AirPort Express giver begrebet trådløs frihed i hjemmet en helt ny mening. Uanset om du bruger en Mac eller en Windows-computer, er det den nemmeste måde at oprette et trådløst netværk på, så alle i familien kan nyde godt af den umådeligt praktiske og fleksible foranstaltning det er, at kunne dele en enkelt bredbåndsforbindelse til Internet og en USB-printer uden brug af irriterende kabler. Hvis du allerede har et trådløst netværk, kan du bruge AirPort Express til nemt og trådløst at udvide rækkevidden af dit netværk. Og med AirPort Express introduceres endnu en dimension i dit trådløse liv - den fantastiske verden med din iTunes-musik.
Forbindelse uden afbrydelser
Med AirPort Express behøver du ikke at anbringe din computer eller bruge din bærbare computer der, hvor bredbåndsforbindelsen til Internet er anbragt. AirPort Express frigør dig fra at skulle bruge din computer i nærheden af det telefonstik, som dit ADSL-modem er tilsluttet, eller inden for rækkevidden af din kabelforbindelse, hvis du bruger et kabelmodem. Disse begrænsninger ryger ud ad vinduet - AirPort Express giver dig frihed til at anbringe og bruge din AirPort-udstyrede Mac eller Wi-Fi-kompatible Windows-computer på det sted i hjemmet, hvor det er mest praktisk for dig, ikke der, hvor det er mest praktisk for dit hjem.
Alle i din familie kan surfe trådløst på Internet, fordi AirPort Express sikrer samtidig trådløs Internetadgang via et enkelt ADSL- eller kabelmodem på op til 10 computere (1). Du har også et superhurtigt trådløst hjemmenetværk, der leverer datahastigheder på op til 54 Mbps, så du f.eks. kan dele digitale fotografier med andre, så de får fornøjelse af dem med det samme. (2).
Mange computere. En printer. Ingen kabler.
Har du nogensinde ønsket, at du havde mere end en printer - en til hver Mac i dit hjem? Problemet er løst. AirPort Express sparer dig for udgiften til at købe flere printere samt ulejligheden ved at flytte printeren fra et rum til et andet for at slutte den til denne og hin Mac. Du skal bare slutte en USB-printer til USB-porten på AirPort Express, og alle kan dele den samme printer - uden brug for et eneste kabel til at slutte computeren til printeren (3).
Udvid dit nuværende netværk
Kunne du tænke dig at udvide rækkevidden af dit nuværende AirPort-netværk? Det er nemt med AirPort Express (4). Der er ikke brug for kabler. Du skal bare anbringe AirPort Express inden for rækkevidden af den primære base (en AirPort Extreme-base eller en anden AirPort Express-base) og tæt på det område, hvor den trådløse forbindelse skal være. AirPort Express er nem at transportere, så du kan let flytte den fra sted til sted. Så hvis du den ene dag vil oprette trådløs forbindelse fra kælderen og den næste dag fra garagen, skal du bare slutte den til en stikkontakt inden for rækkevidden af den primære base og tæt på området med den trådløse forbindelse.
AirTunes: Musik uden kabler
Med AirPort Express med AirTunes udvides din digitale verden endda hinsides adgang til Internetadgang og dit hjemmenetværk. Den sender din iTunes-musik ind i praktisk talt alle rum i huset - der hvor du oftest lytter til musik.
Med iTunes, der er uovertruffen i brugervenlighed og fleksibilitet, kan du lytte til hele din musiksamling på nøjagtig den måde du vil - med de skræddersyede spillelister, efter genre, efter kunster, efter album osv. AirPort Express med AirTunes sikrer, at du kan nyde godt af fleksibiliteten i iTunes i dagligstuen eller praktisk talt alle rum i huset, hvor der et stereoanlæg eller et sæt højttalere med ekstern strømforsyning. Slut AirPort Express til dit stereoanlæg eller et sæt højttalere med ekstern strømforsyning, og du kan spille din iTunes-musik trådløst via AirTunes, som om det var computerens højttalere.
Slap af på din yndlingssofa, og lyt til dine spillelister, eller nyd en god lydbog. Brug din AirPort-udstyrede iBook som en slags superstærk fjernbetjening til at spille nøjagtigt de sange, du vil, uden at du behøver rejse dig for at lede gennem en bunke cd'er.
Køb flere AirPort Express-baser, og slut en til hvert stereoanlæg eller højttalersæt med ekstern strømforsyning i huset - f.eks. en til stereoanlægget i soveværelset, en anden til stereoanlægget i dagligstuen og en tredje til et sæt højttalere med ekstern strømforsyning i køkkenet. Den er lille og billig, og derfor er det perfekt at have mere end en. Forestil dig, at du kan spille din iTunes-musik via de højttalere i huset, du har lyst til at bruge på et givent tidspunkt.
Hvis du allerede har et trådløst netværk, kan du føje musik til de trådløse funktioner med AirPort Express. Hvis du f.eks. har opstillet en AirPort Extreme-base i dit hjemmekontor, er der ingen grund til at kassere det og oprette en helt nyt netværk med en AirPort Express-base, når dit ADSL- eller kabelmodem, printer og stereoanlæg nu allerede er samlet på et sted. Du skal bare slutte AirPort Express til stereoanlægget i dit yndlingsmusikrum og slutte den til en stikkontakt - den opretter trådløs forbindelse til det eksisterende netværk, så du kan spille musik i det værelse, du ønsker, uden at skulle flytte ting og tilslutte andre ting.
- Til trådløs Internetadgang kræves en computer med trådløst udstyr, en base eller et andet forbindelsespunkt og en konto hos en Internetudbyder (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort Express og AirPort Extreme.
- AirPort Express og AirPort Extreme bruger den trådløse 802.11g-standard. Adgang til det trådløse netværk kræver en computer, der kan arbejde med AirPort eller AirPort Extreme, eller en Wi-Fi-certificeret 802.11b- eller 802.11g-computer. For at opnå en hastighed på 54 Mbps skal alle brugere have et AirPort Extreme-kort eller en Wi-Fi-certificeret 802.11g-kompatibel computer og forbindelse med en AirPort Express- eller AirPort Extreme-base. Hvis en bruger af et Wi-Fi-certificeret 802.11b-produkt opretter forbindelse til netværket, vil denne bruger opnå en hastighed på 11 Mbps, og AirPort Extreme- og Wi-Fi-certificerede brugere vil opnå en hastighed på mindre end 54 Mbps. Den faktiske overførselshastighed varierer alt efter rækkevidde, forbindelse, bygningskonstruktion, netværkets størrelse og andre faktorer.
- Til trådløs udskrivning via USB kræves Mac OS X v10.2.7 eller en nyere version eller Windows XP eller Windows 2000 og en kompatibel printer.
- AirPort Extreme og AirPort Express kan kun udvide rækkevidden på et trådløst AirPort Extreme- og AirPort Express-netværk.