Klar til de største udfordringer. Og de små ting i hverdagen.
iOS 7 giver dig fantastiske nye funktioner som
f.eks. Kontrolcenter, AirDrop til iOS og smartere multitasking. Og
betyder, at du kan få gjort ting hurtigere og mere behageligt. Selvom de
forskellige apps ser anderledes ud, bruger du dem på den velkendte
måde. Så du ved med det samme, hvordan du bruger verdens mest avancerede
operativsystem til mobile enheder.
I sin mest avancerede form.
Kontrolcenter giver dig hurtig adgang til de indstillinger og
apps, som du altid helst lige skal bruge med det samme. Swipe nedefra og
op på enhver skærm – inklusive låseskærmen – for f.eks. at slå
Flyfunktion til, slå Wi-Fi til eller fra eller justere lysstyrken.
Desuden finder du også her den helt nye lommelygte. Aldrig har du fået
så mange muligheder med et enkelt svirp.
Slå Flyfunktion, Wi-Fi, Bluetooth og 'Forstyr ikke' til eller
fra. Lås skærmretningen, eller justér lysstyrken på skærmen. Lyt til en
sang, sæt den på pause, eller spring den over. Opret forbindelse til
AirPlay-enheder. Og få hurtigt adgang til lommelygte, tidtagning,
lommeregner og kamera.
Meddelelsescenter giver dig besked om nye mails, ubesvarede
opkald, hvad du har på huskelister, m.m. Og en ny funktion kaldet 'I
dag' giver dig en praktisk oversigt over, ja, dagen i dag. På et øjeblik
kan du på din iPhone se, om det er kærestens fødselsdag, eller om du
skal have en paraply med ud ad døren, eller om der er forsinkelser i
trafikken. Du får endda oplysninger om næste dag. Du kan åbne
Meddelelsescenter fra alle skærme, inklusive låseskærmen. Swipe oppefra
og ned. Så ved du, hvordan dagen ser ud.
Hvordan ser din dag ud?
'I dag' giver dig et overblik over dagens vigtigste ting. Og et smugkig på i morgen.
Se, hvad du gik glip af.
I de nye oversigter Alle og Ubesvaret kan du se alle dine
beskeder eller bare dem, du ikke har gjort noget ved de
sidste 24 timer.
Multitasking har altid været en smart måde at skifte mellem apps
på. Nu er det blevet endnu smartere. iOS 7 lærer nemlig, hvornår du vil
bruge dine apps, og kan opdatere indholdet, før du starter dem. Så hvis
du plejer at tjekke et af de sociale medier hver morgen kl. 9.00, er dit
nyheds-feed klart til dig der. Se, det er multitasking i iOS 7.
Multitasking ved, hvad du vil gøre, før du gør det.
En smartere måde at multitaske på.
Tryk to gange på Hjem-knappen for at se en oversigt over de
apps, du har åbne. Du kan lukke en app bare ved at swipe den op og væk.
Planlagte opdateringer.
iOS planlægger intelligente opdateringer, så de sker, når det
er mest effektivt. F.eks. når din enhed er tændt og tilsluttet et
Wi-Fi-netværk. På den måde undgår du at bruge unødvendig strøm fra
batteriet.
Kamera-appen i iOS 7 giver dig forskellige optageformater –
stillbillede, video, panorama og nu også kvadrat. Med et swipe kan du
skyde, hvad du vil, som du vil.1 Hurtigt. Og de nye filtre giver dig endnu flere muligheder med hvert enkelt billede. Giv det et retro-look. Giv det kontrast. Eller skift til sort og hvid. Det er dig, der bestemmer.
Du kan sætte filtre på stillbilleder og kvadratiske billeder.
Vælg et filter, og se effekten, før du tager billedet. Eller tag
billedet, og giv det et filter senere. Hvis du ændrer mening og ikke
længere vil have filteret på, så kan du bare fjerne det.2
Nu er det hurtigere, nemmere og mere hyggeligt at scrolle gennem
alle dine øjeblikke. Dine billeder og videoer kan nu samles i grupper
baseret på tid og sted. Grupperne hedder Samlinger, Øjeblikke og År.
