Nyt CD-RW-drev
Den nye iMac er udstyret med et smart CD-RW-drev (CD-ROM-drev på 400 MHz-modellen). Du skal blot sætte en CD ind, så trækker drevet selv CD'en ind - så enkelt er det!
iMac'ens CD-RW-drev kan læse musik-CD'er, CD-ROM'er, CD-R/RW'er og Photo CD'er, og det kan brænde CD-R- (musik) og CD-RW-diske (data). Tomme CD'er er meget billige og kan rumme store mængder data (op til 650 MB), så du kan bruge dem, når du skal vise film fra computeren til familie og venner eller til sikkerhedkopiering af vigtige dataarkiver.
Apple Pro Mouse kræver ikke vedligeholdelse - ingen dele skal renses regelmæssigt. Den glider ubesværet hen over skrivebordet og benytter en meget præcis optisk føler, som giver uovertruffen præcision.
Apple Pro Keyboard har 108 taster, et indbygget USB-samlingspunkt med to porte og en smart fod, som kan slås ud, så tastaturet ligger bedre for hænderne. Med specielle taster kan du regulere lydstyrken, dæmpe lyden og endda skubbe en CD- eller DVD-disk ud fra drevet.
Alle nye iMac-computere er udstyret med to superhurtige (400 Mbps) indbyggede FireWire -porte, så der nemt kan tilsluttes enheder, der kræver hurtig overførselshastighed, f.eks. digitale videokameraer og eksterne harddiske.
USB med to kanaler giver mulighed for at vælge mellem mere end 500 forskellige enheder, f.eks. joystick, scannere og digitale kameraer. Og da USB-teknologien giver mulighed for umiddelbar tilslutning, behøver du ikke at omkonfigurere eller genstarte computeren. Du kan begynde at bruge de eksterne enheder med det samme.
Send et iCard med en iMac. (iCards findes kun på engelsk.)
|
|
Med iTunes, et CD-RW-drev til at brænde musik-CD'er, iMovie 2, højttalersystemet Harman Kardon Odyssey og Mac OS 9.1 er dette den mest brugervenlige, underholdende, og Internetegnede iMac nogensinde.
De populære funktioner, som tryllebandt millioner af mennesker, stjal store skarer af PC-brugeres hjerter og gjorde mange førstegangsbrugere afhængige af Internet, er tilbage. Og iMac kan mere end nogensinde før med nye funktioner, nyt software og større ydeevne.
Brænd dine egne musik-CD'er
Den største nyhed er, at den nye iMac leveres med Apples iTunes-software samt et CD-RW-drev. Så kan du oprette MP3-arkiver og brænde dine egne musik-CD'er ved blot at trykke nogle få gange på musen. Faktisk kan iMac klare alt dette i bagrunden, så du kan fortsætte med arbejdet uden at blive afbrudt.
iTunes og iMac er som skabt til hinanden. Det er lige så sjovt at bruge iTunes, som det er at bruge en iMac. Programmet giver mulighed for at konvertere sange fra musik-CD'er til MP3-formatet, herved komprimeres lydarkiver i CD-kvalitet til en brøkdel af deres oprindelige størrelse med et meget lille tab i kvalitet - du skal blot klikke på en knap. Når du bruger disse små arkiver, betyder det, at der er plads til flere sange på iMac'ens harddisk.
Du kan også bruge iMac'ens CD-RW-drev til at oprette data-CD'er. Den nye iMac leveres nemlig med Disc Burner indbygget i System-software, hvilket gør det enkelt at brænde musik- eller data-CD'er eller foretage sikkerhedskopiering. En bonus ved CD-RW-diske er at de kan slettes og bruges igen og igen, hvilket især er en fordel, hvis du vil bruge dem som udskiftelige lagringsenheder ligesom en diskette (men der er plads til 500 gange så meget data som på en diskette).
Fremstilling af film med iMovie
iMac er også udstyret med iMovie 2, den berømte brugervenlige software til videoredigering, som giver mulighed for at fremstille film på computeren. iMovie har fået mange tusinde tilhængere, siden det kom på markedet. iMovie har bogstaveligt talt gjort hjemmevideo populært igen. Folk finder gamle støvede videobånd frem, konverterer dem til det digitale format og redigerer dem til små perler, som kan fornøje alle generationer.
Det er utroligt nemt at redigere iMovie-film på en iMac. Du skal blot arrangere de udvalgte videoklip i den rækkefølge, de skal vises og derefter tilføje musik, smarte effekter - f.eks. sepia, vandløbseffekt og blød fokus - samt indtaste en titel og rulletekster. Når du er færdig, kan du indspille filmen på et videobånd og vise den til andre på et almindeligt fjernsyn. Eller du kan arkivere en film i et af flere QuickTime-formater og udgive den på Internet eller sende den til familie og venner. Der er også mulighed for at arkivere filmen på en CD via computerens CD-RW-drev.
Skru op for lyden
Din yndlingsmusik går rent igennem på højttalersystemet Harman Kardon Odyssey, som leveres med alle nye iMac. Du vil blive forundret over den lækre dybe bas - og at du får en så god lyd på selv den billigste iMac. Det eneste, du ikke kan høre, er ventilatoren - sikkert fordi der ikke er en ventilator. Til forskel fra de fleste PC'er, som bruger larmende ventilatorer for at undgå overophedning, udnytter iMac-computeren det enestående design til at afkøle sig selv i al stilhed - hvilket ikke gør den mindre cool.
Vælg mellem tre modeller og fire stilarter
Du kan vælge mellem tre forskellig modeller: 400 MHz iMac (med CD-ROM-drev) i indigoblå, 500 MHz iMac (med CD-RW-drev) i indigoblå, "Flower Power" og blå dalmatiner samt 600 MHz iMac Special Edition (med CD-RW-drev) i Flower Power, blå dalmatiner eller grafitgrå. iMac er allerede kendt for sin lækre grafik og med den nye grafikaccelerator ATI RAGE 128 Ultra (ATI RAGE 128 Pro i modellerne 400 MHz og 500 MHz) bliver 3D-spil endnu mere realistiske.
|
|
Se iMac i QuickTime VR.
10 minutter inden du er på Internet
iMac er klar til Internet, når du løfter den ud af kassen. Du skal blot sætte strøm til den, tilslutte tastatur, mus og telefonledning og tænde for computeren. Indstillingsassistent starter, første gang du bruger den nye iMac. Herefter
konfigureres iMac automatisk til den Internetudbyder, du vælger, og selv nye brugere føler sig trygge, første gang de bruger Internet. For at sikre at computeren kan bruges til alle Internetudbydere, er alle iMac som standard udstyret med et indbygget 56 K-modem, en 10/100 BASE-T Ethernet-port og en antenne til trådløs kommunikation med AirPort-teknologien.
Trådløs kommunikation
Over 90 procent af alle Mac-brugere er koblet til Internet og overraskende mange foretrækker at bruge AirPort, som giver trådløs kommunikation med høj hastighed. Du kan udforske Internet gennem en mur - uden ekstra kabler eller telefonledninger - op til 45 meter fra en AirPort-base.
Spækket med software
iMac leveres med al den software, du skal bruge for at få mest muligt ud af iMac, herunder Mac OS 9.1, iTunes, iMovie 2, AppleWorks 6, Microsoft Internet Explorer, Microsoft Outlook Express, Netscape Communicator, QuickTime Player, FAXstf og Palm Desktop. Plus tre gode spil - Cro-Mag Rally, Bugdom and Nanosaur.
|