Power Mac G4 med DVD Studio Pro.
Raket med dobbelt efterbrænder

ArkitekturSuperdrive

SuperDrive, der er indbygget i to af de tre Power Mac G4-modeller, leveres med det software, du har brug for til fremstilling af dine egne DVD'er - hurtigere end nogensinde.

Power Mac G4 med SuperDrive var det første økonomiske professionelle system, der kunne afvikle DVD-fremstilling fra start til slut. Med iDVD og evt. DVD Studio Pro oveni, er denne G4 i realiteten et komplet studie til DVD-produktion. Og så er den endda verdens hurtigste.

To pladser
Og hvis du gerne vil se en DVD, mens du brænder dit værk, eller arkivere materiale samtidig, er alle Power Mac G4-modeller udstyret med endnu en optisk plads. Vælg et kombineret DVD-/CD-RW-drev at fylde i.

Professionelle produktionsværdier
Ud over produktionsværdier, der vil presse dit publikum tilbage i sæderne, kan du med DVD-formatet også tilføje en masse bonusmateriale. Det kunne f.eks. være stillbilleder, interview, lydstumper, musikalske temaer og omfattende baggrundsviden - og det gælder både film og præsentationer.

Symboler. Faktisk er der ikke nogen mere avanceret medietype, der kan få dine film eller præsentationer til at fremstå i et så flatterende lys. Læg mærke til, hvordan DVD er begyndt at dominere videomarkedet, hvor så eftertragtede funktioner som f.eks. bevægelige menuer (vha. scener fra dine optagelser), Dolby Digital -lyd, indbyggede webhenvisninger, kapitelspor og flere sprogspor har gjort DVD til det hurtigst ekspanderende videoformat nogensinde. Millioner af hjem verden over har efterhånden DVD-afspillere stående.

Og nu kan du gøre det endnu hurtigere. Vi målte, hvor hurtigt Power Mac G4 kunne kode video - den første og mest tidskrævende etape, når du brænder en DVD - under en test, der involverede kodning af et DV-klip på 125 sekunder til MPEG-2-format. Resultatet var imponerende: 1,25 GHz Power Mac G4 med to processorer koder DVD-data dobbelt så hurtigt som realtid og mere end tre gange hurtigere end den originale Power Mac G4 med SuperDrive. Og ikke nok med det: Den koder video 43% hurtigere end en 2,53 GHz Pentium 4 PC.*

DVD-kodningsgraf

Og hvorfor overhovedet brænde dine egne DVD'er? Den korte version: Det siger noget om dig, hvis du distribuerer dit arbejde på DVD. Så ved folk, at du er professionel, og at du tager dit håndværk alvorligt.

To måder at gøre det på
Du kan brænde CD'er med to programmer: iDVD2 og DVD Studio Pro. iDVD 2, der følger med Power Mac G4 med SuperDrive, indeholder en enkel grænseflade med ét vindue, så du kan sammensætte DVD'er ved blot at trække og anbringe indholdet. DVD Studio Pro, derimod, er et avanceret program til DVD-fremstilling med præcise kontrolmuligheder, så du kan få tilfredsstillet din indre perfektionist. Begge programmer leveres med funktioner til QuickTime MPEG-kodning, der har revolutioneret vilkårene for DVD-branchen.


Arkivering af data på CD og DVD
Optiske diske er ideelle til sikkerhedskopiering, fordi de tilbyder stor lagringskapacitet i en meget lille emballage, der både er nem at opbevare og er langtidsholdbar. CD'er kan rumme op til 650 MB data, hvilket er 450 gange så meget som en diskette. DVD'er kan rumme svimlende 4,7 GB data, hvilket svarer til ca. 18 Zip 250-drev eller 3200 disketter (det er en stabel på lidt over 12 meter, hvis du skulle være interesseret). Med sådan en kapacitet kan du nemt sikkerhedskopiere din tegnemappe, hele din digitale fotosamling, op til 90 minutters video eller tusindvis af MP3-arkiver - og du kan opbevare dem sikkert i mange år.

