Med sin ATI Radeon 7500-grafikprocessor
og uforlignelige stereosystem placerer eMac dig lige midt i kampens hede.
De ørepropformede hovedtelefoner købes separat.
Når det drejer sig om grafik og lyd, leveres eMac med nogle afgørende
indbyggede fordele. Som f.eks. den fantastiske flade 17" CRT-skærm,
ATI Radeon 7500-grafikprocessoren med 32 MB dedikeret DDR-skærmhukommelse
(Double Data Rate) og Mac OS X - verdens mest avancerede operativsystem.
Det er en kombination, der giver dig en gribende fotorealistisk spilleoplevelse,
der næsten er til at tage og føle på.
Spektakulære 3D-effekter
eMac er klar til at gå i aktion med avanceret 3D-grafik. Det skyldes
den kamptestede ATI Radeon 7500-grafikprocessor, som giver den afgørende
fordel sammenlignet med de grå PC-kabinetter.
Radeon 7500 giver dig ikke blot flydende 3D-grafik - den sætter også
eMacs ydeevne betragteligt i vejret. Det skyldes, at Radeon 7500 aflaster
PowerPC G4-processoren, når du er midt i kampens hede i et 3D-spil.
ATI Radeon 7500 overtager overførsler og beregninger af lys fra computerens
processor og gør den fri til at færdiggøre opgaverne
hurtigere end nogensinde. Resultatet? Endnu flere kræfter - parat til
at adlyde dit mindste vink.
eMac-brugere - start motorerne
Spænd sikkerhedsselen bag rattet på denne tornado af en racerbil med 750 hestekræfter, og forbered dig på dit livs køretur. I Nascar Racing 2003 Season kan du teste dine evner mod rutinerede racerkørere som f.eks. Dale Earnhart Jr., Jeff Burton, Bobby Labonte og Dale Jarrett i et lynende hurtigt spil, hvor du kan køre på 23 Nascar-baner, fra Daytona International Speedway til Talladega Superspeedway. Og Nascar Racing 2003 Season indeholder uforlignelig understøttelse af flere spillere, så du kan konkurrere mod op til 43 andre racerkørere på Internet.
Simpelthen mageløs
Fjernde generation af et af de mest fængende spil til Macintosh, SimCity 4 er nu i handelen, og det er den mest realistiske og kraftfulde simulerede oplevelse nogensinde. I SimCity 4 kan du konstruere den mest livagtige storby, komplet med kommuner, der - når du først har forbundet dem med trafikale knudepunkter og netværk - deler og konkurrerer om ressourcerne. Du kan endda konstruere byernes omgivelser ved at skabe bjerge og dale, plante skove og oprette floder, samtidig med at du holder styr på de enkelte Sim-borgere, mens de varetager dagens dont.
Skru op for lyden
|
eMac leveres med en indbygget 16 watt forstærker
|
eMac indeholder et tordenvejr af et stereosystem med 16 watt resonant, digitalt forstærket lyd (sammenlign med de spilledåser, der går under navnet “lydsystemer”, og som man typisk bliver spist af med på en PC). Og når du skubber din yndlings-CD ind i CD-ROM-drevet, det kombinerede drev eller SuperDrive og skruer op for musikken, vil du høre forskellen. Via linjeindgangen kan du tilslutte eksterne lydkilder som f.eks. en mikrofon eller en båndoptager, så du kan importere dine egne optagelser. Stikket til hovedtelefoner er meget praktisk, hvis naboerne begynder at tigge dig om at skrue ned.
Understøttelse af udgående videosignaler
Skal du tilslutte en ekstern VGA-skærm, projektor eller et TV? Det er let nok. eMac indeholder en mini-VGA-port , der virker sammen med et af Apples VGA-mellemstik til skærm (ekstraudstyr) og understøtter skærmdublering. Du kan dublere dine projekter på en ekstern skærm eller projektor til præsentationer. Desuden understøtter eMac composite og S-videosignaler, så du kan forevise multimedieprojekter på en stor TV-skærm: Du skal bare slutte fjernsynet til videoudgangen vha. Apples mellemstik til skærm (ekstraudstyr) - så er du på TV.
|
|
Fordelene ved Mac OS X
Mac OS X Mac OS X bruger en kombination af Quartz, OpenGL og QuickTime - tre af de mest kraftfulde grafikteknologier på markedet - til at sikre de hidtil bedste og mest avancerede grafikfunktioner. Quartz, det kraftfulde 2D-grafiksystem, der er udviklet af Apple, har indbygget understøttelse af PDF (Portable Document Format). Quartz sikrer lynhurtig gengivelse, kantudjævning og PDF-sammensætning, så du får en nærmest jomfruelig grafik. OpenGL giver en fantastisk gengivelse af den 3D-grafik, der bruges i professionelle 3D-baserede programmer og til de mest krævende spil. Og til de nyeste funktioner til streaming af lyd og video indeholder Mac OS X også QuickTime 6, den bedste teknologi til digitale medier.
Robust understøttelse af OpenGL
eMac indeholder robust understøttelse af OpenGL, industristandarden for 3D-teknologi til gengivelse i professionel kvalitet, tekstur og fotorealistiske specielle effekter.
En skærm til leg
eMac giver dig fem forskellige skærmopløsninger - 640 x 480
punkter ved 138 Hz, 800 x 600 punkter ved 112 Hz, 1024 x 768 punkter ved
89 Hz, 1152 x 864 punkter ved 80 Hz og 1280 x 960 punkter ved 72 Hz - og
næsten 40% større billedområde end en 15" CRT-skærm.
Så får du mere plads at lege på.
Husets højttalere
Højttalerne på eMac er dobbelt så store - og dobbelt
så højlydte - som højttalerne i 15" iMac med CRT-baseret
skærm. Og vi har udviklet højttalerbeklædningen, så
den passer perfekt til eMac og beskytter højttalerne mod pilfingre,
kuglepenne og papirclips.
Indbyggede fordele
Den indbyggede ATI Radeon 7500-grafikprocessor giver eMac en afgørende
fordel i forhold til en standard-PC. De fleste PC'er i denne prisklasse leveres
nemlig med “integreret Intel-grafik” - en pæn omskrivning af det faktum,
at hukommelsen bliver siet fra systemets RAM, for at grafikken kan afvikles.
Hvis en PC f.eks. har 128 MB RAM, vil dette stjæle 11 MB, så
du kun har 117 MB tilbage. ATI Radeon 7500 giver dig derimod hurtig transformering
og lyseffekter samt punktvise skygger til fotorealistiske 3D-effekter. Og
for at sikre kompatibiliteten med den nyeste generation af grafisk krævende
3D-spil - og give dig den bedst mulige ydeevne - bruger eMac DDR-skærmhukommelse
(Double Data Rate) på 32 MB. Som navnet antyder, overfører DDR-hukommelse
data til skærmhukommelsen dobbelt så hurtigt som SDRAM (den traditionelle
grafikhukommelse). Desuden gør den eMac i stand til at behandle dobbelt
så megen grafik pr. cyklus, hvilket resulterer i imponerende høje
billedhastigheder.
|