64 bit Intel Xeon. Op til 3,0 GHz.
Inden i hver Mac Pro ligger enten to Intel Xeon-processorer med fire kerner eller to Intel Xeon-processorer med to kerner. Med en hastighed på op til 3,0 GHz bringer de branchens førende 64 bit ydeevne til alle Mac Pro-computere.
Otte kerner eller fire kerner. Det er altsammen Xeon.
De to 64 bit Intel Xeon “Clovertownâ€-processorer med fire kerner i den nye Mac Pro med otte kerner, som er baseret på Intel™s Core-mikroarkitektur og designet til systemer med flere processorer, yder en superhastighed på 3 GHz.
Og 64 bit Intel Xeon “Woodcrestâ€-processorerne med to kerner i Mac Pro med fire kerner har taktfrekvenser på 2,0 GHz, 2,66 GHz eller 3,0 GHz. Det kan omskrives til op til dobbelt så stor ydeevne som Power Mac G5 Quad.1
Mere kraft med mindre energiforbrug
Og alligevel forbruger den mindre strøm end lignende processorer til arbejdsstationer, fordi Intel designede denne Xeon med to kerner til at være mere effektiv, så systemets ventilatorer ikke behøver at arbejde så hårdt for at holde processorerne afkølede. Den passer også som fod i hose til Mac OS X Tiger og fortsætter altså traditionen med 64 bits beregninger. 64 bit Intel Xeon-processorer er ideelle til videnskabelige programmer og de kan udtrykke den ekstreme præcision, der er nødvendig til beregning med flydende komma og kan udtrykke heltal op til 18 milliarder milliarder. Den tillader også Mac Pro at overskride hukommelsesgrænsen på 4 GB i 32 bit processorer.
Hurtig systemarkitektur
Ud over de hastigheder, der leveres af processorerne, indeholder systemarkitekturen to uafhængige frontside-busser på 1,33 GHz, der maksimerer ydeevnen i systemet med to processorer og to kerner og leverer maksimal processorbåndbredde på op til 21,3 GB/s. Intel Xeon-processoren med to kerner indeholder også en forbedret SSE3-vektormotor. SSE3-vektormotoren, som kan levere 128 bit vektorberegninger i en enkelt cyklus, forøger ydeevnen i programmer, der arbejder med store datasæt: F.eks. redigering af video, gengivelse af grafik og behandling af videnskabelige data.
Regn med bufferen
L2-bufferen — 8 MB pr. processor i Mac Pro (16 MB i alt) med otte kerner og 4 MB pr. processor i Mac Pro (8 MB i alt) med fire kerner — holder data og instruktioner tættere på processorkernerne og forøger dermed ydeevnen. Og alle Mac Pro indeholder Intel™s Advanced Smart Cache-teknologi, som giver hver processorkerne adgang til op til 4 MB L2-buffer.
En ny hukommelsesstandard med fuld bufferfunktion
Alle Mac Pro-arbejdsstationer understøtter en ny hukommelsesstandard med fuld bufferfunktion, der tillader større hukommelseskapacitet, hukommelse med højere hastighed og mere driftssikker hukommelsesbrug. Du kan installere op til 16 GB 667 MHz DDR2 EEC-hukommelse (Error-Correcting Code) med fuld buffer i alle Mac Pro-systemer.
Og med den 256 bit brede hukommelsesarkitektur tilbyder Mac Pro dobbelt så stor bredde i hukommelsesarkitekturen som i Power Mac G5. Hvis du er ude efter en forbedring i programmers ydeevne, vil din nye Mac Pro få selv dine vildeste drømme til at gå i opfyldelse.