iPad

140.000 programmer lige ved hånden. Fra dag et.

iPad kan afvikle næsten 140.000 programmer fra App Store. Så du kan bruge alle de utroligt sjove og nyttige programmer – inklusive alt fra spil til produktivitetsprogrammer – med det samme.

140.000 programmer. Og der kommer hele tiden flere.

iPad kan afvikle næsten alle de programmer, der er designet til iPhone. Du henter dem bare fra App Store. Hvis du allerede har programmer til iPhone eller iPod touch, kan du synkronisere dem til iPad fra din Mac eller pc. Derefter kan du bruge programmerne i deres originale størrelse eller udvide dem til hele skærmen. Og udviklere arbejder på nye programmer, som bliver designet specielt til denne utrolige nye enhed og alle de ting, den kan.

App Store

Når du trykker på symbolet for App Store, vises en speciel afdeling af butikken med programmer, som er designet specielt til iPad. Du kan også gennemse iPhone- og iPod touch-programmer, inklusive underholdningsprogrammer, produktivitetsprogrammer, sociale netværksprogrammer, spil m.m. Og du kan købe og hente dem trådløst direkte fra iPad. Uanset hvad du har brug for, findes der et program til det.

iWork. Fuldstændig nydesignet til iPad.

iWork-produktivitetsprogrammerne, som mange kender og elsker på Mac – Keynote, Pages og Numbers – har fået et helt nyt design til iPad. Du kan oprette utrolige præsentationer, tekstbehandlingsdokumenter og regneark ved at røre ved ordene og billederne på den store Multi-Touch-skærm. Og alle disse programmer er designet specielt til iPad og indeholder helt nye funktioner. Så selvom de er yderst brugervenlige, er de også de mest kraftfulde produktivitetsprogrammer, der nogensinde er bygget til en mobil enhed. De kan endda importere iWork ’09- og Microsoft Office-dokumenter og giver dig mulighed for at sende dokumenter i iWork ’09- og PDF-format. Og eftesom Keynote, Pages og Numbers bliver solgt separat i App Store, kan du købe dem alle på en gang eller føje dem til din iPad lidt efter lidt.

Keynote

Med specielle grafikformater, elegant designede temaer, utrolige animationer og effekter samt kraftfulde nye funktioner, som er designet specielt til iPad, gør Keynote det nemt at lave et show ud af dit lysbilledshow.

Pages

Pages indeholder alt, hvad du skal bruge til at oprette smukke dokumenter. Inklusive skabeloner designet af Apple og brugervenlige formateringsværktøjer. Det har aldrig været nemmere at smykke dine ord med et fantastisk layout.

Numbers

Med Numbers kan du oprette flotte og spændende regneark på få minutter. Med over 250 brugervenlige formler, et intelligent tastatur, fleksible tabeller og flotte diagrammer har du bogstaveligt talt svarene lige ved hånden.