Godt nyt for netværksadministratorer, som er bekymrede for sikkerheden. Selvom AirPort er enkelt at bruge og installere, indeholder det mange avancerede funktioner, som netværksadministratorer kan bruge til administration af store netværk med Mac OS- og Windows-brugere.

Der er f.eks. mulighed for kryptering af adgangskoder og adgangskontrol. Brugerne skal skrive en adgangskode for at logge ind på AirPort-netværket. Ved overførsel af data kan AirPort bruge 28 bit kryptering.

Bruge trådløse lokalnetværk
Med AirPort gav Apple professionelle IT-brugere mulighed for at bruge trådløse lokalnetværk til en overkommelig pris og på en enkel måde. Det medfører store fordele: Med AirPort kan flere brugere dele en enkelt Internetforbindelse. Desuden kan AirPort skaleres. Hvis der placeres ekstra baser i kontoret eller på skolen, kan det trådløse AirPort-netværks rækkevidde (omkring 50 meter) udvides som f.eks. i mange skoler og kontorer. Med indbygget understøttelse af roaming kan brugerne fastholde Internetforbindelsen, selv om de kommer uden for en AirPort-bases rækkevidde og skal skifte til en anden base. AirPort indeholder funktioner til kryptering og adgangskoder, så sikkerheden er lige så høj som på traditionelle netværk med kabler.


Med den nye AirPort-base og AirPort 2.0-software kan du oprette et endnu større netværk bestående af op til 50 Mac OS- og Windows- computere (nej, det er ikke en trykfejl!). Og nu er AirPort blevet endnu bedre til WAN-netværk (Wide Area Network) til glæde for professionelle IT-medarbejdere og alle andre, som er interesseret i ydeevne og sikkerhed på netværk. AirPort indeholder funktioner til kryptering og adgangskoder, så sikkerheden er lige så høj som på traditionelle netværk med kabler. AirPort-basen kan f.eks. konfigureres til klienter, der bruger 40 eller 128 bit kryptering som en ekstra sikkerhed.

Firewall
Den integrerede firewall i AirPort forhindrer uvedkommende Internetbrugere i at få adgang til det private netværk. Dette omfatter alle de Ethernet-klienter, der er sluttet til basen. Hvordan? Når AirPort-basen er konfigureret til at dele Internetforbindelsen med andre computere, giver basen alle computerne på netværket private netværksadresser. Da disse adresser kun kendes af basen, er computerne beskyttede mod IP-baserede webangreb.

Men hvad så, hvis andre skal have adgang til computeren eller dit websted? AirPort indeholder en funktion til portoverførsel, så du kan få adgang til bestemte computere på netværket uden at slå firewall-beskyttelsen fra.

Du kan endda bruge den nye AirPort-firewall til at beskytte computere uden AirPort på lokalnetværket. Ved at slutte en enkelt computer (eller flere Mac OS- og Windows-computere via et samlingspunkt) direkte til denne port kan brugerne sikre, at alle computerne beskyttes af den indbyggede firewall i AirPort.



Det er meget vigtigt, at uvedkommende ikke kan få adgang til netværket. Problemet er, at det før var temmelig besværligt at sikre et roaming-netværk mod uvedkommende. Ikke længere - nu understøtter AirPort også RADIUS-klienter (Remote Authentication Dial-In User Service). RADIUS er en effektiv ny AirPort-funktion, som giver administratorer af roaming-netværk (dvs. netværk med to eller flere baser) mulighed for nemt og hurtigt at opdatere adgangskontrollister og arkivere dem på en server et andet sted. Ingen kan få adgang til netværket uden din godkendelse. AirPort bruger også Ciscos LEAP-protokol (Lightweight Extensible Authentication Protocol). Resultatet? Større sikkerhed på netværket.

* Selvom AirPort 2.0 kan opdatere originale AirPort-kort til 128 bit kryptering, kan softwaren ikke opdatere de originale baser. De originale AirPort-baser bruger stadig 40 bit kryptering.


. . .
-
AirPort 128 bit
a

-
app
2001