iPod shuffle


Design. Den er lige så smuk, som den er bærbar.

Blankpoleret aluminium. Fem strålende farver.

Kabinettet er fremstillet af et enkelt stykke aluminium, der er blankpoleret, så den nye iPod shuffle føles robust, slank og solid. Og farvepaletten gør den til det perfekte modetilbehør. Vælg mellem strålende sølv, blå, grøn, orange eller pink.

Tag hundredvis af sange med dig.

Efterlad aldrig en yndlingssang. iPod shuffle har op til 15 timers driftstid på batteriet1 og giver dig også 2 GB lagringskapacitet, så du kan opbevare hundredvis af sange.2 Det er masser af plads til de vigtigste sange til din træning og transporttid. Og til flere spillelister, Genius-miks, podcasts og lydbøger.

Den er med overalt. Og passer til alt.

iPod shuffle er ikke bare bærbar. Den kan også bæres på tøjet. Sæt den fast på skjorten, jakken, rygsækken eller pengepungen, så sidder den der, uanset om du løber ærinder eller løber en tur. Og jo, der er stadig plads til en personlig gravering, kun fra Apple Online Store.


Tilbage til toppen

Betjeningspanel. Nu med knapper.

Styr din musik med et enkelt klik.

Det store betjeningspanel, du kan klikke på foran på iPod shuffle, er tilbage. Det er 18 procent større end på tidligere iPod shuffle-modeller, så det er endnu nemmere at se og bruge betjeningspanelet til musik. Tryk på knappen i midten for at afspille og sætte på pause. Tryk på knapperne rundt om for at spole frem eller tilbage og justere lydstyrken. Klik, klik, klik. Det er musik for dine fingre.

Spil som du vil.

Måske er du den spontane type. Eller du foretrækker måske en smule orden. Bare skub til bland-kontakten, så den passer til din måde at lytte på. Hvis du skubber den til venstre, hører du musikken i forfriskende, tilfældig rækkefølge. Skub den til midten, hvorefter dine sange afspilles i rækkefølge. Eller skub den til højre for at slukke iPod shuffle.

  • Venstre: Bland musik

  • I midten: Afspil i rækkefølge

  • Højre: Slå den fra


Tilbage til toppen

VoiceOver. Når du vil vide, hvad du hører.

Giv dine sange en stemme.

Lad os sige, at du lytter til en sang og gerne vil vide, hvad titlen eller kunstneren hedder. Tryk bare på den nye VoiceOver-knap øverst på iPod shuffle, hvorefter den fortæller dig det.3 Du kan endda bruge VoiceOver til at høre navne på spillelister og skifte mellem dem. Og VoiceOver fortæller også, når det er tid til at oplade batteriet.

VoiceOver-knap
  • Kunstner- og sangnavn

    Tryk for at høre det aktuelle spor og den aktuelle kunstner.

  • Flere spillelister

    Tryk på og hold nede for at lytte til spillelistemenu.

  • Batteristatus

    Tryk to gange for at høre batteristatus.

Den taler dit sprog.

En fransk kærlighedssang. En spansk bolero. En italiensk cantate. Dit musikbibliotek indeholder sange fra hele verden. Det er derfor, at VoiceOver taler 25 forskellige sprog. Så den kan fortælle dig sangtitler og kunstnernavn på deres respektive sprog eller et sprog, du vælger.


Tilbage til toppen

Spillelister. Det perfekte miks til enhver stemning.

Synkroniser lige hvad du har lyst til.

Med iTunes på din Mac eller pc er det nemt at fylde din iPod shuffle op. Vælg bare de ønskede spillelister, lydbøger, podcasts og andre lydarkiver, og synkroniser.

Når en enkelt spilleliste bare ikke er nok.

Du har sikkert flere spillelister i iTunes på computeren. En til rejsen. En til træning. En til hygge. Synkroniser alle spillelisterne til iPod shuffle, hvorefter du kan afspille et miks, der passer perfekt til dit humør. VoiceOver fortæller dig navnet på hver spilleliste, så det er nemt at skifte mellem dem og finde den, du vil lytte til, uden at skulle se efter.

Genius. Nu på iPod shuffle.

Der er en anden metode til at få et godt musikmiks på iPod shuffle: Lad Genius gøre arbejdet. Aktiver Genius i iTunes på computeren, hvorefter det automatisk finder sange, der passer godt sammen. Derefter opretter det Genius-miks, som du nemt kan synkronisere til iPod shuffle. Det er den perfekte måde at genopdage sange, som du ikke har lyttet til i lang tid.

  1. Test udført af Apple i august 2010 med testversioner af hardware og software. Spillelisten indeholdt 358 forskellige lydspor med indhold importeret fra cd'er vha. iTunes (128 Kbps AAC) og indhold købt fra iTunes Store (128 Kbps AAC); Batteritest er udført med specielle iPod-enheder; faktiske resultater kan variere. Genopladelige batterier kan kun oplades et vist antal gange og skal på et tidspunkt evt. udskiftes (se www.apple.com/dk/support/ipod/service/battery). Batteriets driftstid og antallet af opladninger afhænger af brug og indstillinger. Besøg www.apple.com/dk/batteriesfor at få flere oplysninger.
  2. 1 GB = 1 mia. byte; faktisk kapacitet efter formatering er mindre.
  3. Fås på udvalgte sprog.