Nem opsætning. Ud af æsken og hurtigt online.

Med AirPort Express er det hurtigere – og nemmere – at få dit Wi-Fi-netværk til at fungere end at lave en kop kaffe. Der er nemlig en indbygget indstillingsassistent i iOS og i AirPort-værktøj til OS X. Og hvis du bruger en Windows-computer, kan du hente AirPort-værktøj gratis. Så snart du sætter AirPort Express-basen i stikkontakten og slutter den til et DSL- eller kabelmodem, kan du følge de enkle instruktioner på computeren eller iOS-enheden. Der er ingen komplicerede trin, du skal igennem, og ingen mærkelige ord, du skal lære. Indstillingsassistenten gør alt arbejdet, så du slipper for det.

Administrer Wi-Fi-netværket fra din
iOS-enhed eller Mac.

Når netværket er indstillet, kan du med AirPort-værktøj til iOS og OS X administrere og overvåge det fra din iPad, iPhone, iPod touch eller Mac. AirPort Express vises – sammen med andre tilsluttede AirPort-baser – grafisk på skærmen, så du nemt kan se indstillingerne, foretage ændringer, opdatere m.m.

Appen AirPort-værktøj

Understøtter simultaneous dual-band 802.11n. Få den bedste forbindelse til alle dine enheder.

802.11n med stor ydeevne i dobbelt dosis.

AirPort Express understøtter simultaneous dual-band 802.11n Wi-Fi. Det betyder, at den bruger 2,4-GHz- og 5-GHz-frekvensbåndene samtidig. Så uanset hvilket frekvensbånd dine trådløse enheder bruger, vælger de automatisk det bedste af de tilgængelige frekvensbånd og opnår dermed den størst mulige ydeevne.

Udvid et eksisterende Wi-Fi-netværks rækkevidde.

Hvis du allerede har et trådløst netværk i huset og vil udvide dets rækkevidde, kan AirPort Express hjælpe dig. Du skal bare anbringe basen inden for rækkevidden af den primære Wi-Fi-base – en AirPort Extreme, AirPort Time Capsule eller en anden AirPort Express – og tæt på det område, hvor den trådløse forbindelse skal være. Når du starter den brugervenlige app AirPort-værktøj på din iOS-enhed eller Mac, kan du i løbet af få minutter nyde Wi-Fi-netværket med stor rækkevidde.

AirPlay. Send dine favoritbands på turné i hele huset.

Spil musik fra iTunes i højttalerne. Trådløst.

AirPlay tager musikken fra iTunes-biblioteket på din computer, iPhone, iPad eller iPod touch og sender den trådløst til stereoanlæg eller højttalere i dit hjem. Du skal bare slutte højttalerne til AirPort Express via et lydkabel (sælges separat). Derefter skal du med iTunes på computeren eller Musik på din iOS-enhed vælge de højttalere, musikken skal spilles i. Hvis du har mere end én AirPort Express-base sluttet til højttalere, kan du afspille den samme musik fra iTunes på din Mac eller pc i alle dine højttalere på samme tid. Har du allerede et Wi-Fi-netværk? Brug AirPort Express til at føje streaming af musik til netværket, og få en musikoplevelse, der fylder hele huset.

Prøv AirPlay-kompatible højttalere.

Med AirPlay på iPhone, iPad eller iPod touch kan du spille din musik trådløst på alle AirPlay-kompatible højttalere fra tredjeparter. Du behøver hverken kabel eller dock.

Remote

Betjen iTunes med din iPhone, iPad eller iPod touch vha. den gratis app Remote.

Se Remote i App Store

Trådløs udskrivning. Send til printer. Uanset hvor i huset du er.

Print uden kabler.

På bagsiden af AirPort Express er der en USB-port, som er beregnet til en printer. Når du tilslutter den, er det med det samme, som om du har en printer i alle rum. Og eftersom AirPort Express både virker med Mac og PC, har alle i huset glæde af den samme centrale printer. Trådløst, selvfølgelig.*

Kompatibilitet og sikkerhed. En mere sikker online-oplevelse for alle.

  • Kom sikkert på internettet.

    AirPort Express inkluderer en indbygget firewall, som blokerer forbindelsen mellem netværket og internettet, så dine data er beskyttet mod ondsindede angreb. Når du indstiller AirPort Express, bliver firewallen automatisk slået til, så du behøver ikke at gøre noget. Undtagen at nyde internettet med ro i sindet.

  • Byd dine gæster på Wi-Fi.

    Med funktionen til gæstenetværk kan du indstille et separat Wi-Fi-netværk til gæster. Brug en anden adgangskode, eller undlad at bruge en adgangskode. Et gæstenetværk giver kun adgang til internettet, så dit primære netværk, inklusive din printer og evt. LAN-enheder, er beskyttet.

  • Opret Wi-Fi-forbindelse fra alle enheder.

    Mac. PC. iPhone. iPad. Apple TV. Ja, alle de Wi‑Fi-enheder, du måtte have, virker med AirPort Express. Det skyldes, at den er kompatibel med enheder, der bruger 802.11a-, 802.11b-, 802.11g- og 802.11n-specifikationerne.

  • Brug kabler, hvis du vil.

    AirPort Express har en 10/100BASE-T Ethernet LAN-port, der sikrer en hurtig forbindelse til en computer, netværksdisk, digital videooptager eller en anden enhed. Og hvis du har brug for mere end én port, skal du bare tilslutte et Ethernet-samlingspunkt.

  • Strømforsyning

  • Ethernet WAN-port

  • Ethernet LAN-port
  • USB-port

  • Stik til analog/optisk lyd

Mød hele AirPort-familien.

AirPort Express gør det nemt at indstille eller udvide et trådløst netværk overalt. Har du brug for højere hastighed? AirPort Extreme giver dig op til 3 x hurtigere Wi-Fi. Og hvis du vil have automatisk trådløs sikkerhedskopiering af op til 3 TB data, skal du vælge AirPort Time Capsule.