Vink farvel til din stak af kassettebånd. På Power Mac G4 med SuperDrive kan du nemlig brænde interaktive DVD'er, der kan afspilles på stort set alle standard DVD-afspillere.

* Power Mac G4 blev testet med Apples iDVD 2-software; PC'en blev testet med software til kodning fra Sonic DVDit Professional og Ligos.

Superdrive
Overdrevet!
På Power Mac G4 med SuperDrive kan du brænde CD'er og DVD'er, der kan afspilles på de fleste DVD-afspillere. SuperDrive (DVD-R/CD-RW) kan læse DVD'er ved 6x hastighed (7,8 MB pr. sekund) og skrive til 4,7 GB DVD-R-diske ved 2x hastighed (2,6 MB pr. sekund). SuperDrive kan også læse CD'er ved 24x hastighed, skrive til CD-R-diske ved 8x og CD-RW-diske ved 4x hastighed. SuperDrive understøtter DVD-Video-, DVD-ROM- og DVD-R- såvel som CD-ROM-, CD-Audio-, CD-R-, CD-RW-, CDI-, CD Bridge-, CD Extended-, CD Mixed Mode- og Photo CD-medier.

Apple DVD-R-medier (pakke med 5)
£19.98 (UK)
DVD-R-medier


Meget lettere at brænde CD'er
Hvis du lever af at være kreativ, vil du sikkert hellere bruge tiden på at fremstille ting, der er til glæde for andre, end spekulere som en rasende over, hvordan værktøjerne mon fungerer. Det ved Apple godt. Derfor er værktøjerne til diskbrænding indbygget i Mac OS X i form af funktionen Brænd disk. I stedet for at følge en række komplicerede trin kan du bare trække arkiverne over på disksymbolet og skubbe disken ud. Herefter tager Mac OS X over og brænder disken automatisk, før den atter bliver skubbet ud. Så tager det kun et øjeblik at sikkerhedskopiere dokumenter på en CD eller en DVD.


iDVD 2
iDVD 2 indeholder en enkel grænseflade med ét vindue, så du let kan sammensætte en DVD. Programmet kan arbejde med QuickTime-arkiver (video, lyd og stillbilleder) og kan oprette lige så mange klip, som du ønsker, samt menuer, lysbilledshow og navigationsknapper.

Du kan give en DVD et enestående udseende vha. dine egne billeder eller et af de mange temaer, der findes i iDVD 2. Og da iDVD 2 er udviklet til at samarbejde gnidningsløst med SuperDrive, kan du brænde DVD-diske vha. et enkelt tryk på Power Mac G4-tastaturet.

iDVD 2 indstiller automatisk parametrene for kodning i MPEG-format, hvilket sikrer den bedste kvalitet, koder projekter i MPEG-format og, hvilket måske er det vigtigste, skriver til disken i samme sekund, som du klikker på knappen Brænd. Udover de mange professionelt udformede baggrundsbilleder, der følger med softwaren, kan du også selv fremstille baggrunde til menuer med egne billeder i iDVD 2.

Og med AppleScript og iDVD 2 kan du nu automatisk fremstille uredigerede optagelser eller sende et udpluk til en kunde.

DVD Studio Pro DVD Studio Pro
Vil du gerne have præcise værktøjer til DVD-fremstilling og funktionalitet, der overgår enhver forstand? Så vil du gerne have DVD Studio Pro. Med dette avancerede program undgår du udgifterne til dyre DVD-optagere, fordi du kan oprette, teste og afspille dine projekter på computeren, før du sender dem videre til et bureau, der brænder dem på en disk. DVD-projekter, der er fremstillet med DVD Studio Pro, kan indeholde alle de funktioner, som DVD-Video-standarden formår - inklusive bevægelige eller stationære menuer, webhenvisninger, lydspor på flere sprog, op til 99 videospor (hvoraf hvert af dem er udbygget med op til 9 forskellige vinkler), 8 separate audiostreams og 32 streams med undertekster.


. . .
-
 PowerMac G4
a

-
Dual processor
2002