer dig bedre resultater end systemer, der koster dobbelt så meget. Computere med to processorer starter ved Kr. 15.499 incl. moms
Supersonisk hastighed
Power Mac G5 byder på modeller med to 2,0 GHz, 2,3 GHz og 2,7 GHz processorer med en væsentlig højere hastighed på de største modeller. Modellen med to 2,7 GHz processorer samler så megen kraft på så lidt plads, at Apple hardesignet et kølesystem med væske til den, hvilket skaber en kølig computer, der afvikler Photoshop næsten dobbelt så hurtigt som et Pentium 4-baseret system. Det er næsten ligegyldigt, hvilke kreativeopgaverdu stiller - Power Mac G5 kan simpelthen ikke udkonkurreres i sin klasse.
Et 64 bit operativsystem til din 64 bit computer
Alle Power Mac G5-modeller leveres med Tiger, som er den seneste version af Mac OS X. Søg gennem hele din Power Mac med et enkelt klik med Spotlight, få adgang til de nyeste oplysninger med Dashboard, og se al din software blive afviklet hurtigere. Med sine 64 bit funktioner giver Tiger også adgang til lige så meget fysisk hukommelse , som du kan installere i din PowerMac G5. Selv 32 bit programmer kan udnytte systemets evne til at bruge store mængder RAM: Systemet kan behandle data i flere programmer udelukkende i RAM og opnå maks. ydeevne.
Drev, der understøtter dvd'er med dobbelt lag
Det 16x SuperDrive, der er indbygget i alle Power Mac G5-modeller med to processorer, understøtter nu dvd+r dl-diske med dobbelt lag. Mens dvd-r-diske med et enkelt lag kan indeholde op til 4,7 GB data, kan diske med dobbelt lag indeholde to lag data, hvilket giver SuperDrive-laseren mulighed for at læse fra og skrive til begge lag og næsten fordoble lagringskapaciteten til 8,5 GB. Med iDVD - inkluderet i alle Power Mac G5-modeller - eller DVD Studio Pro kan du oprette diske med mere end tre timers MPEG-2-video på en dvd+r dl-disk. Hvis du arbejder med HD-video, kan du bruge SuperDrive til at brænde diske med dobbelt lag med mere plads til H.264-video med høj bitfrekvens.
Grafik med stor ydeevne
Power Mac G5 leveres med et grafikkort installeret i en AGP 8X Pro-plads, hvilket sikrer en maksimal båndbredde på 2,1 GB pr. sekund. Det er en fremragende ting, fordi Power Mac G5 bruger sitgrafikkort til at speede hele systemet op. Kraftfuld grafik giver Quartz Extreme kraften til at vise Mac OS X-funktioner - f.eks. skygger og effekter - uden problemer. Grafikkortet trækker det tunge læs, så G5-processoren kan tygge sig igennem mere på samme tid. Power Mac-standardkonfigurationer med to processorer er udstyret med et ATI Radeon 9600- eller ATI Radeon 9650-grafikkort, hvilket sikrer en fortræffelig generel ydeevne. Radeon 9600 kan arbejde med op til to 23" Apple Cinema HD-skærme, mens Radeon 9650 understøtter en 30" Apple Cinema HD-skærm direkte fra kassen. Hvis du vil have den allerbedste ydeevne, skal du udstyre dit system med NVIDIA GeForce 6800 Ultra DDL-grafikkortet. Det er et af de hurtigste grafikkort på markedet og sikrer, at du kan tilslutte to 30" Apple Cinema HD-skærme og få et overvældende billedområde med 8 millioner punkter.
Udsøgt avanceret teknologi
Med 64 bit kraft og en arkitekturmed stor båndbredde fjerner dette banebrydende system begrænsningerne og flaskehalsene i en traditionel pc - og åbner for et væld af muligheder for 2D- og 3D-designere, video- og lydproducenter, videnskabsmænd, forskere, spiludviklere og spillere. En arkitektur med to uafhængige frontsidebusser, en avanceret systemkontrolenhed og hurtig hukommelse med stor kapacitet er alle med til at gøre Power Mac G5 til en af de hurtigste computere nogensinde.
Vælg klogt
Power Mac G5-modellerne leveres i 2,0 GHz, 2,3 GHz og 2,7 GHz konfigurationer - alle med to processorer - for at støtte dine kreative bestræbelser. De er alle udstyret med et 16x SuperDrive (dvd+r dl/dvd±rw/cd-rw) som standardudstyr. Og selvfølgelig leveres de med en FireWire 800-port, to FireWire 400-porte, tre PCI-X- eller PCI-udvidelsespladser, tre USB 2.0-porte, analog lydindgang, analog lydudgang, optisk S/PDIF ind, optisk S/PDIF ud, stik til hovedtelefoner og højttaler på forsiden og indbygget Gigabit Ethernet - alt som standardudstyr. Alle modeller er klargjorte til AirPort Extreme og kan udstyres med et internt Bluetooth-modul (ekstraudstyr).
- 1 GB = 1 milliard byte, den faktiske formaterede kapacitet er mindre; sangkapacitet er baseret på 4 min. pr. sang og 128 Kbps AAC-kodning; JPEG-fotokapacitet er baseret på 1,2 MB (ca. 3 millioner punkter) pr. billede; RAW-fotokapacitet er baseret på 13 MB pr. billede; videokapacitet er baseret på MPEG-2-standardformatet.
- Test udført af Apple i april 2005 med 2,0 GHz, 2,3 GHz og 2,7 GHz Power Mac G5-prototyper med to processorer; alle andre systemer var produktionsenheder. Arkivstørrelse = 600 MB. På PC-systemer var bufferstørrelserne: Dell Dimension XPS Gen4= 2048 K L2; Dell Precision 670 = 2048 K L2; Alienware Aurora 5500 = 1024 K L2; Box Tech Series 73000 = 1024 L2.