Tryk på År, så fyldes skærmen med alle dine billeder og videoer. Hvert
år indeholder Samlinger, f.eks. din tur til San Francisco. Og i den
samling er der bestemte Øjeblikke – billederne fra Union Square, videoer
fra AT&T Park. På den måde kan du hurtigt finde et bestemt skud fra
et bestemt tidspunkt eller et bestemt sted.
I samlingen.
Tryk på en Samling, f.eks. “Hawaii”, og se billeder fra ferien organiseret i Øjeblikke i forhold til dato og sted.
Året og årene, der gik.
Tryk på oversigten År, og få et imponerende overblik. Alle
billeder og videoer, du har taget, vises på skærmen – næsten som et
kunstværk.
iCloud-fotodeling.
Med iCloud kan du dele de øjeblikke, du holder af, med dem, du
holder af, ved at lave en fælles fotostream. De kan lægge billeder,
videoer og kommentarer på din stream, og det hele vises automatisk på
alles iOS-enheder. I den nye oversigt Aktivitet kan du se de nyeste
opdateringer fra alle dine fælles streams på ét sted.
Det er o.k. at kunne sende et billede eller dokument til andre i
en besked eller mail. Men hvis den anden person er lige ved siden af
dig, føles det pludselig lidt for omstændeligt at skulle sende en besked
eller mail. Det er her, AirDrop til iOS kommer ind i billedet.
Funktionen gør det hurtigt og nemt at dele billeder, videoer, kontakter –
og alt andet fra alle apps, der indeholder Del-knappen. Tryk bare på
Del, og vælg den person, du vil dele med. AirDrop klarer resten via
Wi-Fi og Bluetooth. Det kræver ingen indstillinger. Og overførsler
krypteres, så det, du deler, er beskyttet.3
Del med en anden. Eller med mange.
Med AirDrop kan du dele et billede eller en video med en
bestemt person eller flere, hvis du vil. Du skal bare trykke på 'Del',
vælge, hvem du vil dele med, og lade AirDrop gøre resten.
Gør opmærksom på dig selv. Eller lad være.
Du vises automatisk i AirDrop hos de kontakter, der bruger iOS
7. Men du kan også gøre dig selv synlig for alle i nærheden, der bruger
iOS 7, eller helt usynlig. Det kræver kun et tryk i Kontrolcenter.
Fil modtaget.
Modtagere kan vælge at gemme det, du sender. Når de gør det,
gemmes indholdet der, hvor det skal være – et billede i Fotos, et kort i
Passbook, en kontakt i Kontakter osv.
Browservinduet er større, bedre og smukkere med Safari i iOS 7.
Knapper og f.eks. baren med det kombinerede søgefelt er skjult, indtil
du scroller for at vise dem. Så du kan se mere indhold end nogensinde på
skærmen. Og med et swipe til højre eller venstre kan du gå en side frem
eller tilbage. Det hele er designet, så der ikke kommer noget i vejen.
Kombineret søge- og adressefelt.
Skriv en URL-adresse eller et søgeord i det kombinerede søge-
og adressefelt, så foreslår Safari automatisk de bedste søgeresultater.
På den måde finder du hurtigt den rigtige side.
Ny faneoversigt.
Få en oversigt over de websider, du har åbne, så du nemt kan
skifte imellem dem. Du kan lukke en side ved at swipe den ud til siden.
Delte henvisninger.
Se alle URLs i dit Twitter-feed, hvem der har tweetet dem, og hvad de tweetede om dem.
Læseliste.
Det er hurtigt og nemt at læse artiklerne på din læseliste. Du scroller nemt fra den ene til den anden.
iCloud Keychain.
Der er meget på nettet, der kræver adgangskoder. Nu kan iCloud
huske dine kontonavne, adgangskoder og kreditkortnumre for dig. Og
Safari indtaster dem automatisk, når du skal logge ind på et website
eller handle på nettet. Det fungerer på alle dine godkendte iOS
7-enheder og på Mac-computere med OS X Mavericks. Og med 256 bit
AES-kryptering er det meget sikkert.
Password Generator.
