Nu med det fantastiske Apple-klikhjul, som først blev introduceret på iPod mini. Op til 12 timers driftstid på batteriet. Vejer kun 158 g. Og en smule slankere med hver ny generation. iPod er fortsat definitionen på den perfekte digitale musikafspiller til Mac og Windows. Du kan nu købe 20 GB iPod for 2.599 kr. Eller 40 GB iPod for 3.399 kr.

iPod 40G

iPod er en musikalsk drøm, der er blevet opfyldt, og den fjerde generation af iPod tilbyder enorm kapacitet så du nemt kan putte op til 10.000(1) sange i din lomme. Og nyde dem, ligegyldig hvor du er. I bilen. I den daglige trummerum. På kontoret. Hjemme.

Et klik i den rigtige retning

Selvom brugervenlighed hele tiden har været iPods varemærke, tror vi dog på altid at flytte grænserne for perfektion. Derfor omfatter iPod nu det samme berøringsfølsomme Apple-klikhjul, som blev introduceret på iPod mini. Uden at løfte din trofaste tommelfinger fra hjulet kan du nemt vælge spillelister, rulle gennem tusindvis af sange og begynde musikafspilningen. Skal den sang lige afspilles igen forfra? Et enkelt klik er nok.

Bland med iPod

Du kan tage Apple klikhjulet i brug, næste gang du indstille din musik til at blandes. Lige dér på hovedmenuen — hvor det er nemt at finde — vil du få øje på en ny mulighed — Bland sange. Bland sange er alles favorit, når tingene skal blandes, for den afspiller tilfældige sange fra en valgt spilleliste eller fra hele musiksamlingen. Du gætter aldrig, hvad det næste bliver, og derfor bliver du altid overrasket af de forbløffende sammenstillinger — som f.eks en melodisk sang fra Coldplay sat sammen med en arie fra Caballé.

iPod Life.

Afspil din musik i time… efter time

Og du kan blande dig vej gennem en hel del sange, nu hvor iPod gør det muligt for dig at afspille musik i op til 12 timer på en enkelt batteriopladning.(2) Forestil dig: Du kunne flyve fra New York til Paris og stadig have timer tilbage at lytte i, mens du vandrer ned ad Champs Elysée. Mens du er på farten, sørger iPod for at holde dig opmærksom på batteriniveauet, og når den tid kommer, er iPod hurtig at genoplade. Slut den til computeren eller til en stikkontakt (vha. den medfølgende oplader), og du kan oplade iPod på små to timer.

Og når det kommer til alle de cd'er, du allerede har, gør iTunes det nemt at hurtigt overføre dine yndlingssange og -albummer. Bare læg en cd i din Mac eller pc, og klik på knappen Importer. Du kan importere musik i en række formater (som f.eks. MP3 eller AAC) og i lige den kvalitet, du foretrækker. Du kan endda vælge det nye Apple Lossless-kodningsformat. Musik, der kodes med det format, giver en lydkvalitet, der ikke kan skelnes fra den originale cd, og så fylder arkivet endda det halve af originalen. Og med understøttelsen af FireWire og USB 2.0 kan du overføre musik fra en hel cd til iPod på bare 5 sekunder eller mindre.

1. Baseret på 128 Kbps AAC-format.
2. Genopladelige batterier kan kun oplades et vist antal gange og skal på et tidspunkt evt. udskiftes. Batteriets driftstid og antallet af opladninger afhænger af brug og indstillinger. Besøg www.apple.com/dk/batteries , hvis du vil vide mere.

Gray line
. . .
-
iPod
juli.

-
20 GB iPod eller 40 GB iPod
2004