Hvordan forbedrer man en mus, der har alt? Fjerner dens hale. Mighty Mouse - musen, der ændrede den måde, du ruller på - er blevet trådløs. Nu kan du tage det trådløse, berøringsfølsomme design med 360 graders rulning med dig, uanset hvor du skal hen.

Bluetooth

Hale ikke påkrævet

Med den sikre, stabile Bluetooth-teknologi, kan du tage den trådløse Mighty Mouse med dig overalt. Par den med en Bluetooth-kompatibel Mac og et trådløst tastatur, så du kan arbejde frit og uden kabler ved skrivebordet, eller tag det hele med dig på farten. Mighty Mouse letter dit arbejde på farten ved brug af et eller to AA-batterier. Så er du fri for at slæbe rundt på en pladskrævende dock.

Præcision med laser

Præcision med laser

Sporingsfunktionerne i den trådløse Mighty Mouse er baseret på en kraftfuld laserteknologi, der sikrer 20 gange så stor ydeevne som med optisk standardsporing, og giver dig en mere præcis og god respons på flere overflader. Den virker lige så godt på dit skrivebord som på et bord på din yndlingscafe. Så lad musemåtten blive hjemme. Mighty Mouse virker perfekt.

Stor og mægtig

I begyndelsen var der en knap. Så var der to. Så var der rullehjul, der kunne klikkes på, grafiske tavler, og enheder, der kunne programmeres. Men ingen har fremstillet en mus, der er lige så nem at bruge som din Mac. Ikke før nu. Mighty Mouse kombinerer funktionerne fra en mus med flere knapper med Apples kendte design og forener det bedste fra form og funktion. Brug den på den måde, der passer til dig: Hold fast i enkelheden ved en knap, eller klik effektivt med flere knapper.

360° rullefunktion

Kom omkring

Tiden er rund. Rummet er krumt. Hvorfor skulle din mus være lige? Der er masser af programmer, der kræver, at du gør mere end blot at rulle op og ned. Mighty Mouse byder på 360° rullefunktion takket være dens rulleknap, der er perfekt anbragt, så den kan rulle jævnt under blot en finger. Udforsk de fjerneste hjørner af dine arkiver - panorer hen over billeder i iPhoto, se tidslinjer i iMovie HD og Final Cut Pro, og flyt hen over takter i GarageBand og Logic Pro - med en hånd på ryggen (eller mens du holder en kop kaffe eller skriver). Mighty Mouse giver dig plads til udfoldelse.

Dashboard

Du klikker godt og grundigt

Den berøringsfølsomme teknologi under den øverste strømlinede skal i Mighty Mouse registrerer, hvor du klikker og omdanner din smarte mus med en knap til et vidunder med to knapper. Men innovationen stopper ikke her. Apples ingeniører har tilføjet trykfølsomme knapper på hver side af Mighty Mouse, så du kan klemme musen og dermed aktivere Mac OS X Tiger Dashboard, Exposé eller en hel række andre funktioner, der kan tilpasses - med det samme.

Mighty Mouse ©

 

 
 
. . .
-
Mighty Mouse
juli ...

-
Trådløs
2006