Lukket MacBook Air. MacBook Air på klem. Åben MacBook Air.

Den nye MacBook. Bedre grafik. Mere lagringsplads. Stadig verdens tyndeste bærbare computer.

Den nye MacBook Air er stadig ultratynd, ultrabærbar og ultraanderledes. Men på en eller anden måde er der blevet plads til en masse mere. En større harddisk. 4x bedre grafikydeevne. Og mere kraft til almindelige opgaver. Der er kommet endnu en ny standard for mobil computerbrug.

 

Design

Hvad gør
Air så tynd?

MacBook Air er næsten lige så tynd som din pegefinger. Men den har stadig en 13,3" skærm med baggrundsbelysning, et tastatur i fuld størrelse og et stort Multi-Touch-trackpad. Den er bærbar som ingen anden uden de sædvanlige kompromisser inden for skærm og tastatur på ultrabærbare.

Grafik

Avanceret integreret NVIDIA-grafik.

NVIDIA GeForce 9400M sikrer fantastisk og hurtig grafik på MacBook Air. Med op til 4x større grafikydeevne kan grafiktunge programmer afvikles endnu hurtigere. Kvaliteten ved film- og videoafspilning er bedre. Selv Cover Flow afvikles mere jævnt. Det er et stort spring fremad for grafikfunktionerne i MacBook Air.

Hukommelse

Mere plads. Så du kan tage det hele med dig.

Harddisken i MacBook Air er blevet større og er på 120 GB. Så nu er der masser af plads til dine fotografier, film og dokumenter – eller alt det andet, du skal have med dig. Eller opgrader til 128 GB fast hukommelse, så der ikke er nogen bevægelige dele, hvilket giver bedre holdbarhed.

Trådløs

Bygget til den
trådløse verden.

MacBook Air udnytter den trådløse verdens muligheder fuldt ud. En verden, hvor 802.11n Wi-Fi nu er så hurtigt og så tilgængeligt, at du virkelig kan leve uden snærende bånd - når du køber og henter film via Internet, udskriver trådløst og deler og opbevarer arkiver på nettet.

MacBook Air. Fra 12.999 kr