MacBook Pro
Nye ottendegenerations Intel 6-core og quad-core processorer.
Op til 32 GB hukommelse, så du kan køre flere tunge programmer samtidig.
Strålende Retina-skærm med True Tone-teknologi.
Med Touch Bar, så du kan få endnu mere fra hånden.
Ydeevne
Med store kræfter følger stort arbejde.
Med MacBook Pro når den bærbare computer et helt nyt niveau for ydeevne og bærbarhed. Takket være højtydende processorer og hukommelse, avanceret grafik, ultrahurtig lagring og meget mere kan du få alle dine idéer ført ud i livet – hurtigere end nogensind
Processor
Mere power. Helt ind til kernerne.
Med sine ottendegenerations Intel Core-processorer når MacBook Pro helt nye højder for, hvad en bærbar kan præstere. 15" modellen har en 6-core Intel Core i9-processor, der kører op til 70 procent hurtigere end den forrige generation – med mulighed for Turbo Boost-hastigheder på op til 4,8 GHz. Og 13" MacBook Pro med Touch Bar har fået en quad-core processor, der gør den op til dobbelt så hurtig som den forrige generation. Så selvom du sidder med krævende professionelle opgaver som f.eks. kompilering af kode, rendering af 3D-modeller, produktion af flere lydspor, special effects eller kodning af videoer, kan du klare det hele. Endnu hurtigere.
Hukommelse
Mange programmer ad gangen. Meget mindre ventetid.
Hvis du arbejder med store filer eller kører flere tunge programmer eller virtuelle maskiner samtidig og gerne vil have endnu hurtigere ydeevne, kan 15" MacBook Pro nu konfigureres med op til 32 GB højtydende 2400 MHz DDR4-hukommelse.
Grafik
Grafik, der får dig til at spærre øjnene op.
Alle 15" MacBook Pro-modeller indeholder en separat Radeon Pro-GPU, der har imponerende meget power, men bruger utroligt lidt. Og nu har vi som standard udstyret alle separate GPU'er med 4 GB GDDR5-hukommelse, så du får flydende grafik i realtid til professionelle opgaver som f.eks. rendering af 3D-titler i Final Cut Pro X. 13" MacBook Pro med Touch Bar har powerfuld integreret grafik med 128 MB indbygget DRAM, dobbelt så meget som forrige generation, og afvikler grafikopgaver endnu hurtigere. Det betyder, at du får mere tid til det vigtigste – alt dit fantastiske arbejde.
Apple T2-chip
Den næste generation af sikkerhed.
Apple T2-chippen er anden generation af Apples specialudviklede Mac-chip – designet til at gøre MacBook Pro endnu mere sikker. Chippen findes på 13" og 15" modellerne med Touch Bar og kommer med en Secure Enclave-hjælpeprocessor, der danner grundlaget for sikker opstart og krypterede lagringsfunktioner. Den samler desuden mange separate controllere som f.eks. systemcontrolleren, lydcontrolleren og SSD-controlleren i én. Og Apple T2-chippen bringer også en velkendt stemme til MacBook Pro – med Hej Siri kan du altid få hjælp til at åbne programmer, finde dokumenter, afspille musik eller finde svarene på dine spørgsmål.
SSD-lagring
Arbejd grundigt lynhurtigt.
MacBook Pro kommer med et ultrahurtigt SSD-lager (solid-state drive) med hastigheder op til 3,2 GB/s ved sekventiel læsning. 15" modellen fås med et SSD-lager på op til 4 TB, og 13" modellen med Touch Bar fås med et SSD-lager på op til 2 TB – stort nok til, at du kan tage selv dine største filer med dig, f.eks. store fotobiblioteker eller videoprojekter. Du kan starte computeren, åbne adskillige programmer eller importere kæmpestore filer på nærmest ingen tid. Og takket være Apple T2-chippen bliver alting krypteret løbende. Helt automatisk.
Thunderbolt 3
En port med power og endnu mere potentiale.
Thunderbolt 3 kombinerer ultrahurtig båndbredde med den superalsidige USB‑C-branchestandard og giver dig en universalport med fuld fart på. Den integrerer dataoverførsel, opladning og videoudgang i én port og leverer en hastighed på op til 40 Gb/s – dobbelt så stor båndbredde som Thunderbolt 2. Begge MacBook Pro-størrelser fås med op til fire porte, så du kan klare det hele fra begge sider. Du kan nemt tilslutte dine andre enheder med et kabel eller mellemstik. Og det vendbare stik vender altid rigtigt, uanset hvordan du sætter det i.
© AppleSupport.dk • 2018
Flere muskler. Flere muligheder.