Når du opretter en ny konto, kan du få Safari til at lave en unik kode, der er svær at gætte. Og huske den for dig.
'I nærheden' er en ny funktion i App Store-appen i iOS 7. Den kan
vise dig en samling apps, der er relevante i forhold til det sted, hvor
du befinder dig lige på det tidspunkt. En anden hedder 'Børn', som
fremhæver de bedste apps til børn efter alder. iOS 7 holder også dine
apps opdaterede automatisk, så du ikke skal bekymre dig om det. Det
betyder også, at du slipper for den lille røde etiket, der tidligere har
bedt om din opmærksomhed.
Hvad er populært i nærheden?
Uanset hvor du er – f.eks. på Louvre – kan du trykke på 'I
nærheden', hvorefter der vises en liste over apps, som kan være nyttige
for dig.
Find de bedste apps til børn.
Nu kan forældre og lærere hurtigt finde apps, der er perfekte
til børn. Tjek den nye kategori 'Børn', hvor der findes et passende
udvalg af apps til forskellige aldersgrupper.
Det er ærgerligt at miste sin iPhone. Heldigvis kan Find min
iPhone hjælpe dig med at få den tilbage. Men hvis det ikke sker, gør nye
sikkerhedsfunktioner i iOS 7 det sværere for alle andre end dig at
bruge eller sælge enheden. Nu kræver det dit Apple-id og din adgangskode
at slå Find min iPhone fra eller slette enheden. Find min iPhone kan
også stadig vise en meddelelse, endda efter at enheden er blevet
slettet. Og dit Apple-id og adgangskoden kræves, før den kan aktiveres
igen. Det betyder, at din iPhone stadig er din iPhone. Uanset hvor den
er.4
Besked på låseskærmen.
Selv efter en ekstern sletning kan Find min iPhone blive ved med at vise en besked med dit telefonnummer på låseskærmen.
Din iPhone er kommet hjem.
Hvis du får din iPhone tilbage, efter at du har slettet den,
skal du bare skrive dit Apple-id og din adgangskode for at aktivere den
igen.
iOS 7 indeholder mange nye funktioner, der er designet til at
gøre det nemmere for virksomheder at lade medarbejderne bruge
iOS-enheder. Funktioner som bedre beskyttelse af arbejdsdata og
personlige data, administration af app-licenser, problemfri deltagelse i
administration af mobile enheder, trådløs konfiguration af apps,
understøttelse af log ind i ét trin i virksomheder og
standardbeskyttelse af data i apps fra tredjeparter.
Funktioner kan ændres. Det er ikke alle funktioner, der er tilgængelige på alle enheder.
Panoramaformat er tilgængeligt på iPhone 4S, iPhone 5 og iPod
touch (5. generation). Kvadrat- og videoformat og optagelse med et swipe
er tilgængelige på iPhone 4 og nyere modeller, iPad (3. generation og
nyere modeller), iPad mini og iPod touch (5. generation).
Filtre i Kamera er tilgængelige på iPhone 5 og iPod touch (5.
generation). Filtre i Fotos er tilgængelige på iPhone 4 og nyere
modeller, iPad (3. generation og nyere modeller), iPad mini og iPod
touch (5. generation).
AirDrop er tilgængelig på iPhone 5, iPad (4. generation), iPad mini og iPod touch (5. generation) og kræver en iCloud-konto.
Med Find min iPhone kan du kun finde iOS-enheder, når de er tændt
og tilsluttet et registreret Wi-Fi-netværk eller har et aktivt
dataabonnement. Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande eller
områder.
iCloud kræver iOS 5 eller en nyere version på iPhone 3GS eller en
nyere model, iPod touch (3. eller en nyere model), iPad eller iPad
mini; en Mac-computer med OS X Lion eller en nyere version eller en pc
med Windows 7 eller Windows 8 (Outlook 2007 eller en nyere version eller
en opdateret browser anbefales til brug af email, kontakter og
kalendere). Nogle funktioner kræver iOS 7 og OS X Mavericks. Nogle
funktioner kræver en Wi-Fi-forbindelse. Nogle funktioner er ikke
tilgængelige i alle lande. Brug af visse tjenester er begrænset til 10
enheder.