Et utroligt slankt design, og alligevel er der plads til en større skærm og en hurtigere processor. Ultrahurtige trådløse funktioner, der ikke dræner batteriet. Og helt nye hovedtelefoner, der lyder godt og sidder behageligt. Der er lagt så mange kræfter i denne iPhone. Så du kan få endnu mere ud af den.
Tynd, slank og yderst kompetent.
Det er svært at tro, at der kan være så mange funktioner i så tynd en telefon: En større skærm, en hurtigere processor, den nyeste trådløse teknologi, et 8 megapixel iSight-kamera m.m. Alt dette i et smukt aluminiumskabinet designet og fremstillet med en præcision uden sidestykke. iPhone 5 er kun 7,6 mm tynd og vejer bare 112 g.1 Det er 18 % tyndere og 20 % lettere end iPhone 4S. Man kan kun opnå et design som dette ved utrætteligt at overveje (og genoverveje) hver eneste detalje – herunder også de detaljer, du ikke kan se.
Større skærm. Større oplevelser.
Alle kan fremstille en større skærm til en smartphone. Men hvis den bare skal være stor for at være stor, ender du med en telefon, der føles for stor, uhandy og besværlig at bruge. iPhone 5 har en 4" skærm, der er designet på den rigtige måde: Den er større, men telefonen har samme bredde som iPhone 4S. Så alt det, du altid har gjort med en hånd – f.eks. skrive på tastaturet – kan du stadig gøre med en hånd. På en større skærm, der lader dig se mere af hver eneste website. Mere af din indbakke. Flere begivenheder i din kalender. Endnu flere programmer og apps på hjemmeskærmen.
Den er også mere levende.
Det er ikke bare en større skærm. Det er en større Retina-skærm. Med 326 pixel pr. tomme har den en så høj pixeltæthed, at dit øje ikke kan skelne mellem de enkelte pixel. Retina-skærmen på iPhone 4S er utrolig, men denne her giver dig 18 % flere pixel og en imponerende opløsning på 1136 x 640. Farverne er også blevet forbedret med en farvemætning, der er 44 % større end før. Så med iPhone 5 føles de spil, du spiller, de ord, du læser, de billeder, du ser, og de programmer, du elsker, utroligt levende og livagtige. Og til den helt store underholdning kan iPhone vise HD-video i bredt format – uden letterbox.
Bedre CPU-ydeevne.
Med den nye A6-processor går næsten alt, hvad du gør på iPhone 5, mærkbart hurtigere – op til dobbelt så hurtigt i sammenligning med A5-processoren. Så programmer startes, websites indlæses og email-bilag vises næsten med det samme.
Hurtigere grafikfunktioner.
A6-processoren har en grafisk ydeevne, der er op til dobbelt så hurtig som i A5-processoren. Så du kan blæse gennem grafikintensive programmer og spil. Og nyde et større antal billeder pr. sekund og dermed et mere jævnt og realistisk spil.
Endnu bedre batteritid.
A6-processoren er ikke kun designet til at være hurtig, den er specielt designet til at arbejde med iOS 6 og være ekstremt energieffektiv. Så selv ved den accelererede hastighed har iPhone 5 mere end nok spænding på batteriet til at holde hele dagen – op til 8 timers surf på en mobil dataforbindelse, op til 8 timers taletid og op til 10 timers videoafspilning.3
Dine ører er blevet hørt.
Ører er ligesom fingeraftryk unikke dele af kroppen. Det betyder, at hovedtelefoner med ørepropper ikke passer alle lige godt. Så i stedet for at starte med højttaleren i de nye hovedtelefoner, startede Apples designere og ingeniører med øret. De testede flere end hundrede prototypedesigns på hundredvis af personer. Formålet var at skabe ørepropper, der sad behageligt indeni – og forblev indeni – forskellige øretyper, samtidig med at de frembragte kvalitetslyd. Resultatet er et gennembrud for hovedtelefoner med ørepropper: Apple EarPods. De ligner ikke noget, du har set eller hørt før.
Forbedret lyd på iPhone 5.
Apple EarPods er kun starten på den forbedrede lydoplevelse på iPhone 5. Den er designet med tre mikrofoner: En foran, en bagpå og en i bunden. Mikrofonerne på forsiden og bagsiden arbejder sammen om at opnå stråleform – en teknik, der hjælper iPhone med at fokusere på lyd fra det ønskede sted, så der opnås en klarere lyd. Ny støjisolerende teknologi formindsker baggrundsstøj. Så når du holder iPhone op til øret i et støjfyldt lokale, hører du det vigtigste: Stemmen i den anden ende.
Panorama
iPhone er det mest populære kamera i verden. Og det er der en god grund til. Billeder ser så fantastiske ud, at det er vanskeligt at tro, at de er taget med en mobiltelefon. Alt det, der gjorde iSight-kameraet i iPhone 4S til verdens yndlingskamera, findes nu i iPhone 5 – og lidt til. Med den nye panoramafunktion kan du fotografere alt fra et gruppebillede ved en familiefest til et enestående skud af Grand Canyon. Med en jævn bevægelse kan du optage helt op til 240 grader. Gyroskopet, A6-processoren og programmet Kamera arbejder sammen om at oprette et panoramabillede i høj opløsning på op til 28 megapixel.
