MacBook

En efterfølger, der er bedre end originalen.

Fra det robuste unibody-kabinet til den klare, baggrundsbelyste LED-skærm: Den nye MacBook er den bærbare, du bare må se.

Robust unibody-kabinet.

Med en tykkelse på kun 2,74 cm tyk og en vægt på nu kun 2,13 kg1 har den slanke nye MacBook en smuk profil på ethvert skrivebord (eller i en rygsæk eller taske). Den har fået et nyt og mere robust unibody-kabinet uden samlinger og med afrundede kanter, så den er nem at samle op og nemt glider ned i og op af tasken. Og den er fremstillet af solidt polykarbonat, som kan holde til dagligdagens strabadser – i skolen, på arbejdet og på farten. Selv bunden af den nye MacBook er anderledes. Hele undersiden er belagt med et materiale, der ikke er glat, så MacBook bliver, hvor du anbringer den, hvad enten det er på et skrivebord, et spisebord eller en flybakke.

Unibody-design

Det banebrydende unibody-design på MacBook Pro kommer til MacBook.

Kvalitetstid på skærmen.

MacBook er nu udstyret med en bred 13,3" LED-skærm med baggrundsbelysning, som giver en endnu mere spektakulær skærmoplevelse. Dokumenter, videoer, fotografier og spil er utroligt skarpe og detaljerede. LED-baggrundsbelysningen sikrer en fantastisk farvekvalitet og er oppe på fuld lysstyrke, så snart du slår skærmen op. Og opløsningen på 1280 x 800 pixel sikrer en enestående balance mellem stærke farver og skarphed i en størrelse, som gør det nemt at tage computeren med.

Stort Multi-Touch-pegefelt af glas.

Den nye MacBooks pegefelt har ingen knap, for pegefeltet er knappen. Det betyder, at der er masser af plads til at flytte fingrene rundt, og du kan klikke overalt – til venstre, til højre, i midten og alle steder derimellem. Pegefeltet har en silkeglat glasoverflade, som er behagelig for fingerspidserne. Brug det til at udføre velkendte funktioner som højreklik eller rulning med to fingre og alle Multi-Touch-bevægelserne: Knib for at øge skriftstørrelsen i et dokument, roter med fingrene for at vende fotografier, skub for at navigere gennem websider m.m.

Et behageligt tastatur, som fingrene vil elske.

MacBooks bærbarhed sker ikke på bekostning af tastfunktionerne. Tastaturet er i fuld størrelse, og tasterne er afrundede, så fingrene ikke smutter, og reagerer straks på din berøring. Designet med den lave profil er perfekt integreret i unibody-kabinettet, så du får en behagelig oplevelse, hvad enten du skriver en hurtig e-postbesked eller en lang rapport. Tastaturet giver dig også nem adgang til betjeningsmuligheder til musik og video samt Mac OS X-funktioner som Dashboard og Exposé.

Magnetisk lås

Da låsen er magnetisk, er der ingen bevægelige dele, der kan sætte sig fast, komme i klemme eller brække af, så bare det at åbne og lukke MacBook er en sand fornøjelse.

Nem adgang til tilslutningsmuligheder og porte.

Tilslutningsmuligheder og porte på MacBook – til MagSafe-strømforsyning, Gigabit Ethernet, Mini DisplayPort, USB og lyd ind/ud – er alle integreret på samme side af den bærbare computer. Derfor kan du holde styr på kablerne, og det er nemt og praktisk at tilslutte og afmontere enhederne.

MagSafe-strømforsyning

Stikket på ledningen holdes på plads vha. en magnet, så hvis nogen snubler over ledningen, smutter stikket bare ud, og MacBook bliver stående.

Rent og enkelt indre design.

MacBooks design er lige så smukt indeni som udenpå. Når du vender bunden i vejret, vil du bemærke, at der ikke er nogen samlinger i bunden af det robuste kabinet, som er fremstillet ud i et, og der er intet batterirum. Det skyldes, at litiumpolymerbatteriet i den nye MacBook er indbygget strategisk i kabinettet. Udover at det beskytter batteriet bedre, overflødiggør det integrerede design også de pladskrævende dele, som et udskifteligt batteri kræver. Det giver plads til et batteri med større kapacitet, som kan holde op til 7 timer på en enkelt opladning2 – alt sammen i et kabinet, der er lige så tyndt som forgængerens og endnu lettere. Når du fjerner undersiden, vil du opdage det rene og enkle indre design, som gør det nemt at installere mere hukommelse eller en større harddisk.

Miljøvenlig.

MacBook er designet, så den påvirker miljøet mindre end de fleste andre computere. Den er energieffektiv, fri for mange skadelige stoffer og i vid udstrækning fremstillet af genanvendelige materialer.

MacBook og EPEAT Gold-logo, Energy Star-logo og genbrugssymbolet
  1. Faktisk vægt afhænger af konfiguration og fremstillingsproces.
  2. Test udført af Apple i oktober 2009 med testmodeller af 2,26 GHz Intel Core 2 Duo-baserede MacBook Pro-computere. Batteriets levetid afhænger af konfiguration og brug. Se www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere. Testen af trådløs produktivitet måler batteritiden ved trådløs surf på forskellige websteder og redigering af tekst i et tekstbehandlingsdokument med skærmens lysstyrke indstillet til 50%.