Magic Mouse

Vi har skabt en bedre mus.

Det begyndte med iPhone. Så kom iPod touch. Derefter MacBook Pro. Intuitiv, smart, dynamisk. Multi-Touch-teknologien har introduceret en meget bedre måde at interagere med bærbare enheder på – udelukkende vha. bevægelser. Nu har vi nået endnu en milepæl ved at gøre det muligt at bruge bevægelser på en skrivebordscomputer med en mus, som ikke ligner noget, du har set før. Den hedder Magic Mouse. Det er verdens første Multi-Touch-mus. Den følger som standard med hver eneste nye iMac, og du kan også købe den separat, så din Mac med Bluetooth får en Multi-Touch-behandling.

Glat Multi-Touch-overflade

Magic Mouse – med den lave profil og helt glatte overside – er så slank og anderledes, at den giver dig en helt ny måde at komme omkring på din Mac. Du kan ikke lade være med at beundre det glatte udseende helt uden knapper. Og når du rører ved den, vil du straks mærke, hvor dejligt det er at have den i hånden. Men det er først, når du begynder at bruge Magic Mouse, at det hele falder i hak.

Multi-Touch-området dækker toppen af Magic Mouse, og hele musen er knappen. Rul i alle retninger med en finger, skub med to fingre gennem websider og fotografier, og klik og dobbeltklik overalt. Indeni Magic Mouse er der en chip, som fortæller den, hvad du vil gøre. Derfor forveksler Magic Mouse ikke rulning med skub. Den ved endda, hvornår du bare hviler hånden på den.

Lasersporingssystem

Magic Mouse bruger kraftfuld lasersporing, som virker meget mere følsomt og effektivt på flere overflader end traditionel optisk sporing. Det betyder, at bevægelserne spores helt præcist på næsten alle overflader – hvad enten det er et bord på din stamcafe eller skrivebordet derhjemme eller på kontoret – uden at du behøver at bruge en måtte.

Apple Battery Charger

Her er den ultimative strømforsyning til dine trådløse Mac tilbehør. Du får Apple Battery Charger med seks højtydende AA NiMH batterier, som er ladet op og klar til brug med det samme. Og Apple Battery Charger er hurtigt og effektiv, når det bliver tid til at genoplade.

Trådløs

Trådløs

Magic Mouse forbindes trådløst med din Mac via Bluetooth, så du behøver ikke at bekymre dig om kabler eller mellemstik. Lad din Magic Mouse og din Mac danne par med Bluetooth-funktionen. Så kan du nyde den stabile og sikre forbindelse op til 10 m væk. Når du kombinerer Magic Mouse med Apple Wireless Keyboard, får du en arbejdsplads uden irriterende kabler.

Og da Magic Mouse er trådløs, kan du nemt tage den med væk fra skrivebordet. Med et hurtigt tryk på afbryderknappen kan du spare på batteriet, når Magic Mouse ligger i tasken. Og selvom den er tændt, administrerer Magic Mouse strømmen effektivt, idet den automatisk registrerer, hvornår den er passiv.

Giv den dit personlige præg.

Måske vil du rulle, men ikke skubbe. Eller klikke med to knapper i stedet for en. Uanset hvad arbejder Magic Mouse på den måde, som du vil have. Du skal bare åbne vinduet med indstillinger til Magic Mouse i Systemindstillinger for at slå funktionerne til eller fra.

Designet på Magic Mouse passer til begge hænder, så hvis du er højrehåndet, passer den perfekt i højre hånd, og hvis du er venstrehåndet, passer den perfekt i venstre hånd. Og venstrehåndede kan nemt bytte om på funktionerne til den venstre og højre knap i Systemindstillinger.

Systemkrav

  • Mac-computer med Bluetooth-funktion
  • Mac OS X v10.5.8 eller en nyere version med Softwareopdatering 1.0 til trådløs mus
  • Eksisterende tastatur og mus til indstilling
Vinduet Mus i Systemindstillinger i Mac OS X