Aldrig før er vi gået så langt. For 5 millimeter.

Sæt dig foran en iMac, og oplev noget helt specielt: Verden omkring dig forsvinder, og du vil fortabe dig i den store, smukke skærm. For at kunne lave en så altopslugende oplevelse overskred vi alle grænser, genovervejede alle detaljer og skubbede iMac fremad på mange opsigtsvækkende måder.

Den ultimative alt-i-en. Knivskarp helt ud til kanten.

Den første iMac var en revolution: En alt-i-en-computer med alt – skærm, processor, grafikkort, lagrer, hukommelse m.m. – i et enkelt, elegant kabinet. Utallige innovationer senere har vi endnu engang flyttet grænserne. iMac har den mest avancerede og mest strålende skærm, vi nogensinde har udviklet, og den er fyldt med den nyeste teknologier med stor ydeevne. Og alligevel er den kun 5 mm tynd ved kanten og fylder op til 40% mindre end den forrige generation. At kunne gøre alt det har krævet hidtil usete ingeniørbedrifter – og fantasi. Vi har opfundet nye teknologier, udviklet nye produktionsteknikker og udtænkt helt nye metoder, så vi kan gøre mere på mindre plads.

Innovation på molekylært niveau.

En af vores ingeniørers største udfordringer med designet var, hvordan de skulle sætte forsiden sammen med bagsiden. Kabinettet er så tyndt, at det ikke er muligt at svejse stykkerne sammen på traditionel vis. Så der blev tænkt, så det knagede, indtil vi fandt en løsning, der kaldes friktionssvejsning. Den bruges normalt til flyvinger, brændstoftanke til raketter og andre dele, der simpelthen ikke må kunne ske noget med. Vi bruger en kombination af intens varme skabt ved friktion og tryk til at sammenpresse molekylerne i de to aluminiumsoverflader, og det skaber en præcis og superstærk sammensmeltning helt uden samlinger. Du kan muligvis ikke se det, men den nye iMac kunne ikke laves uden.

iMacs evolution.

  • 1998
  • 2000
  • 2002
  • 2004
  • 2005
  • 2007
  • 2009
  • I dag

Nydesignet skærm. En historie, du vil blive opslugt af.

Individuelt kalibreret for naturtro farver.

Ingen af disse innovationer ville betyde noget, hvis iMac-skærmen ikke viste levende og naturtro farver. Derfor har hver eneste skærm gennemgået en farvekalibreringsproces, hvor vi bruger tre avancerede spektrometre: Et, der måler gamma, et, der måler hvidpunkt, og et, der kontrollerer arbejdet af de to første. Dette udstyr er indstillet, så det opfylder farvestandarder, der er anerkendt i hele verden for deres præcision og nøjagtighed.

iMac og miljøet. Kan i høj grad genanvendes og er mere energieffektiv.

Mere energieffektiv.

Ikke blot har den nye iMac større ydeevne end tidligere iMac-modeller, den er også mere energieffektivog bruger op til 50% mindre energi, når den er passiv, og skærmen er tændt. Og dens hardwarekomponenter arbejder sammen med operativsystemet om at spare endnu mere på strømmen.

Miljøvenlig.

Den miljøvenlige iMac er fri for mange skadelige stoffer, inklusive kviksølv, arsen, bromerede flammehæmmere og PVC. Den er også fremstillet af materialer som aluminium og glas, så der er gode muligheder for at genbruge og genanvende den.

Anerkendt design.

Som et resultat af vores anstrengelser opfylder iMac de strenge krav til lavt energiforbrug, der stilles af US Environmental Protection Agency, og det har givet den ENERGY STAR 5.2-certificeringen. Og den har modtaget den højeste vurdering Gold fra EPEAT, som vurderer et produkts miljøpåvirkning på grundlag af, i hvilken udstrækning det kan genbruges, hvor meget energi det bruger, og hvordan det er designet og fremstillet.*

Bruger op til 50 % mindre energi
Al
Aluminium
Si02
Glas