Nyd dit iLife.
Tekniske specifikationer:G4-processor:SuperDrive:Grafik:Trådløs:Software

iMac leveres med en masse software, der er så let at bruge, at du kan udføre ting, du kun kan drømme om at gøre på en PC — inklusive brænde dine egne DVD'er — lige med det samme, du behøver nærmest ikke at kigge i håndbogen.

Mac OS X Panther Verdens mest avancerede operativsystem
Mac OS X Panther, Apples nye operativsystem, er centrum for det hele. Og pga. “Instant On”-funktionen i Mac OS X afbryder iMac vågeblus på mindre end ét sekund. Mac OS X er det optimale udgangspunkt for en digital livsstil, da operativsystemet understøtter de nyeste og mest populære eksterne FireWire- og USB-enheder.

Mac OS X er en fornøjelse at bruge, men under den forførende Macintosh-grænseflade gemmer der sig et solidt UNIX-baseret operativsystem med professionel ydeevne, der bygger på teknologier, som er afprøvet i kamp, og som udfører det tunge arbejde på Internet. Og det er udviklet til at presse det sidste ud af din software. iMac starter fra Mac OS X, men leveres også med Classic, som afvikler Mac OS 9-programmer og automatisk bliver slået til, når du starter et Classic-program.

Må vi præsentere: iLife. Pludselig passer det hele sammen.
Med iLife-programmerne kan du lave sjove, kreative ting med dine fotografier, musik og film — og så kan du dele dem med familie og venner på snart sagt enhver facon, fra e-post og Internet over udskrifter til DVD. Og du kan gøre alle disse ting og meget mere helt uden at gennemlæse en håndbog. Det hele er en del af iLife-oplevelsen.

iTunes 4 Digital musik til Mac
Leder du efter den perfekte sang til at underbygge en film, et lysbilledshow eller en DVD? Med iTunes 4 får du direkte adgang til dit musikbibliotek og spillelister fra de andre iLife-programmer, sådan som de ser ud i iTunes. Du kan tilmed hurtigt lytte til eksempler på din musik takket være en afspilsknap. Så behøver du ikke at starte iTunes blot for at finde den helt rigtige sang.

iMovie 3 Opret dine egne digitale film
iMovie 3 indeholder imponerende funktioner, inklusive Skywalker Sound Effects og visuelle effekter som Overstråling af linse, Stjernestøv, Jordskælv og Ken Burns-effekterne Panorer og zoom. Plus fuld understøttelse af QuickTime, direkte overførsel til iDVD m.m.

iPhoto 2 Se det for dig
iLife sætter dig i stand til at organisere, redigere og dele dine digitale fotografier — og endda tilføje underlægningsmusik — med iPhoto 2. Udover at du kan forbedre dine digitale fotografier med et enkelt klik med musen, kan du i iPhoto 2 bruge et retoucheringsværktøj, der får pletter til at forsvinde som dug for solen. Naturligvis kan du også få adgang til dine fotoalbum fra iMovie og iDVD og føje musik til dine lysbilledshow fra iTunes.

iDVD 3 Opret DVD'er på din iMac
Nu kan du oprette dine egne DVD'er med kapitelmærker med iDVD 3. Det eneste du behøver at gøre, er at oprette kapitelmærkerne i iMovie 3, når du redigerer din film. Du kan også søge i iTunes-biblioteket og finde musik til dine projekter, og hurtigt oprette DVD-lysbilledshow ved at vælge dit iPhoto-album, og vælge mellem mange nye temaer i Hollywood-stil.

Safari Tag på Safari
iMac leveres med Safari, standardbrowseren i Mac OS X, som indlæser sider hurtigere end nogen anden browser til Macintosh. Safari bruger den avancerede grænsefladeteknologi, der også bruges i Mac OS X, og giver dig en helt ny oplevelse af Internet.

iCal Planlæg din tid
iCal indeholder dag-, uge- og månedsoversigter over kommende aktiviteter, og du kan holde styr på dine aftaler og begivenheder med flere kalendere. Med iCal kan du oprette separate farvekodede kalendere til dine fritids-, skole- og arbejdsplaner, og du kan se alle dine forskellige kalendere på samme tid i et enkelt vindue.

iSync Synkroniser dine private oplysninger
Med iSync kan du synkronisere adresse- og kalenderoplysninger mellem din iMac, Bluetooth-mobiltelefon, iPod og Palm OS-enhed.

iChat Få gang i snakken
Det indbyggede program iChat gør det endnu sjovere at finde og chatte med dine venner på Internet. Takket være iChats indbyggede kompatibilitet med AIM (AOL Instant Messenger) giver din nye iMac dig automatisk direkte adgang til flere end 150 millioner medlemmer af .Mac og AIM.

Reklamepost Mac OS X Mail er et program, som du kan gøre meget mere end blot sende og modtage e-post med. Du kan trække og anbringe billeder, lyd og film til din e-post, bruge farver, skrifter og formateringskommandoer, så dine beskeder kommer til at tage sig meget bedre ud. Mac OS X Mail indeholder også et sofistikeret, indbygget reklamefilter, som du med enkle funktioner kan programmere til at identificere reklamepost og slette den.

  1. MacLinkPlus fra DataViz, Inc.er kompatibelt med Microsoft Word og Excel.
Noget af softwaren skal du muligvis hente på Internet.
Stopur På Internet i løbet af få minutter
Når det gælder om at få nye brugere hurtigt på Internet, er der ikke noget, der slår iMac. iMacs intelligente indstillingsassistent bruger din eksisterende Internetkonto, hvis du har sådan en. Og hvis du er ny bruger, får indstillingsassistenten dig på nettet i løbet af få minutter.
AppleWorks AppleWorks 6
Med værktøjer til regneark, tekstbehandling, kartoteker og præsentationer indeholder AppleWorks de grundfunktioner, en mindre virksomhed har brug for. Du kan bruge AppleWorks til at fremstille imponerende lysbilledpræsentationer, som du kan afvikle direkte fra iMac eller et fjernsyn med stor skærm, og du kan skrive alt fra en bog til en anmeldelse samt tegne og male digitalt. Vil du gerne kunne åbne Microsoft Word- og Excel-dokumenter? AppleWorks indeholder de nødvendige oversættere. Faktisk kan du endda arkivere dokumenter i Word- og Excel-format.(1) Og hvis du er i humør til noget, der er lidt mere sjovt, kan du bruge AppleWorks til at producere fødselsdagskort, flyveblade, bannere, resumeer og kalendere på din iMac.
Tony Hawk-symbol Tony Hawk’s Pro Skater 4
Tag imod den ultimative skaterudfordring fra Tony Hawk’s Pro Skater 4. Spil rollen som Tony Hawk og 13 andre hippe skateboardere, tag den i fri stil gennem niveauerne, vælg mellem 190 gradvis sværere mål, og opbyg dine evner til at udføre 14 af de største stuntnumre nogensinde.
Deimos Rising Deimos Rising
Deimos Rising er et hurtigt arkadespil i stil med Mars Rising. Deimos Rising er udviklet specielt til Mac OS X og kombinerer fænomenal grafik, buldrende lydeffekter, hårdtpumpet musik og action uden afbrydelse. Du kan ikke undgå at blive afhængig.
Chess Skakmat
Nyd Mac OS X Chess, den digitale version af det klassiske spil for to. Du kan se spillet i 3-D og 2-D, bruge stemmekommandoer, hvis du ønsker, og vælge spilniveau.


. . .
-
20" iMac
November.

-
G4 - processor
2003