Med hastigheder på op til 1 GHz (og en 1 MB level 3-buffer, der sikrer en enorm forbedring af ydeevnen - for første gang i en bærbar computer) gengiver den nye åleslanke Titanium PowerBook G4 kolossale digitale arkiver, gennemtygger digital video og slår Pentium 4-baserede bærbare PC'er med flere hestelængder. Og denne PowerBook G4-model leveres med en funktion, som mange professionelle brugere har længtes efter - et elegant udformet slot-loading SuperDrive.
Vi har sørget for at bibeholde den smarte indpakning, så PowerBook er lige så lækker at se på, som den altid har været. Den nye Titanium PowerBook G4 har alle de små raffinementer og æstetiske kvaliteter, der har gjort den til den mest ombejlede bærbare computer med alle funktioner på denne jord: 2,6 cm tynd, 2,4 kg let, AirPort, kabinet i ren titanium og et batteri med en driftstid på 5 timer.* Og de endnu hurtigere PowerPC G4-processorer, kraftfulde grafikegenskaber, spandevis af RAM og verdens mest avancerede operativsystem leverer tilsammen en hidtil uhørt ydeevne.
Hastighedsoptimeret arkitektur Inden i PowerBook G4 befinder der sig en svimlende hurtig 867 MHz eller 1 GHz PowerPC G4-processormed Velocity Engine og 1 MB DDR SRAM level 3-buffer. Blandt de mange centrale fordele, der gør det muligt for PowerBook G4 at gemme på så kolossalt mange kræfter, finder du avanceret processordesign og hukommelsesarkitektur. Level 3-bufferen er dedikeret til processoren, og det er hukommelsen også. Derved øges systemets ydeevne drastisk, fordi der er sikret hurtig adgang til data og instruktioner på vej til processoren. Og tilsammen giver det en nederdrægtigt stor ydeevne. I PC-verdenen skal du være heldig for at få så meget råstyrke i en almindelig stationær computer. Det skyldes, at megahertz ikke altid er en god måleenhed, når man skal udregne computerens samlede ydeevne. Faktisk slår PowerBook G4 en Pentium 4-baseret bærbar computer med hele 44 procent i en række test af ydeevnen med Adobe Photoshop.**
Det legendariske SuperDrive PowerBook G4 med SuperDrive(DVD-R/CD-RW) leveres med iDVD, så den kan bruges til at brænde DVD'er, der kan afspilles i de fleste DVD-afspillere. Med SuperDrive kan du også vha. iTunes brænde dine egne musik-CD'er, og vha. funktionen Brænd disk i Mac OS X kan du endvidere brænde data-CD'er. SuperDrive læser DVD'er ved 6x og brænder 4,7 GB DVD-R-diske med 1x hastighed. Herudover læser SuperDrive CD'er med 24x, brænder CD-R-medier med 8x og CD-RW med 4x hastighed. Drevet understøtter DVD-Video, DVD-ROM og DVD-R samt CD-ROM, CD-Audio, CD-R, CD-RW, CD Bridge, CD Extended, CD Mixed Mode og Photo CD. SuperDrive er nu standard på 1 GHz PowerBook G4. 867 MHz PowerBook G4 leveres med et kombineret DVD-ROM-/CD-RW-drev, så du kan brænde CD'er og læse både DVD'er og CD'er.
Rødglødende ny grafikaccelerator Den nye PowerBook G4 er turboladet med en ATI Mobility Radeon 9000- grafikprocessormed op til 64 MB DDR SDRAM. Da Mobility Radeon 9000 kan håndtere seks teksturer i en enkelt beregning og tilhører den nyeste generation af hardware, der mestrer transformation og belysning og indeholder branchens førende dobbeltbrydende filter, bliver alle aspekter af din visuelle oplevelse forbedret drastisk i alle programmer. Grafikprocessoren er perfekt til fotorealistiske 3D-spil og video i biografkvalitet. ATI Mobility Radeon 9000 byder på en række avancerede grafikteknologier, herunder programmerbar punkt- og vertex-skyggelægning til lys- og skyggeeffekter, som man ikke har set magen til på en bærbar computer.
Megabred skærm Lav dit bedste arbejde nogensinde i millioner af farver på en fantastisk 15,2" (målt diagonalt) bred skærmmed en opløsning på 1280 x 854 punkter og den bredeste synsvinkel, der endnu er set på en PowerBook. Du vil virkelig nyde fordelen ved mere plads på skærmen til dine værktøjer, paletter, browsere og regneark. Skærmen er ideel til film i bredformat. Du kan naturligvis også fremstille dine egne film vha. det medfølgende program iMovie eller anskaffe dig Apples Final Cut Pro til den mere avancerede videoredigering, sammensætning og specielle effekter. Og du kan endda tilslutte alle Apples 100 % digitale flade skærme.
