MacBook

Den rette mængde af det hele.

En strålende skærm. Multi-Touch-pegefelt. En hurtigere processor. Og et batteri, som ikke kræver din opmærksomhed konstant. Hvad mere kan du ønske dig af en bærbar til den pris?

En strålende LED-skærm med baggrundsbelysning.

En 13,3" blank, bred skærm.

Så snart du åbner den nye MacBook, har skærmen med LED-baggrundsbelysning fuld lysstyrke, så dine fotografier, film og præsentationer bliver levende med naturtro farver. Den brede skærms opløsning på 1280 x 800 pixel giver dig masser af plads til at udføre mange opgaver samtidig, og alligevel er den så kompakt, at du kan tage den med dig overalt. Og skærmen er mere miljøvenlig end nogensinde: Udnytter energien effektivt, fri for skadelige stoffer som kviksølv og fremstillet af arsenfrit glas.

Batteriet med den hidtil længste levetid til en MacBook.

Op til 7 timer pr. opladning, op til 1000 opladninger.

Nu kan du tage MacBook med dig overalt uden at skulle bekymre dig om, hvor der er en stikkontakt, og du behøver ikke en gang tage strømforsyningen med. Det indbyggede litiumpolymerbatteri holder op til 7 timer på en enkelt opladning,1 så det er perfekt til lange flyrejser, heldagsworkshops og maratonmøder i studiegruppen. Takket være den avancerede kemi og opladningsteknologi kan MacBook-batteriet oplades op til 1000 gange – svarende til omkring 5 års almindelig brug – og det holder næsten tre gange så længe som typiske batterier til bærbare.2 Det medfører mindre affald. Og dermed er batteriet mere miljøvenligt.

7 timer pr. opladning. 1.000 opladninger.
Tilbage til toppen

Multi-Touch. Nu på MacBook.

Klik med en finger

Hele pegefeltet fungerer som en knap, så der er masser af plads til at klikke på.

Højreklik

Udfør højreklikfunktioner ved at klikke i et hjørne af pegefeltet eller ved at trykke med to fingre overalt.

Rul

Brug to fingre til at rulle op og ned på en side – perfekt til store dokumenter og billeder.

Knib

Knib for at zoome ind og ud på fotografier, øge skriftstørrelsen på websider m.m.

Skubbefunktion

Skub med tre fingre for at flytte frem og tilbage i webbrowseren eller for at flytte gennem fotografier.

Roter

Roter med to fingre for hurtigt at vende et fotografi eller PDF-dokument.

Tilbage til toppen

Stor ydeevne er standard.

Actionhelt.

Med MacBook får du en imponerende grafikydeevne, som er fantastisk til populære 3D-spil som Spore, Call of Duty og Sims 3. NVIDIA GeForce 9400M-grafikprocessoren giver en endnu bedre grafikoplevelse i hverdagen med op til 5x så stor ydeevne.3 NVIDIA-grafik er baseret på en avanceret arkitektur og sikrer helt jævn afvikling af spil med god respons. Så kan du lade dig opsluge i spillenes verden med flotte farver, fine detaljer og flydende bevægelser – uden at gå på kompromis med batteriets driftstid.

Produktivitetsekspert.

Med en hurtig 2,26 GHz Intel Core 2 Duo-processor klarer MacBook nemt dagligdags opgaver som e-post, surf på nettet og arbejde med dokumenter, regneark og præsentationer i iWork eller Microsoft Office til Mac (sælges separat). Den har også masser af hestekræfter til mere processorkrævende aktiviteter som retouchering af fotografier i iPhoto, redigering af et iMovie-projekt og komposition af en ny sang med GarageBand, så du kan udnytte de medfølgende programmer i iLife-pakken optimalt. Den kan endda afvikle Windows med fuld hastighed. Endnu bedre: MacBook leveres som standard med 2 GB hukommelse (med understøttelse af op til 4 GB), så du kan afvikle flere programmer på en jævn og effektiv måde.

Personlig bibliotekar.

