Nu kan du surfe trådløst på Internet hjemmefra, fra skolen og fra kontoret samt fra tusindvis af cafeterier, restauranter og hotelværelser. Og du kan forresten også bruge AirPort i mange lufthavne.
Internet er overalt
Hvorfor dog få tryksværte på fingrene, når du kan læse alle morgenaviserne via nettet? Du kan gøre det trådløst fra en PowerBook G4 eller iBook. Du kan ikke blot bruge AirPort i hjemmet og kontoret, men også når du hænger ud med en tredobbelt espresso på en af de hundredevis af caféer i Starbucks-kæden i USA - takket være MobileStar.
Ideelt til rejsende
Skal du overnatte på et hotel? Hvorfor have besvær med telefonforbindelser og beskadigede telefonstik, når du kan klare det hele trådløst? På hundredevis af hoteller i hele verden er der oprettet trådløse netværk, der er kompatible med IEEE 802.11. Wayport, Inc. har f.eks.oprettet trådløse netværk, der omfatter 90.000 værelser på over 400 store hoteller i USA. Og da AirPort er kompatibel med standarden IEEE 802.11, kan du oprette forbindelse til netværket vha. en PowerBook eller iBook med AirPort i alle disse værelser. Og med flere og flere firmaer som Surf and Sip Network og AirWave Trådløse netværkstjenseter - du kan snart logge ind, uanset hvor du befinder dig.
Internet er pludselig til stede alle vegne.
Med AirPort-baser som en integreret del af netværksstrukturen kan skoler tilbyde trådløs Internetadgang i klasseværelser, auditorier og biblioteker - og der er allerede mange, der har det.
Med AirPort kan lærere og studerende arbejde sammen i grupper og klasser, selvom der er langt til en fast netværksforbindelse. De studerende behøver ikke længere at reservere tid i computerrummet, når de skal finde materiale på Internet. Med AirPort kan det mobile computerrum tages med i klasseværelset, samlingsrummet, biblioteket og endda udenfor.
De studerende behøver ikke længere at samles i computerrummet, når de skal arbejde på deres projekter eller finde materiale på Internet. Med AirPort kan en netværksadministrator oprette et mobilt computerrum på et rullebord, som køres ud til de studerende. Når det mobile computerrum rulles ind i et klasseværelse, er basen klar til at blive sluttet til et stik i væggen. Når computerne er startet, finder AirPort-softwaren automatisk basen i klasseværelset. Og så har du et netværk.
|
Trådløst, transportabelt iBook-computerrum
Du kan have et computerrum hvor som helst på skolen med et trådløst, transportabelt iBook-computerrum, som kombinerer fordelene ved et computerrum, friheden fra bærbare computere og styrken fra Internet i en enkel transportabel løsning til en overkommelig pris.
|
Til trådløs Internetadgang kræves et AirPort-kort, en AirPort-base og en konto hos en Internetudbyder (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort. Rækkevidden afhænger af de fysiske forhold.
|
|
Indstille en AirPort-base Vælg et sted til AirPort-basen - på et bord, en reol eller monteret på væggen - og indstil den i tre enkle trin:
Trin 1:Test Internetforbindelsen med Macintosh. Først skal du sikre dig, at du kan etablere forbindelse til Internet via computerens interne modem eller Ethernet-port (vha. et DSL- eller kabelmodem eller et lokalnetværk).
Trin 2:Tilslut AirPort-basen. Slut AirPort-basens strømforsyning til basen og til et stikkontakt. AirPort-basen tænder automatisk, når strømforsyningen sluttes til stikkontakten.
Hvis du opretter forbindelse til Internet med et standardmodem og en analog telefonlinie, som er den type telefonlinie, der findes i de fleste boliger, skal du slutte den ene ende af telefonledningen til den interne modemport og den anden ende til telefonstikket.
Hvis du bruger en Internetforbindelse med DSL- eller kabelmodem, skal du slutte modemet til Ethernet WAN-porten på AirPort-basen på samme måde, som det sluttes til computeren.
Trin 3:Lad AirPort-indstillingsassistent gøre resten af arbejdet. AirPort-indstillingsassistent indstiller netværket, overfører Internetindstillingerne fra computeren til AirPort-basen og konfigurerer computeren til det AirPort-netværk, som er etableret med basen. I Mac OS X v10.1 og nyere versioner ligger AirPort-indstillingsassistent i mappen Utilities i mappen Applications på harddisken.
Åbn AirPort-indstillingsassistent, og følg instruktionerne på skærmen. Du skal først åbne programmet, når du har tilsluttet basen, og den midterste kontrollampe lyser grønt. Samlet tid? Omkring 15 minutter (maks.).
|