Apple DVI til VGA-mellemstik
|
|
Alsidig videoudgang Vil du gerne fremlægge dine ideer på en flad skærm, en CRT- eller VGA-skærm, et stort fjernsyn eller en projektor? PowerBook G4 har indbygget videoudgang, så du kan gøre lige netop det. På PowerBook kan du vælge mellem DVI-, VGA-, S- og composite videoudgang, så du kan tilslutte CRT-skærme, fjernsyn og projektorer. Vil du gerne slutte PowerBook G4 til en af Apples formidable flade skærme? Det eneste, du har brug for, er Apples DVI til ADC-mellemstik (ekstraudstyr). Så kan du tilslutte en 23" Apple Cinema HD Display (så du får op til tre gange så meget plads at arbejde på), en 22" Apple Cinema Display eller en 17" Apple Studio-skærm i løbet af få sekunder.
|
Let og ubesværet PowerBook G4 leveres med 256 MB RAM i 867 MHz-modellen og 512 MB RAM i 1 GHz-modellen. Og den kan udvidestil 1 GB RAM, så du kan bruge flere hukommelseskrævende programmer samtidig eller lagre et helt grafisk projekt i hukommelsen, så det er hurtigere at redigere i.
Kæmpestore drev PowerBook G4's harddiskbenytter den lynhurtige Ultra ATA/66-grænseflade, så de professionelle i videobranchen hurtigt kan overføre store videoarkiver direkte fra et DV-kamera. Du kan vælge mellem en 40 GB harddisk (867 MHz PowerBook G4) eller en 60 GB harddisk (1 GHz PowerBook G4), der begge arbejder med 4.200 o/min.
* De 5 timer gælder på en 867 MHz-standardmodel. Batteriets levetid afhænger af konfiguration og brug. ** Testen blev udført på et 1 GHz-system med Adobe Photoshop 7 i november 2002.
|
|
PowerBook G4
leveres med Mac OS X v.10.2, den nyeste version af Apples avancerede operativsystem. Med Mac OS X får du Internet med i tasken med automatisk netværk, så du lynhurtigt kan oprette forbindelse: Mac OS X registrerer selv, hvorvidt du er på kontoret eller på farten - og opretter automatisk forbindelse. Og med funktionen Instant On i Mac OS X afbryder iBook vågeblus på mindre end ét sekund. Mac OS X er det første operativsystem, der er udviklet til det 21. århundrede, så det understøtter de nyeste og mest populære eksterne enheder. I dag kan tusindvis af programmer som f.eks. Adobe Photoshop, Adobe Illustrator og Microsoft Office til Mac OS X drage fordel af systemets styrker og alsidighed.
Mac OS X er det uovertrufne fundament for den digitale livsstil, idet det leverer de bedste forbindelsesmuligheder i sin klasse samt de indbyggede programmer, der giver dig, hvad du har brug for, hvis du vil have mest muligt ud af dine digitale værktøjer og legetøj.
Titaniumkabinet
PowerBook G4 er svøbt i titanium, et fantastisk stærkt og let metal, der bruges til at bygge supersoniske flymotorer.
Netværk i topklasse
AirPort-kortet er standardudstyr i 1 GHz PowerBook G4. Og der er indbygget Gigabit Ethernet - for første gang i en bærbar computer. Andre indbyggede kommunikationsfunktioner omfatter et 56K V.92-modem. Og eftersom Mac OS X er et operativsystem med multihoming, kan PowerBook G4 registrere og tilpasses de forskellige netværkstyper, som er tilgængelige på forskellige lokaliteter - helt automatisk.
Bluetooth
Med Bluetooth -teknologien i Mac OS X kan du få en tilslutningsenhed, så du trådløst kan slutte PowerBook G4 til Bluetooth-understøttede PDA'er, mobiltelefoner og eksterne enheder. OS X er det første operativsystem, der leveres med indbygget Bluetooth-understøttelse.
Lang driftstid
Et 61 Wh lithium-ionbatteri med indbyggede lysdioder, som viser, hvor megen spænding der er tilbage, kan levere strøm til computeren i op til 5 timer.*
Udvidelsen er indbygget
PowerBook G4 er udstyret med FireWire til tilslutning af eksterne diske og digitale videokameraer, og USB til tilslutning af grafiske tavler, digitale kameraer, printere, scannere og andre eksterne enheder fra den digitale værktøjskasse.
Plads til PC Card
PC Card-/CardBus-pladsen er smart til overførsel af billeder fra det digitale kamera. Den er kompatibel med Type I og Type II PC-kort.
|