Funktioner | Synkroniser med iTunes | Ekstraudstyr | Integration med bil | Tekniske specifikationer |
Aldrig tidligere har noget, der er så småt, indeholdt så mange muligheder. Op til 1.000 sange. Albumbilleder og fotografier i fuld farve. Podcasts. Lydbøger. Spil, ure, adresser og kalendere. Alt i en iPod, der vejer mindre end hylstret til en enkelt cd. Det kan man kalde stort, meget stort.
- Oversigt
- Musik
- Podcasts
- Lydbøger
- Billeder
- Kalender & adresser
- Verdensur
- Ekstra
- On-The-Go-muligheder
- Indstillinger
Oversigt
Kun 6,9 mm tynd og en vægt 42 g, så iPod nano indeholder mange funktioner i et diminutivt design. Op til 14 timers batteritid (1). 2 GB eller 4 GB lagringsplads (2). En klar farveskærm. Apples klikhjul. Et Dockstik, der passer til hele økosystemet af ekstraudstyr til iPod. Læs, hvordan iPod nano kan ændre din måde at lytte til musik på - og meget mere. Klik på en funktion for at se den på skærmen på iPod nano, og læs derefter om den her.
Musik
Det er let at finde og afspille musik på iPod nano. Du kan med menuerne søge efter kunstner, komponist, album, sang, genre eller spilleliste. Har du lyst til at blande det hele? Klik på Bland sange. iPod nano får din musik til at se lige så godt ud, som den lyder, takket være en farveskærm på 3,81 cm. Albumbilleder vises sammen med dine sange, så du kan se musikken, mens du spiller den. Og når du tør bære iPod nano, kan du sige meget på 176 x 132 punkter - uden at sige et eneste ord.
Podcasts
Podcastbiblioteket i iTunes indeholder tusindvis af gratis podcasts - radioudsendelser, som du abonnerer på - inkl. favoritter fra så store navne som BBC, Virgin Radio, Disney og mange flere. Gennemse og abonner på podcasts, og synkroniser dem derefter til iPod nano, og lyt til dem når som helst og hvor som helst. Podcasts har deres egen menu på iPod nano, så du kan let finde frem til dem.
Lydbøger
De digitale hylder i iTunes Music Store er fyldt op med mere end 10.000 lydbøger - herunder tilbud, du ikke finder andre steder, som hele Harry Potter-serien - så du kan indhente det forsømte læsestof, hvor iPod nano end bringer dig hen. Gennemse lydbøger på deres egen menu i iPod nano. Anbring et kapitelmærke, når du holder op med at “læse”, og start lydbogen på nøjagtig det sted, hvor du standsede. Eller indstil læsehastigheden, så den passer dig.
Billeder
iPod nano kan indeholde op til 25.000 fotografier, som du kan synkronisere fra din Mac eller Windows-computer via iTunes. Brug klikhjulet til at rulle gennem miniaturebilleder af fotografier på samme måde, som du ruller gennem sangtitler. Klik på knappen i midten for at se et fotografi på hele skærmen. Du kan endda se lysbilledshow af fotografier - komplet med musik. Du skal bare vælge indstillinger til lysbilledshow og vælge intervallet mellem lysbilleder, overgangseffekten og musikken.
Kalender & adresser
Har du nogensinde glemt en aftale hos lægen eller ønsket, at du havde en vens adresse lige ved hånden? Det er godt, at iPod nano lader dig tage din kalender og dine adresser med dig. Med understøttelse af Adressebog og iCal på Mac og Outlook og Outlook Express på PC'en, plus industristandarden vCalendar-, iCalender- og vCard-arkiver, synkroniserer iTunes dine kalendere og adresser, så du kan få adgang til alt ved at dreje rundt på klikhjulet.
Verdensur
Med iPod nanos smarte verdensur kan du kontrollere tidspunktet, falde i søvn til musik og også vågne op til musik. Åbn flere ure for at rulle mellem så mange tidszoner, du har lyst til. Uret vises endda i hvidt eller sort for at vise, om det er dag eller nat. Vil du døse hen til din favoritmusik? Slå interval for vågeblus til. Du skal huske at indstille alarmen for at komme i gang igen.
Ekstra
Din kalender, adresser og Verdensur vises i Ekstra sammen med et par andre praktiske emner. Tak f.eks. Skærmlås. Brug klikhjulet til at vælge en kombination på fire cifre, og beskyt iPod nano mod nysgerrige blikke. Opbevar noter, som synkroniseres med dine huskelister. Eller prøv det indbyggede stopur, der holder styr på dine bedste tider. Og når det er tid til at spille, indeholder iPod nano fire sjove spil: Music Quiz, Solitaire, Brick og Parachute.
On-The-Go-muligheder
Når du bliver inspireret, kan du vurdere sange eller oprette spillelister lige fra iPod nano. Du opretter en On-the-Go-spilleliste ved at vælge en sang og derefter trykke på og holde den midterste knap nede, indtil sangen blinker. Du vurderer en sang, mens den afspilles, ved at trykke på den midterste knap, indtil vurderings-skærmen vises. Rul med klikhjulet for at vælge en vurdering, og tryk på den midterste knap for at arkivere vurderingen. Dine On-the-Go-spillelister og vurderinger af sange bliver endda synkroniseret tilbage til din computer.
Indstillinger
Tilpas menuer, kontroller kapacitet, skift sprog, rediger iPod nanos lyd osv. fra menuen Indstillinger. Klik på Om for at se, hvor mange sange du har, og hvor megen kapacitet der er tilbage. Klik på Hovedmenu for at vælge de emner, der vises i hovedmenuen. Eller juster den indbyggede equaliser, så den passer til dine sange. Alt, hvad du har brug for - fra interval for baggrundslys til hastigheden på lydbøger - findes i Indstillinger.
- Genopladelige batterier kan kun oplades et vist antal gange og skal på et tidspunkt evt. udskiftes. Batteriets driftstid og antallet af opladninger afhænger af brug og indstillinger. Besøg www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere.
- 1 GB svarer til 1 mia. byte. Den faktiske kapacitet efter formatering af disken er mindre. Sangkapacitet baseret på 4 minutter pr. sang og 128 Kbps AAC-kodning.