Endnu bedre funktioner.
Programmet Kamera er også forbedret, inkl. 40 % hurtigere billedoptagelse, forbedret støjreduktion og bedre ydeevne ved dårlige lysforhold. Så du kan få endnu flere skud med flere detaljer og større skarphed end nogensinde før.
Forbedret HD-videooptagelse.
Forestil dig morsomme film fyldt med eventyr produceret af dig og optaget på iPhone 5. Optag smuk 1080p HD-video med iSight-kameraet. Forbedret videostabilisering afhjælper rystede optagelser. Ansigtsgenkendelse af op til 10 ansigter betyder, at alle kan få deres femten minutter i rampelyset. Du kan endda tage stillbilleder, mens du optager, så du kan fotografere de små øjeblikke, mens du fanger et stort.
FaceTime HD-kamera.
Du bruger kameraet på forsiden af iPhone 5 til at foretage FaceTime-videoopkald. Disse opkald kan nu foretages via en mobil forbindelse, hvis der ikke er noget Wi-Fi-netværk.4 Kvaliteten af FaceTime-videoopkald er så overraskende, fordi det føles, som om du er i samme lokale som den, du taler med. Du kan også bruge kameraet på forsiden til at tage selvportrætter eller optage 720p HD-video.
En ny måde at få forbindelse på.
Det var nødvendigt med en afgørende ændring, da vi gjorde iPhone 5 tyndere og lettere. Vi måtte erstatte stikket med 30 ben med noget nyere, mindre og bedre. Så nu præsenterer vi Lightning-stikket. Det er et komplet digitalt design med otte signaler, der er meget mere holdbart end stikket med de 30 ben. En anden fantastisk funktion ved Lightning: Det er vendbart. Det betyder, at du ikke kan tilslutte kablet på en forkert måde.
Lightning-mellemstik til 30 ben
Meget iPhone-tilbehør vil snart være kompatible med Lightning. Men hvis du har noget tilbehør, med et stik med 30 ben, kan du stadig slutte det til iPhone 5. Du skal bare bruge et Lightning-mellemstik til 30 ben (sælges separat).
Kort designet af Apple.
Det helt nye program Kort, gør det nemmere for dig at finde vej. Kortelementerne er vektorbaseret, hvilket betyder, at grafik og tekst står utroligt skarpt, selv når du zoomer ind. Panorér og opdag hvor jævn og hurtigt Kort reagerer. Har du brug for vejvisning fra punkt A til punkt B? Kort viser dig ikke kun, hvordan du kommer derhen – det fortæller dig det også højt og tydeligt trin for trin. Kort giver dig også trafikoplysninger i realtid og sender dig en anden vej, så du undgår forsinkelser. Hvis du vil have et helt nyt perspektiv, skal du skifte til Flyover og udforske de store byområder oppefra med fotorealistiske interaktive 3D-oversigter.5
Fundamentet for iPhone.
I kernen af alle iPhone-, iPad- og iPod touch-modeller findes iOS. Det indeholder alle de indbyggede apps og programmer, du bruger hver dag, og al den intuitive teknologi – som Multi-Touch – der gør iPhone så avanceret.6 Med hver gratis iOS-opdatering kommer der mere funktionalitet til dine enheder. Den nyeste version, iOS 6, er allerede installeret på iPhone 5. Så lige fra æsken får du over 200 nye funktioner, der forenkler de ting du gør hver dag.
Alt hvad du har brug for. Overalt.
iCloud er indbygget direkte i iPhone 5. Du skal bare slå det til, hvorefter du med det samme får adgang til alt det, du skal bruge, hvad enten du bruger din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc.6 Med nye funktioner i iOS 6 kan du gøre endnu mere med iCloud. Med fælles fotostreams kan du dele de billeder du ønsker med de personer du vælger. Lokaliser, lås og få din mistede telefon tilbage med Find min iPhone. Gennemse et website på én enhed, og fortsæt, hvor du slap, på en anden vha. iCloud-faner. Og det er bare begyndelsen.
iPhone 5 er en bemærkelsesværdig enhed. Det samme kan man sige om de apps og programmer, der ligger på den. Fordi de tilfører den perfekte balance mellem det, du behøver at gøre, og det du har lyst til at gøre - fra at sende email til din chef til at filme din biltur – på den store 4" Retina-skærm.
Der er over 700.000 tilgængelige apps i App Store – og mange af dem er gratis – der kan gøre iPhone mere funktionsdygtig, mere uundværlig og meget sjovere.7 Log ind på App Store med dit Apple-id, gennemse masser af kategorier, og hent de apps og programmer, du vil have.
Vis det, der er på din iPhone, på dit HD-fjernsyn. AirPlay streamer trådløst indhold fra din iPhone til Apple TV, så du kan se det på den store skærm.8 Slå AirPlay-skærmdublering til, hvorefter alt, hvad du gør på din iPhone – trykker og ruller, spiller eller endda skriver – vises på dit HD-fjernsyn på samme tid.
Udskriv direkte fra iPhone via Wi-Fi med AirPrint. Du skal ikke hente software, installere drivere og tilslutte kabler. Med et par tryk i Mail, Fotos, Safari eller iBooks kan du sende alt det, der vises på skærmen, til en AirPrint-kompatibel printer.