OS X. Det er det, der gør en Mac til en Mac.

OS X, der er bygget på et bundsolidt UNIX-fundament, er udviklet til at udnytte teknologierne i alle nye Mac'er fuldt ud. Og til at levere den mest intuitive og bedst integrerede computeroplevelse.

Hardware og software, der er skabt til hinanden.

Da den indbyggede software i alle Mac'er er fremstillet af det samme firma, som også fremstiller selve Mac'en, får du et helt integreret system, hvor alt bare samarbejder perfekt. OS X samarbejder med processoren i din Mac om at levere den bedst mulige ydeevne. Det samarbejder med Multi-Touch-pegefeltet i bærbare Mac-computere, så det føles naturligt at bruge. Power Nap udnytter Mac-hardwaren til at holde hele systemet ajour, mens computeren er på vågeblus.1 Og OS X giver dig lang batteritid vha. computerens indbyggede sensorer, der dæmper skærmen, når belysningen er dårlig, og endda justerer processoraktiviteten mellem tasteanslag.

Multi-Touch på Mac-måden.

Brug fingrene til at trykke, rulle, knibe og skubbe dig rundt på Mac'en. Da Apple fremstiller både hardwaren og softwaren, er Multi-Touch-bevægelserne utroligt præcise. Denne præcision gør Multi-Touch til den mest naturlige og intuitive måde at bruge en computer på. Når du ruller nedad på pegefeltet eller Magic Mouse, ruller dit dokument nedad. Når du ruller opad, ruller websitet opad. Når du skubber til venstre, flyttes dine billeder til venstre. Disse og mange flere bevægelser gør alt, hvad du bruger din Mac til, nemmere, mere intuitivt og sjovere.

Se Mission Control

Skub opad på pegefeltet for at se alle aktive processer på din Mac i fugleperspektiv.

Skift mellem åbne programmer

Skub med tre fingre for at flytte fra et fuldskærmsprogram til et andet

Rulning med to fingre

Skub to fingre op eller ned på pegefeltet for at rulle gennem dokumenter, websites m.m.

Tryk for at zoome.

Tryk to gange på pegefeltet med to fingre for at forstørre et website eller et PDF-dokument.

Knib for at zoome

Zoom ind og ud på billeder og webssites ved at knibe tommelfingeren og en anden finger sammen eller sprede dem.

Skub for at navigere

Blad gennem websites, dokumenter m.m., ligesom når du bladrer i en bog med tommelfingeren.

Det er utrolig enkelt.

Alt, lige fra skrivebordet, som du ser, når du starter din Mac, til de programmer, du bruger hver dag, er udviklet til at være nemt og intuitivt. Og det giver alt sammen mening, især hvis du har en iPad, iPhone eller iPod touch. Skrivebordet er ryddeligt og enkelt. Det kræver et klik at åbne et program og et par stykker mere at købe, hente og installere nye programmer fra Mac App Store. På en Mac er det nemt at finde, dele og gøre alt andet. Og en Mac gør så mange ting automatisk, at du nogle gange slet ikke behøver at gøre noget selv.

Den er utrolig kraftfuld

Det kræver yderst avancerede teknologier at gøre komplicerede ting enkle. OS X er fuldt af dem. Det er ikke bare bygget på et bundsolidt, tidstestet UNIX-fundament, der sikrer hidtil uset stabilitet, men leverer også en utrolig ydeevne, smuk grafik og branchens førende understøttelse af internetstandarder. Mac-computere er fulde af de nyeste teknologier, og OS X er udviklet til at udnytte dem alle sammen.

iCloud. Det er derfor, Mac, iPhone, iPad og iPod touch arbejder endnu bedre sammen.

