Nem indstilling.

Ud af æsken og hurtigt online.

Indstil Wi-Fi-netværket vha. din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc.

Med AirPort Express er det hurtigere – og nemmere – at få dit Wi-Fi-netværk til at fungere end at lave en kop kaffe. Der er nemlig en indbygget indstillingsassistent i iOS og i AirPort-værktøj til OS X. Og hvis du bruger en Windows-computer, kan du hente AirPort-værktøj gratis. Så snart du sætter AirPort Express-basen i stikkontakten og slutter den til DSL- eller kabelmodemmet, kan du følge de enkle instruktioner på computeren eller iOS-enheden. Der er ingen komplicerede trin, som du skal følge, og ingen mærkelig terminologi, du skal lære. Indstillingsassistenten gør alt arbejdet, så du selv slipper for det.

Simultaneous dual-band 802.11n-understøttelse.

Få den hurtigste forbindelse til alle dine enheder.

2,4 GHz

Enheder som iPhone bruger det trådløse 2,4 GHz bånd.

5 GHz

Andre enheder som iPad eller Mac kan enten bruge det trådløse 2,4 GHz eller 5 GHz bånd.

802.11n med stor ydeevne i dobbelt dosis.

Den nye AirPort Express understøtter simultaneous dual-band 802.11n Wi-Fi. Det betyder, at den bruger 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbåndene samtidig. Så uanset hvilket frekvensbånd dine trådløse enheder bruger, vælger de automatisk det bedste tilgængelige frekvensbånd for at sikre den størst mulige ydeevne.

Udvid et eksisterende Wi-Fi-netværks rækkevidde.

Hvis du allerede har et trådløst netværk i huset og vil udvide dets rækkevidde, kan AirPort Express hjælpe dig. Du skal bare anbringe basen inden for rækkevidden af den primære base – en AirPort Extreme-base, Time Capsule eller en anden AirPort Express-base – og tæt på det område, hvor den trådløse forbindelse skal være. Så snart du starter den brugervenlige app AirPort på din iOS-enhed eller AirPort-værktøj på din Mac, kan du i løbet af få minutter nyde Wi-Fi-netværket med stor rækkevidde.

AirPlay.

Lad dine yndlingskunstnere spille i alle rum.

Spil musik fra iTunes i højttalerne. Trådløst.

AirPlay tager musikken fra iTunes-biblioteket på din computer, iPhone, iPad eller iPod touch og sender den trådløst til et stereoanlæg eller højttalere i dit hjem. Du skal bare slutte højttalerne til AirPort Express via et lydkabel (sælges separat). Derefter skal du med iTunes på computeren eller Musik på din iOS-enhed vælge de højttalere, musikken skal spilles i. Hvis du har mere end en AirPort Express-base sluttet til højttalere, kan du afspille den samme musik fra iTunes på din Mac eller pc i alle dine højttalere på samme tid. Har du allerede et Wi-Fi-netværk? Brug AirPort Express til at føje streaming af musik til netværket, og få en musikoplevelse, der fylder hele huset.

Prøv AirPlay-kompatible højttalere.

Med AirPlay på iPhone, iPad eller iPod touch kan du spille din musik trådløst på alle AirPlay-kompatible højttalere fra tredjeparter. Du behøver hverken kabel eller dock.

Trådløs udskrivning.

Print. Uanset hvor du er i huset.

Udskriv uden kabler.

På bagsiden af AirPort Express er der en USB-port, som er beregnet til en printer. Når du tilslutter den, er det med det samme, som om du har en printer i alle rum. Og eftersom AirPort Express både virker med Mac og pc, kan alle i huset nyde godt af den samme centrale printer. Trådløst, selvfølgelig.*

Kompatibilitet og sikkerhed.

En mere sikker online-oplevelse for alle.

Kom på internettet med sikkerheden i behold.

AirPort Express inkluderer en indbygget firewall, som blokerer forbindelsen mellem netværket og Internet, så dine data er beskyttet mod ondsindede angreb fra Internet. Når du indstiller AirPort Express, bliver firewallen automatisk slået til, så du behøver ikke at gøre noget. Undtagen at nyde internettet med ro i sindet.

Byd Wi-Fi-gæster velkommen.

Med funktionen til gæstenetværk kan du indstille et separat Wi-Fi-netværk til gæster. Brug en anden adgangskode, eller undlad at bruge en adgangskode. Et gæstenetværk giver kun adgang til internettet, så dit primære netværk, inklusive din printer og evt. LAN-enheder, er beskyttet.

Opret Wi-Fi-forbindelse fra alle enheder.

Mac, pc, iPhone, iPad og alle andre Wi-Fi-enheder, du har. De virker alle sammen med AirPort Express. Det skyldes, at AirPort Express er kompatibel med enheder, der bruger 802.11a-, 802.11b-, 802.11g- og 802.11n-specifikationerne.

Brug kabler, hvis du vil.

AirPort Express har en 10/100BASE-T Ethernet LAN-port, der sikrer en hurtig forbindelse til en computer, netværksdisk, digital videooptager eller en anden enhed. Og hvis du har brug for mere end en port, skal du bare tilslutte et Ethernet-samlingspunkt.

Strøm. Ethernet-port. Ethernet-port. USB. Stik til analog/optisk lyd.

 

AppleSupport.dk • oktober 2012