Vær vidne til revolutionen. Først indeholdt den sange. Så fotos. Dernæst podcasts. Nu kan iPod også indeholde video og ændrer den måde, du oplever din musik og dine medier på. Igen. De nye og slankere 30 GB og 60 GB iPod-modeller til priser fra kun DKK 2.499.00 inklusive moms er sød musik i dine ører.
Endnu bedre
Så er det tid for verdens bedste musikafspiller at indtage scenen til endnu en optræden. Med 30 GB og 60 GB (1) modeller, der kan indeholde op til 15.000 (2) sange og albumbilleder i farver får iPod det bedste ud af din musik. Ja, det har du hørt før. Men nu kan du også se det. Med MPEG-4 og H.264-videounderstøttelse og en farveskærm på 6,35 cm kan du se op til 150 timers video med den nye iPod (3). Åh, og vi må ikke glemme dine fotos. Den nye iPod kan opbevare op til 25.000 af dem (4).
Mere og mindre
Den nye iPod kan prale af op til 20 timers driftstid på batteriet. (5), fem timer mere end før. Og du får en større skærm og endnu en iPod-farve - elegant sort. Men her er trumfkortet: Den nye 30 GB-model, der er under 1,5 cm tynd, fylder 45 % mindre end den originale iPod. Selv den nye 60 GB-model er 10% tyndere end 20 GB-modellen af fjerde generation. Flere funktioner på mindre plads? Det lyder som iPod.
Opbevar alting
Nu kan du have al din musik i lommen og stadig have plads til, ja, praktisk taget alt andet. Få indhentet forsømt læsning med lydbøger. Blad gennem dine minder med lysbilledshow, komplet med musik. Se videopodcasts og dine yndlingsmusikvideoer. Kontroller din kalender, og søg efter en e-postadresse. Du kan endda se, hvad klokken er i en anden by, og din hurtigste løbetid. Med den nye iPod har du det hele lige ved hånden.
Rundt om din musik
Apples klikhjul giver dig adgang til hele dit musik-, foto- og videobibliotek - med en bevægelse med tommelfingeren. Juster lydstyrke, og gennemse indholdet vha. den berøringsfølsomme overflade. Afspil. Sæt på pause. Spol frem og tilbage. Bedøm dine favoritter. Opret spillelister på farten Start lysbilledshow.Med klikhjulet har du alt lige ved hånden, så du kan holde dine øjne og ører på musikken.
Synkroniser, kig og lyt
Afspilning på iPod er kun halvdelen af alt det sjove, du kan foretage dig.Prøv at fylde den med overførsler fra iTunes Music Store. Vælg mellem mere end 1,7 millioner sange, 15.000 podcasts eller 1.000 musikvideoer, hent dem til din Mac eller PC, og synkroniser dem til din iPod. Med et S-videokabel (ekstraudstyr) kan du bruge iPod til at lege VJ på dit tv. Du kan også vise iPod-lysbilledshow på dit TV. Og du kan gøre det fra den anden ende af lokalet vha. Universal Dock (ekstraudstyr) og den smarte nye Apple-fjernbetjening.