Log ind en gang med dit Apple-id på din nye Mac – så indstilles iCloud automatisk i alle de programmer, der bruger det.2 Så hvis iCloud er indstillet på din iPad, iPhone eller iPod touch, opdateres alt, hvad du gør på din Mac, også på de enheder. Og det virker også den anden vej. Hvis du opdaterer noget på en anden enhed, bliver den samme opdatering også foretaget på din Mac. Så email, kontakter, kalendere, beskeder, dokumenter, data m.m. er med dig overalt. Fra Mac til iPhone og iPad og tilbage til din Mac.

Sikkerhed. Indbygget.

Alle Mac-computere er designet med effektive og avancerede teknologier, der arbejder sammen om konstant at undersøge, kryptere og opdatere din Mac – og i sidste ende sikre, at den er beskyttet. OS X er f.eks. bygget på et gennemprøvet og sikkert UNIX-fundament. Det indeholder også en række funktioner, der er designet til at beskytte din Mac og oplysningerne på den. Gatekeeper gør det mere sikkert at hente og installere programmer. FileVault beskytter data vha. effektiv kryptering. Find min Mac hjælper dig med at finde din Mac på et kort, hvis du har mistet den, og indstille en adgangskode eksternt m.m. Anonymitetsindstillinger, der kan tilpasses, beskytter dine personlige oplysninger. Og den bedste måde at holde din Mac ajour på med de nyeste sikkerhedsfunktioner? Installer softwareopdateringer med et klik.

Windows-kompatibilitet.

Med fleksibiliteten og kraften ved OS X passer en Mac ind næsten overalt – også i Windows-netværk. Vil du overføre filer, billeder og andre data fra en Windows-computer? Det er nemt med OS X. Og hvis du vil bruge Windows på din Mac, kan du også gøre det.3 OS X har indbygget understøttelse af den nyeste version af Microsoft Exchange Server, så du kan bruge din Mac hjemme og på arbejdet og holde alle dine beskeder, møder og kontakter samlet på et sted. OS X virker med praktisk talt alle moderne digitale kameraer, printere og andre ydre enheder, uden at du behøver at hente separat software manuelt. Og det kan åbne populære filtyper som JPG, MP3 og PDF samt og Microsoft Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter.

Tilgængelig innovation.

OS X leveres som standard med en lang række hjælpeteknologier, som giver personer med et handicap mulighed for at opleve, hvad Mac'en har at byde på, inklusive mange funktioner, som du ikke finder i andre operativsystemer – uanset hvor dyre de er. Den indbyggede skærmlæserteknologi, VoiceOver, der findes på over 20 sprog, gør det f.eks. muligt for blinde og svagtseende at betjene computeren ved hjælp af tastaturkommandoer og bevægelser på et Multi Touch-pegefelt. OS X understøtter også som standard over 40 brailleskærme (inklusive Bluetooth-skærme) og mange andre tilgængelighedsfunktioner, f.eks. dynamisk skærmforstørrelse, afspilning af “closed captions” og en skalérbar skærm.

Indbyggede programmer, som du vil bruge hver dag.

OS X leveres i en enkelt version, der indeholder en samling af Apple-designede programmer. Med dem kan du ikke bare surfe på nettet, foretage FaceTime-videoopkald, sende beskeder, administrere kontakter og udføre andre daglige opgaver, men du bliver også mere produktiv – og du får det sjovere.

  1. Power Nap kræver en bærbar Mac-computer med indbygget flash-lager. Kræver evt. en firmwareopdatering.
  2. iCloud kræver iOS 5 på iPhone 3GS eller en nyere model, iPod touch (3. og 4. generation) eller iPad; en Mac-computer med OS X Lion eller en nyere version eller en pc med Windows Vista eller Windows 7 (Outlook 2007 eller 2010 eller en opdateret browser anbefales til brug af email, kontakter og kalendere). Nogle funktioner kræver en Wi-Fi-forbindelse. Nogle funktioner er ikke tilgængelige i alle lande. Brug af visse tjenester er begrænset til 10 enheder.
  3. Microsoft Windows sælges separat. MacBook Air og MacBook Pro understøtter kun Windows 7.