Hurtig, nem, enkel. Sådan er automatisk synkronisering. Skal iPod mini opdateres med de nyeste sange i dit iTunes-bibliotek, tilslutter du den blot. iPod mini og iTunes ordner resten.
Apples brugervenlighed bygger bro mellem platforme
Uanset om du bruger en Windows-computer eller en Mac, er iPod mini den bedste løsning. Du kan ubesværet synkronisere musik og data uden at skulle ændre på indstillingerne, hver gang du overfører arkiver mellem iPod mini og computeren. Du skal bare føje ny musik til iTunes ved at kopiere en cd til MP3-, AAC- eller det nye Apple Lossless-format. Mac-brugere kan også eksportere deres kompositioner fra GarageBand til deres iTunes-musikbibliotek.
Overfør din musik automatisk
Så snart du har sluttet iPod mini til din Mac eller pc, begynder iTunes automatisk at opdatere dens indhold. Du behøver end ikke trykke på en knap. iTunes opdager, at du har tilsluttet iPod mini og viser den på kildelisten. Faktisk kan du nemt se din musik og dine spillelister. Hvis iTunes-biblioteket er større end lagringskapaciteten på iPod mini, kan du lade iTunes fylde den op for dig. iTunes opretter en spilleliste, der passer til din stil - og til iPods minis kapacitet. iTunes registrerer også eventuelle On-the-Go-spillelister, som du har oprettet, mens du var ude med iPod mini, og synkroniserer dem med iTunes-biblioteket på din Mac eller pc. Hvis du vil have mere kontrol over din bærbare musiksamling, kan du slå automatisk synkronisering fra og manuelt vælge de sange, du vil tage med dig på iPod mini.
Hurtige overførselstider, et enkelt stik
iPod mini kan overføre indholdet af en hel cd på blot ti sekunder, så selvom du ændrer hele indholdet af iPod mini, kommer du ikke til at vente særlig længe. Overførselshastigheden varierer selvfølgeligt alt efter, hvor meget musik du vil tilføje eller erstatte. Det praktiske dockstik i bunden af iPod mini sikrer, at du kan slutte den til din computer, genoplade batteriet og synkronisere arkiver lynhurtigt via det inkluderede USB 2.0-kabel eller et FireWire 400-kabel, der sælges separat.
Den alsidige Dock
Apple har lavet en dock - iPod mini Dock - designet specielt til iPod mini. Du kan bestille den direkte fra Apple Store, når du køber en iPod mini - eller bagefter, hvis du foretrækker det. Dock gør opladning og synkronisering nemmere end nogensinde. Lad iPod mini Dock være sluttet til din Mac eller pc via FireWire eller USB 2.0. Og når du så er klar til at oplade eller synkronisere automatisk, skal du bare sætte iPod mini i Dock, hvorefter iTunes automatisk går i gang med at arbejde. Du kan også slutte iPod mini Dock til et stereoanlæg eller til et par forstærkede højttalere.