(placeholder)

iMac

Visionen for iMac har altid været den samme: at forandre computeroplev­elsen ved at samle kraftfuld og brugervenlig tekno­logi i et elegant alt-i-et-design. Den nye iMac hæver niveauet og giver dig endnu flere fantastiske værktøjer, så du nærmest kan hvad som helst. iMac er fyldt med de nyeste processorer, hurtigere hukommelse og fænomenal grafik. Det hele udfolder sig på den hidtil klareste og mest levende Retina-skærm på en Mac. Den har hele pakken – og masser af power.

Retina-skærm

Vidunderlig.
Farverig.

Skarphed og farver, du ikke kan få øjnene fra.

Retina-skær­men fås i impo­nerende 4K eller 5K og tager sig smukt ud på iMac. Med en milliard farver og en lysstyrke på 500 nits bliver grafik spillevende. Tekst står knivskarpt. Populære serier og store film har aldrig før set så fantastiske ud. Og grafik og spil bjergtager dig med de flotteste detaljer. Det er ganske enkelt den bedste Retina-skærm på en Mac nogen­sinde.

21,5" Retina 4K-skærm

27" Retina 5K-skærm

1milliard farver

500 nits lysstyrke

Fantastisk naturtro farver.

Verden er fuld af fantastiske farver, og med iMac kan du nyde flere af dem på din skærm. Retina-skær­mens P3-farveområde bevæger sig væk fra de hvide standardlysdioder til fordel for avan­cerede rød-grønne lysdioder med fosfor. Det betyder, at alle tre farver – rød, grøn og blå – er mere ligeværdigt repræsenteret og viser virkelighedstro farver med større balance og præcision, så alle dine billeder og alt dit indhold bliver endnu mere levende.


Hastighed. Fra hurtig til halsbrækkende.

Takket være ottende- og niendegenerations Intel Core-processorer og den nyeste grafik med høj ydeevne er iMac nu hurtigere end nogen­sinde før. Lagringskapaciteten er også skudt i vejret med det hurtige og rummelige Fusion Drive, der nu fås til begge modeller. Og du kan konfigurere iMac helt op til 2 TB SSD. Så uanset hvad du kan lide at lave, kan du gøre det på iMac. Vildt hurtigt

iMac + programmer

Sammen med Mac får du en række pro­gram­mer, der øger kreativiteten og produktiviteten, hjælper dig med at opdage nyt, holde kontakten og arbejde mere effektivt. Her er et par af vores favoritter.


Hoved­telefoner   SDXC-  kortplads   USB 3  Thunderbolt 3  (USB‑C)  Gigabit Ethernet


Magic Mouse 2

Det strømlinede design giver vores Multi-Touch-mus en solid konstruktion og et bedre glid, som du mærker med det samme.

Magic Keyboard

Designet med en slank, lav profil og stabilitet for øje, så du kan skrive med komfort og præcision.

Magic Keyboard med numeriske taster

Uanset om du arbejder eller gamer, gør dette tastatur det lige så nemt som at lægge to og to sammen.

Magic Trackpad 2

Designet med Force Touch-tekno­logi, så du kan trykke lidt dybere, klikke overalt på en stor flade og få mange flere muligheder.


© AppleSupport.dk • 2019