Musik, fotografier og film – for ikke at nævne dine dokumenter og andre arkiver – fylder alt sammen. Derfor tilbyder MacBook masser af lagringsplads. Den har en stor 250 GB harddisk med mulighed for enorme 500 GB, så du kan tage det hele med dig.4

Tilbage til toppen

MagSafe m.m. Meget mere.

Selv netledningen er innovativ.

MagSafe-strømforsyningen har en magnetisk forbindelse i stedet for en fysisk. Så hvis du ved et uheld falder over ledningen, ryger den nye MacBook ikke ned fra bordet; I stedet smutter ledningen simpelthen ud, uden at ledningen selv eller computeren bliver beskadiget. Som bonus kan du se, om MacBook er fuldt opladt, når LED-indikatoren på stikket skifter farve fra orange til grøn.

Trådløs teknologi, der virker.

Opret en hurtig forbindelse til Internet overalt takket være det indbyggede AirPort Extreme 802.11n Wi-Fi.5 Som alt andet ved en Mac kan det ikke være nemmere at oprette forbindelse til Wi-Fi-netværk. Hvis du tidligere har oprettet forbindelse til et netværk, logger Mac dig automatisk ind, så du straks kan sende e-post, surfe på nettet og videochatte.6 Har du en mobiltelefon, et hovedsæt, et tastatur eller en mus med Bluetooth? De kan alle sammen forbindes med din MacBook takket være indbygget Bluetooth 2.1 + EDR – og den husker også alle dine enheder.

Brænd cd'er og dvd'er

MacBook leveres som standard med indbygget SuperDrive. Hvorfor er det super? Du kan nyde dine yndlingsfilm på dvd og musik-cd'er. Du kan brænde dine egne cd'er og dvd'er og fremstille sikkerhedskopier af data eller dine egne musikalske miks. Eller du kan bruge den medfølgende iDVD-software til at brænde dine iMovie-film i Hollywood-stil og derefter vise dem med en dvd-afspiller.

Porte med perspektiver.

Med MacBook får du nem plug-and-play-understøttelse af digitale enheder, inklusive digitale kameraer, printere, eksterne harddiske, mus og tastaturer – for ikke at nævne iPhone og iPod. Slut bare enhederne til en af de praktisk placerede porte. Vil du udvide dit arbejdsområde? Brug den nye Mini DisplayPort til at tilslutte en Apple LED Cinema Display for at udvide MacBook-skrivebordet. Eller tilslut en projektor, så du kan vise dit arbejde på den store skærm. MacBook har også en Gigabit Ethernet-port, et stik til hovedtelefoner, der også fungerer som port til lyd ind, og en praktisk plads til en sikkerhedslås, så du kan beskytte din MacBook.

Tilbage til toppen

Videochat med alle.

Hvorfor du kommer til at elske en MacBook.

Apple fremstiller både hardware og software, og derfor virker alting bare sammen. Sådan burde det være med alle computere.
Læs mere

  1. Test udført af Apple i oktober 2009 med testmodeller af 2,26 GHz Intel Core 2 Duo-baserede MacBook Pro-computere. Batteriets levetid afhænger af konfiguration og brug. Se http://www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere. Testen af trådløs produktivitet måler batteritiden ved trådløs surf på forskellige websteder og redigering af tekst i et tekstbehandlingsdokument med skærmens lysstyrke indstillet til 50%.
  2. Apple yder ikke garanti på batteriet ud over Apples etårige garanti. Batteriet kan kun oplades et vist antal gange og skal på et tidspunkt evt. udskiftes af en Apple Service Provider. Batteriets driftstid og antallet af opladninger afhænger af brug og indstillinger. Se http://www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere.
  3. Test udført af Apple i oktober 2009 med testmodeller af 2,26 GHz Intel Core 2 Duo–baserede MacBook-computere med NVIDIA GeForce 9400M-grafikkort. Baseret på test med Unreal Tournament 2004, Doom 3 og Quake 4. MacBook overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.
  4. 1 GB = 1 mia. bytes; faktisk kapacitet efter formatering er mindre.
  5. Til trådløs Internetadgang kræves en base eller et andet trådløst adgangspunkt og en konto hos en Internetudbyder (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort.
  6. Videochat kræver en bredbåndsforbindelse til Internet (evt. mod betaling).