De fire bedste mŒderat se dine ideer pŒ

Med knivskarpe billeder, meget mættede farver og en fantastisk lysstyrke fik de positive anmeldelser fra både brugere og anmeldere. Derudover forlyder det, at folk, der arbejder i den kreative branche, er vilde med den brede synsvinkel, den lynhurtige punktopdatering og selvfølgelig det lækre design.

Det nyeste medlem af denne familie af superlækre digitale skærme med aktiv matriks er 23" Apple Cinema HD-skærm. Med en opløsning på 1920 X 1200 punkter - perfekt for den professionelle filmskaber, der bruger Final Cut Pro på en Power Mac G4 til at redigere og fremstille knivskarp digital video med den højeste opløsning - kan du med 23" Apple Cinema HD-skærm vise to hele sider med tekst og grafik med masser af plads til paletter og menuer eller DVD-film i bredformat.

Overraskende billig
Med en opløsning på 1600 X 1024 punkter har 22" Apple Cinema-skærm dobbelt så høj lysstyrke og kontrast og er dobbelt så skarp som CRT-skærme af samme størrelse. Da Apple Cinema-skærm er en af de mest efterspurgte digitale skærme nogensinde, er den den ideelle løsning til dem, der lever af at være kreative. 17" Apple Studio-skærmen kan arbejde med en opløsning på 1280 X 1024 punkter - som svarer til, hvad en 21" skærm med katodstrålerør kan klare - og har en vandret og lodret synsvinkel på 160 grader. Apple Studio-skærm på 15" giver stjerneklare billeder og god skarphed. Den komplet digitale grænseflade kan arbejde med en opløsning på 1024 x 768, hvor punkterne er skarpe og ikke forvrænges. Skærmen har også de bedste synsvinkler for en flad skærm af sin størrelse - op til 120 grader vandret.

Lynhurtig punktopdatering
Du er hurtig, og det er en Power Mac G4 også. Det er også en faktor, man skal tage i betragtning, når man overvejer at købe en digital skærm. En digital skærm skal nemlig ikke blot vurderes efter, hvor skarpt stillbilleder vises på skærmen, men også hvordan den reagerer under normale arbejdsvilkår, f.eks. når du flytter billeder rundt på skærmen og foretager små justeringer og tilpasninger lynhurtigt. Apples flade skærme er udviklet til at vise almindelige videofilm og spilgrafik uden brug af noget ekstraudstyr, hvilket gør dem ideelle til brug sammen med Photoshop, Final Cut Pro, iMovie og iDVD.

Fuldstændig digitalt signal og fuldstændig digital kvalitet
Det højtydende grafikkort, som Power Mac G4 er udstyret med, leverer et fuldstændig digitalt signal fra computeren til den flade Apple-skærm. Det giver uforvrængede billeder hele tiden. Takket være den helt igennem digitale løsning er det ikke nødvendigt at omforme det digitale signal til et analogt signal. En sådan omformning medfører uundgåeligt en ringere billedkvalitet, da oversættelsesfejl ofte er årsag til skærmforvrængning.

Kontrolknapper er overflødige
Takket være det helt igennem digitale grafikkort bliver hvert punkt vist præcist - uden flimmer, forvrængning eller hoppende og dansende punkter. Gengivelsen er så nøjagtig, at hverken 23" Apple Cinema HD-skærm eller 17" og 15" Apple Studio-skærm er udstyret med separate kontrolknapper - billederne på skærmen vises i høj kvalitet hver gang.

Energibesparelse og miljømæssige fordele
Apple-skærmene forbruger ufatteligt lidt energi - kun en trediedel i forhold til CRT-skærmene (af samme størrelse) - og fordi Apple-skærmene ikke producerer den samme mængde varme, kræver det mindre energi at afkøle et kontor eller en skole med mange skærme.


Se forskellen mellem specielle effekter og forvrængning
Apples flade skærme kan vise almindelige videofilm og spilgrafik uden forvrængning.

Hængsel Den perfekte vinkel
Alle tre skærme har en enestående vippefod, som gør det enkelt at justere synsvinklen med fingerspidserne.

Ingen rod med ledningerne
ADC-stikket (Apple Display Connector) gør det enkelt at opstille skærmen. Et enkelt kabel med et stik, som blot skal tilsluttes, overfører alle USB- og digitale videosignaler samt strøm fra Power Mac G4 til skærmen. Nu er det slut med separate USB-kabler og netledninger, som nemt skaber rod på skrivebordet.

USB-samlingspunkt Tilslut USB-enheder
Et velplaceret indbygget USB-samlingspunkt med to porte giver mulighed for at tilslutte eksterne enheder som f.eks. printer, scanner, ekstern harddisk og et digitalt kamera.

Afbryderknap Fyr op under den
En enkelt afbryderknap foran på disse skærme gør det enkelt at tænde dem, sætte dem på vågeblus og afbryde vågeblus - med et enkelt tryk.




Må vi præsentere: Apple Cinema HD-skærm.

Denne 23" TFT-skærm (thin film transistor) med aktiv matriks kan arbejde med en helt utrolig opløsning på 1920 X 1200 punkter. Ordet “enorm” er ikke engang dækkende. Slut den nye Apple Cinema HD-skærm til Power Mac G4*, og nyd de over 2,3 millioner digitale punkter. Det er mere end rigeligt til at vise indhold med høj opløsning (HD) i oprindeligt format, når du nu har flere hektarer af plads på skærmen (og alligevel fylder den takket være den lille fod ikke ret meget på dit skrivebord).

På grund af det brede format og den høje opløsning er Apple Cinema HD-skærm obligatorisk for kreative professionelle. De dage er forbi, hvor du sad og rullede dig gennem dokumenter eller skiftede mellem vinduer. Nu har du masser af plads til at vise to hele sider med tekst og grafik ved siden af hinanden, og der er stadig masser af plads til menuer, paletter og værktøjslinier.

