Den er fantastisk at se på. Og endnu mere fantastisk at bruge.

En spektakulær skærm. Tredje generation af Intel quad-core-processorer og den nyeste NVIDIA-grafik. Avancerede lagringsmuligheder. Og meget mere. Ingen anden stationær computer har bragt så meget til bordet.

Stor, LED-baggrundsbelyst, bred skærm. Det er svært at få øjnene fra den. Helt umuligt, faktisk.

Synlig innovation.

Der skal ikke være noget, der distraherer dig, når du ser på disse store, smukke 21,5" og 27" skærme. Og det er der heller ikke takket være et nye skærmdesign, der formindsker genskinnet med 75%. Og fordi LCD-skærmen nu er anbragt helt tæt på glasset, ser det ud som om, indholdet hopper ud af skærmen.

75% mindre genskin

75% mindre genskin

IPS-teknologi og LED-baggrundsbelysning.

Den smukke iMac-skærm ser godt ud uanset hvor i huset, du sidder. En teknologi, der hedder In-Plane Switching (IPS) giver dig et lyst billede med fremragende farver fra næsten alle vinkler. Og LED-baggrundsbelysning sikrer ensartet lysstyrke med det samme. Så du er altid klar til at dele billeder fra ferien med familien.

Levende, naturtro farver. Hver gang.

Alt det, du ser på den store, blanke skærm – fra hudfarver og mørke skygger til en klar blå himmel og grønne marker – er mættet og levende. Og farverne er også mere naturtro. Det skyldes, at hver eneste iMac-skærm er individuelt favekalibreret med avancerede spektrometre, så de opfylder farvestandarder, der er anerkendt i hele verden.

De nyeste Intel-processorer. Fire kerner, uendelige muligheder.

Med kraft fra tredje generation af Intel Core-processorer er den nye iMac den hidtil hurtigste. Alle modeller i sortimentet leveres som standard med en quad-core Intel Core i5-processor – fra 2,7 GHz til 3,2 GHz. Og i Apple Online Store kan du konfigurere din iMac med en endnu mere kraftfuld Intel Core i7-processor – op til 3,4 GHz.

Helt ny NVIDIA-grafik. Op til 60% mere effektiv.

Alle nye iMac-modeller i sortimentet har avancerede NVIDIA GeForce-grafikprocessorer indbygget i Kepler-arkitekturen, og det giver op til 60% større ydeevne til grafikkrævende opgaver.1 Du ser flere billeder pr. sekund i 3D-spil, og du kan redigere HD-hjemmevideoer hurtigere og med større respons end nogensinde før.

Avancerede lagringsmuligheder. Harddisk. Flash. Eller det bedste fra dem begge.

Op til 3 TB harddisk.

Tag bare alle de billeder, køb al den musik og optag al den video, du vil. Den nye iMac leveres som standard med en 1 TB harddisk med mulighed for at opgradere til en enorm 3 TB disk2 – hvilket svarer til 50% større lagringskapacitet, end der hidtil har været på iMac.

Op til 768 GB flash-lagring.

Hvis du vil have maksimal ydeevne, kan du konfigurere en 27" iMac med 768 GB flash-lagring i stedet for en traditionel harddisk. Flash-lagring giver op til tre gange så stor ydeevne som en traditionel disk3 – hastighed, som du vil lægge mærke til, når du starter iMac, et program eller gennemser dit fotobibliotek.

Vi præsenterer Fusion Drive.

Den nye iMac introducerer en banebrydende lagringsmulighed, der hedder Fusion Drive, som kombinerer en harddisk med stor kapacitet og flash-lagring med høj ydeevne. Fusion Drive administrerer dine data automatisk og intelligent, så programmer, dokumenter, billeder og andre filer, du bruger ofte, bliver på det hurtige flash-lager, mens emner, du bruger knap så ofte, flyttes til harddisken. Du får hurtige starttider, og når computeren lærer, hvordan du arbejder, vil du også opleve hurtigere start af programmer og adgang til filer.

Porte og forbindelser Den mest avancerede og lynhurtige I/O.

Thunderbolt

Den lille ultrahurtige og ultrafleksible Thunderbolt-port sikrer hidtil usete overførselshastigheder og utroligt fleksible udvidelsesmuligheder. Tilslut ydre enheder med stor ydeevne, f.eks. eksterne diske, kameraer, enheder til lyd- og videooptagelse – endda Mini DisplayPort-skærme for at få et større skærmområde. Alle iMac-modeller inkluderer to Thunderbolt-porte, så du kan opstille det ultimative skrivebord, der kan alt.

USB 3

Kom med din printer, et digitalt kamera, en mobiltelefon og en ekstern harddisk. Alle iMac-computere leveres med fire USB 3-porte – med hastigheder, der er op til 10 gange hurtigere end med USB 2 – så du har mange muligheder for at tilslutte ydre enheder, inklusive din iPhone eller iPod, printer eller Apple USB SuperDrive.

Wi-Fi og Bluetooth

Den nyeste trådløse 802.11n-teknologi i iMac gør det helt problemfrit at oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk.4 Trådløs Bluetooth 4.0-teknologi er også indbygget, så du kan bruge dit trådløse yndlingstilbehør – f.eks. Apple Wireless Keyboard og Magic Mouse – direkte fra æsken.

Lyd og billede. Vi har gjort det helt klart. Og lidt til

Endnu bedre og større lyd.

Selvom iMac-kabinettet er tyndere end nogensinde, leverer de nye indbyggede højttalere bedre hi-fi--lyd end nogensinde. Så når du lytter til det nye album, ser den nyeste film eller spiller dit yndlingsaktionspil, bliver du omgivet af lyd og får en overraskende bred lydflade.

