desktop moviesdesktop movies

tech specsdigital musicdesktop moviesgraphicswireless internetsoftware

Planet of the Apes DVD
Transportabel biograf
Hvorfor betale for en transportabel DVD-afspiller med en lillebitte 6" skærm, når du kan se film på en fantastisk 12,1" skærm for nogenlunde samme pris på en iBook med et DVD-ROM- eller kombineret drev? iBooks skærm med en opløsning på 1024 x 768 punkter er perfekt til at vise DVD-film på, og Apple DVD Player (et program, som følger med iBook) giver dig mulighed for at se filmen i et vindue eller på hele skærmen.

Vis filmene på nettet
Som medlem af iTools får du 20 MB diskplads gratis på Internet. Denne funktion hedder iDisk, og det er en helt ny metode til udveksling og arkivering af dokumenter på Internet. iDisk er perfekt til udveksling af film, mens du er på ferie. Du lægger filmene op på nettet hver aften og skriver på den måde en videodagbog fra feriestedet. Med iBooks 500 MHz PowerPC G3-processor og iMovie kan du nemt komprimere de digitale videooptagelser, så andre kan se filmen via nettet.

Med batteriets lange driftstid er iBook perfekt, når du skal se film - eller fremstille film - uanset hvor du befinder dig. Og med en vægt på blot 2,2 kg kan du tage den med dig overalt.

Digital CameraHvis du køber en iBook med et DVD-ROM-drev eller kombineret drev, kommer du aldrig til at savne underholdning, når du er ude at rejse. iBook er også et kompakt studie til filmfremstilling. Har du et digitalt videokamera? Den nye iBook leveres med alt, hvad du ellers får brug for til fremstilling af film på computeren, inklusive programmet iMovie 2, en indbygget FireWire-port samt de nødvendige hestekræfter og masser af RAM og diskplads.

iMovie

En fornøjelse at arbejde med
iMovie 2 er den nyeste version af programmet til redigering af digital video. Programmet er så brugervenligt, at selv begyndere hurtigt kan komme i gang med at fremstille deres egne film. iMovie giver dig mulighed for at overføre videoklip fra et digitalt kamera direkte til harddisken via FireWire-porten på iBook. Du kan redigere og organisere klippene til sammenhængende historier og efterbehandle dem med overgange og rulletekster. Du kan endda tilføje musik og spændende effekter. Og det er ganske enkelt en fornøjelse at arbejde med iMovie - ligesom med iBook.

Brug kun de bedste dele
Du kan hurtigt og nemt udvælge de bedste dele af videooptagelserne, f.eks. højdepunkterne fra skolekomedien eller fra en fodboldkamp, og sætte dem sammen til en spændende film - med iMovie fjerner du blot de kedelige scener.

iMovie 2

Distribuer dine film
Noget af det bedste ved at fremstille film selv er, at man kan dele dem med andre, men selvom iBook er en hel lille biograf, kan du dog ikke altid invitere familie og venner til at se med. Derfor indeholder iMovie 2 forbedrede eksportfunktioner med foruddefinerede QuickTime-formater til film, der skal publiceres på websteder, sendes via e-post eller arkiveres på CD-ROM. På den måde kan du dele dine egne film med venner og bekendte i hele verden.

Transfer movie to videotape
Vil du overføre film til videobånd, som vennerne kan se på fjernsynet? Slut blot iBook til en videobåndoptager via AV-porten ved hjælp af et Apple AV-kabel (ekstraudstyr). Derefter afspiller du filmen og trykker på optageknappen på videobåndoptageren - herefter bliver filmen optaget på et VHS-bånd.

Hard Disk Masser af diskplads
Det er så nemt og sjovt at arbejde med iMovie, at du måske pludselig begynder at fremstille spillefilm i stedet for hjemmevideo. Med iBook får du al den diskplads, du har brug for - en 15 eller 20 GB harddisk (30 GB harddisk fås som ekstraudstyr). Og hvis du har brug for mere plads, kan du nemt tilslutte en FireWire-disk med stor kapacitet.

Overfør digital video med 400 Mbps
iBook leveres med en 400 Mbps FireWire -port (IEEE 1394). Med den enorme båndbredde er FireWire den perfekte grænseflade til digitalt videoudstyr og andet eksternt udstyr med stor ydeevne. FireWire-udstyr kan tilsluttes og afmonteres, uden at du skal lukke computeren ned, og du behøver ikke at bekymre dig om ID-numre, "jumpers", "DIP-switches" og slutstik. Du kan slutte op til 63 serieforbundne enheder til FireWire-porten på iBook. Og det skulle være mere end nok til ethvert digitalt videoprojekt.

FireWire DiskDu behøver ikke en gang at lede efter stikkontakter til alle FireWire-enhederne. Takket være den legendariske Macintosh-enkelhed får de fleste FireWire-enheder, f.eks. SmartDisk VST, strøm direkte fra det indbyggede batteri i iBook.

Sony Digital Media ConverterMed en Sony Digital Media Converter kan du bruge videooptagelser i ældre formater, f.eks. VHS, 8mm og Hi-8, og konvertere dem til digitalt format, så du kan overføre dem til iMovie via FireWire-porten på iBook.


. . .
-
 iBook - 600MHz
a
www.AppleMuseum.dk
Oktober
2001