Programmer på fuld skærm

Alle dele af OS X Lion understøtter smukke fuldskærmsprogrammer, der udnytter hver eneste tomme af Mac-skærmen. Du kan have flere programmer åbne på fuld skærm samtidig – sammen med programmer i standardstørrelse. Og det er nemt at skifte mellem fuld skærm og skrivebordsoversigt. Læs mere om fuldskærmsprogrammer

Mission Control

Mission Control samler programmer på fuld skærm, Dashboard, Exposé og Spaces i en ny funktion, så du kan se alt, hvad du har gang i på Mac, i fugleperspektiv. Med et enkelt skub på pegefeltet zoomer skrivebordet ud til Mission Control. Betragt det som systemets samlingssted: Se alt, og gå til det, du skal bruge, med et enkelt klik. Læs mere om Mission Control

Mac App Store

Den bedste måde at finde programmer og apps til din Mac findes nu på din Mac. Ligesom App Store på iPad giver Mac App Store dig mulighed for at udforske og hente tusindvis af programmer – gratis eller mod betaling – som du kan begynde at bruge med det samme på alle dine Macs, som er godkendt til personlig brug. Nye programmer installeres i et trin direkte til Launchpad, og Mac App Store holder styr på dine programmer og fortæller dig, når der er opdateringer til dem. Læs mere om Mac App Store

Launchpad

Launchpad er et nyt hjemsted på fuld skærm for alle programmer og apps på Mac. Klik bare på symbolet for Launchpad i Dock. De åbne vinduer toner væk og erstattes af en oversigt over alle programmerne på din Mac på fuld skærm. Arrangér programmerne, som du vil, gruppér dem i mapper, eller slet dem nemt fra Mac. Og når du henter et program fra Mac App Store, vises det automatisk i Launchpad og er klar til start. Læs mere om Launchpad

Resume

Programmer, som du lukker, åbner igen der, hvor du forlod dem, så du aldrig behøver at skulle starte forfra igen. Og når du installerer softwareopdateringer, behøver du ikke længere at gemme dit arbejde, lukke alle programmer og bruge kostbar tid på at starte det hele igen. Med Genoptag kan du genstarte din Mac og vende tilbage til det, du var i gang med – med alle programmer placeret nøjagtigt, hvor du forlod dem.

Auto Save

Det er på tide, at du holder op med at bekymre dig om at gemme arbejdet. Fra nu af gemmer Mac automatisk det, du arbejder med, så du ikke behøver at gøre det. Det er ikke kun en forbedring af OS X, men en forbedring for alle, der har prøvet at miste timevis af hårdt arbejde efter at have glemt at trykke på Kommando-S. Læs mere om automatisk arkivering og Versions

Versions

Versions er en ny funktion, der holder styr på dine dokumenters historie, tager snapshots og viser dem side om side med de nyeste versioner i en overskuelig tidslinje. Du kan gennemgå tidligere versioner af dit arbejde, gendanne en tidligere version eller kopiere fra ældre versioner og indsætte i nye versioner. Læs mere om automatisk arkivering og Versions

AirDrop

Er du på udkig efter en hurtig måde at dele filer med andre i nærheden på? Med AirDrop kan du trådløst sende filer til alle i nærheden – det kræver intet Wi-Fi-netværk. Og ingen kompliceret installering eller specielle indstillinger. Klik bare på AirDrop-symbolet i indholdsoversigten i Finder, hvorefter Mac automatisk finder andre AirDrop-brugere inden for en afstand på ca. 10 meter. Du deler en fil ved at trække den over til en andens navn. Når det er accepteret, overføres den krypterede fil direkte til den anden persons mappe til overførsler.

Mail

OS X Lion introducerer en helt ny måde at bruge email på. Mail bruger hele skærmen og viser en smuk, bred oversigt med en besked i fuld højde og en liste over beskeder, der inkluderer udsnit. Samtaler præsenterer beskeder fra den samme tråd i en elegant tidslinje, hvor hver besked vises, som den så ud, da den blev sendt, mens overflødig tekst skjules. Mail inkluderer nu også søgeforslag og -koder, der hjælper dig med hurtigt at finde de beskeder, du leder efter. Og den nye favoritlinje giver dig nem adgang til de mapper, du bruger oftest. Læs mere om Mail

Lion Server

OS X Lion Server inkluderer en mængde forbedringer, som giver dig mere kontrol med din Mac-server og de brugere, der har adgang til den Programmet Server – en nyhed i Lion Server – indeholder en indstillingsassistent, der hjælper dig gennem serverkonfigurations-processen trin for trin. Så nu kan alle gøre næsten enhver Mac til en server. Med Profile Manager kan du eksternt administrere computere med Lion og iOS-enheder som iPad og iPhone. Du kan endda sende opdateringer til brugerne trådløst via push-meddelelser. Lion Server har også funktioner til arkivdeling med iPad, indeholder forbedringer af Wiki Server, iCal Server og Mail Server og leveres med indbygget Xsan. Læs mere om Lion Server