To mikrofoner. De hører dig helt tydeligt.

iMac har to indbyggede mikrofoner, der arbejder sammen om at stille ind på din stemme og filtrere lyde omkring dig fra. Det betyder større præcision, når du bruger Diktering og mere tydelige FaceTime-videoopkald.

FaceTime HD-kamera til videoopkald med høj opløsning.

Få alle med på billedet med skarp HD-video i bredt format. Det indbyggede 720p FaceTime HD-kamera sikrer, at du kan lave videoopkald, der er så tydelige, at det virker, som om alle befinder sig i det samme lokale. Lav FaceTime-opkald fra din iMac til en FaceTime-kompatibel Mac, iPhone, iPad eller iPod touch.5

Trådløs Magic Mouse eller Magic Trackpad. Multi-Touch på to måder.

Vælg den perfekte opstilling uden kabler. Med Magic Mouse – der som standard leveres med iMac – kan du udføre enkle bevægelser på dens glatte overflade uden samlinger. Rul i alle retninger med en finger, skub med to fingre gennem websider og fotografier, og klik og dobbeltklik overalt. Du kan udnytte alle de Multi-Touch-bevægelser, der gør OS X Mountain Lion så nem og intuitiv at bruge, hvis du vælger muligheden Magic Trackpad, når du køber ind i Apple Online Store. Magic Trackpad er fremstillet af en behagelig glasoverflade og er det største Multi-Touch-pegefelt fremstillet af Apple. Så der er masser af plads til at rulle, skubbe, knibe, rotere og mere til.

OS X Mountain Lion. Verdens mest avancerede operativsystem.

OS X Mountain Lion udnytter de utrolige teknologier i alle Mac-computere fuldt ud. Det gør en effektiv computer intuitiv og brugervenlig. Det får Multi-Touch-bevægelser på pegefeltet til at føles flydende og naturlige. Det gør det nemt at finde, organisere, dele og næsten alt andet. Og takket være iCloud får det din Mac, iPhone, iPad og iPod touch til at arbejde smukt sammen. Læs mere om Mountain Lion

Fantastiske indbyggede apps og programmer. Alt det, du har brug for, så du kan gøre, alt det du vil.

iMac leveres med pakken med iLife-programmer: iPhoto til organisering, redigering og deling af dine fotografier, iMovie til at lave film Hollywood-stil derhjemme, og GarageBand til at skabe god musik. Du får også programmer til email, planlægning og automatisk sikkerhedskopiering af din Mac. Der er endda et program til indkøb af nye apps og programmer i Mac App Store.

iCloud. Dit indhold. På alle dine enheder.

iCloud opbevarer dit indhold og giver dig adgang til din musik, dine fotografier, kalendere, kontakter, dokumenter m.m., ligegyldigt hvilken enhed du bruger. Så hvis du tager et billede med din iPhone eller ændrer dine mødeplaner på din iPad, sørger iCloud for, at alt vises på din Mac også.

Det er som at have dit eget team af eksperter.

Alle nye Mac-computere leveres med professionel rådgivning, prisbelønnet service og support og en hel verden af online-ressourcer.

Support fra AppleCare.

En Mac leveres med 90 dages gratis teknisk support via telefon og et års begrænset garanti.Hvis du køber AppleCare Protection Plan, kan du udvide dækningen til tre år fra den dato, hvor du har købt din Mac.

  1. Test udført af Apple i oktober 2012 med testmodeller af 21,5" 2,9 GHz quad-core Intel Core i5–baserede iMac-computere med NVIDIA GeForce GT 650M og 512 MB grafikhukommelse og produktionsmodeller af 21,5" 2,7 GHz quad-core Intel Core i5–baserede iMac-computere med AMD Radeon HD 6750M og 512 MB grafikhukommelse, alle konfigureret med 8 GB RAM. Test udført af Apple i oktober 2012 med testmodeller af 27" 3,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede iMac-computere med NVIDIA GeForce GTX 680MX og 2 GB grafikhukommelse og produktionsmodeller af 27" 3,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede iMac-computere med AMD Radeon HD 6970M og 2 GB grafikhukommelse, alle konfigureret med 8 GB RAM.
  2. 1 GB = 1 milliard byte; 1 TB = 1 billion byte. Faktisk formateret kapacitet er mindre.
  3. Test udført af Apple i oktober 2012 med 27" 2,9 GHz quad-core Intel Core i5-baserede iMac-testmodeller med 768 GB flashlagring og 27" 2,9 GHz quad-core Intel Core i5-baserede iMac-testmodeller med en 1 TB harddisk (7200 o./min), alle konfigureret med 8 GB RAM.
  4. Trådløs internetadgang kræver et trådløst adgangspunkt og internetforbindelse (evt. mod betaling).
  5. FaceTime-videoopkald kræver en FaceTime-kompatibel enhed og en Wi-Fi-forbindelse hos både afsender og modtager. Tilgængelighed via et mobilnetværk afhænger af operatøren, evt. mod betaling.

iCloud kræver iOS 5 eller en nyere version på iPhone 3GS eller en nyere model, iPod touch (3. eller en nyere model) eller iPad; en Mac-computer med OS X Lion eller en nyere version eller en pc med Windows Vista eller Windows 7 (Outlook 2007 eller 2010 eller en opdateret browser anbefales til brug af e-post, kontakter og kalendere). Nogle funktioner kræver iOS 6 og OS X Mountain Lion. Nogle funktioner kræver en Wi-Fi-forbindelse. Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande. Brug af visse tjenester er begrænset til 10 enheder.