Millioner af farver
Bred synsvinkel
Video- og digitale billeder ser fortryllende ud. De 16,7 millioner farver er livagtige, og teksten er skarp og en fornøjelse at læse. Med en synsvinkel på 160 grader er der garanti for præcise farver på hele skærmen, og Apples ColorSync-teknologi gør dig i stand til at skabe brugerdefinerede beskrivelser, så du kan opretholde ensartede farver både på skærmen og på udskrifterne. Kort sagt: Du kan roligt bruge denne opsigtsvækkende skærm til de programmer, der kræver mange farver. Og når du gør det, undrer du dig måske over, hvordan du nogensinde klarede dig uden. Uanset om du er en haj til at redigere og fremstille digitalt videoindhold med høj opløsning i Final Cut Pro på en Power Mac G4, eller du er en grafisk designer, der fuldt ud og mere til udnytter tidens teknologi, er dette her lige skærmen for dig.

Apple Cinema HD-skærm giver dig billeder, der ikke flimrer, og skærmen er dobbelt så skarp og har dobbelt så høj lysstyrke og kontrastforhold som de almindelige CRT-skærme. Og i modsætning til andre fladskærme er den udviklet med en fuldstændig digital grænseflade, hvilket giver billeder uden forstyrrelser.

Den kaster også glans over laboratorierne
Apple Cinema HD-skærm er også som skræddersyet til 3D-modellering og grafikkrævende visualiseringsopgaver, der bevæger sig på grænsen for det videnskabeligt mulige. Og Apple Cinema HD-skærmen er også i en anden forstand en glimrende forskningskollega: Den udsender næsten ingen elektromagnetisk stråling, hvorved den minimerer den type forstyrrelser af følsomt forskningsudstyr, der kan forvrænge målinger eller resultater.

*Se systemkrav og hardwarespecifikationer nedenfor.
Nem installering
Den nye Apple Cinema HD-skærm er som de øvrige flade skærme fra Apple udviklet til at samarbejde med Power Mac G4's digitale grafiske grænseflade. Slut den til Power Mac G4 vha. ADC-stikket (Apple Display Connector) på kablet med et stik, og du er klar til at gå i aktion. Du behøver ikke at justere nogen kontrolknapper - det fuldstændig digitale signal mellem Mac og skærm sørger for nærmest jomfruelig billedkvalitet. ADC-kablet overfører strøm, USB- og digital grafik, og et USB-samlingspunkt med egen strømforsyning og to porte gør det let at tilslutte dine eksterne enheder.

Uovertruffen skærm
 23" flydende krystalskærm med aktiv matriks giver uovertruffen billedkvalitet og dejlige mættede farver
 Høj opløsning på 1920 X 1200 punkter til stillbilleder og videoklip
 Bredformat, der kan vise to hele sider med tekst og grafik på samme tid eller DVD- og QuickTime-film på hele skærmen
 Udviklet til at samarbejde med den digitale grænseflade på Power Mac G4, hvilket giver billeder uden forstyrrelser
 Bred (160°) vandret og lodret synsvinkel sikrer optimal synlighed og farveydeevne
 Lynhurtig puntkopdatering til afspilning af digital video i fuld størrelse
 Understøtter 16,7 millioner mættede farver i alle grafikkrævende programmer



Tekniske specifikationer

Skærmstørrelse og -type
 23" (billedfelt målt diagonalt)
  Flydende krystalskærm med aktiv matriks og thin film transistor (TFT)

Skærmfarver (maks.)
 16,7 millioner

Synsvinkel (typisk)
 160° vandret, 160° lodret

Lysstyrke (typisk)
 200 candela/meter2

Kontrastforhold (typisk)
 350:1

Opløsninger
 1920 X 1200 punkter (optimal opløsning)
 1280 X 800 punkter
 1024 X 600 punkter
 800 X 500 punkter

Kontrolknapper (hardware og software)
 Afbryder/vågeblus/afbrydelse af vågeblus
 Lysstyrke
 Vippefod

Skærmens overflade
 Antistatisk behandling

Stik og kabler
 ADC-stik (Apple Display Connector) overfører digital video, USB og strøm
 USB-samlingspunkt med to porte med egen strømforsyning

Elektriske specifikationer
 Tilslutning: 24,5 V til 28 V DC
 Effekt: 70 W (maks.) under drift; 5 W eller derunder, når systemet er på vågeblus

Godkendelser
 FCC Part 15 Class B
 EN55022 Class B
 EN55024
 VCCI Class B
 AS/ANZ 3548 Class B
 CNS 13438 Class B
 ICES-003 Class B
 MPR II
 IEC 60950
 UL 60950
 CSA 60950
 EN60950
 ENERGY STAR
 TCO 95

Krav til omgivelser
 Driftstemperatur: 10° til 35° C
 Opbevaringstemperatur: -40° til 47° C
 Luftfugtighed under drift: 20% til 80% (ikke kondenserende)
  Maks. højde under drift 3.048 m

Størrelse og vægt
 Højde 50,3 cm
 Bredde 61,4 cm
 Dybde: min. 18,7 cm; maks. 28,0 cm
 Vægt 11,5 kg

Systemkrav
 Power Mac G4 med NVIDIA GeForce2 MX-, GeForce3-, GeForce4 MX- eller GeForce4 Ti-grafikkort eller ATI Radeon 7500-grafikkort
 Mac OS X v10.1.3 eller Mac OS 9.2.2
 


Apple Cinema HD Display (23" LCD)
Kr. 31.490,00

excl. moms

. . .
-
23" Cinema Display
a

-
Marts
2002