En strålende skærm med fantastiske effekter.
Tekniske specifikationer:G4-processor:SuperDrive:Grafik:Trådløs:Software

Når talen falder på 3D-grafik, har iMac nogle formidable, indbyggede fordele, f.eks. den smukke fladskærm i bredt format til grafik i professionel kvalitet. Og så er der jo NVIDIA GeForce4 MX-grafikprocessoren med 32 MB DDR SDRAM (15" iMac) og NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra med 64 MB DDR SDRAM (17" iMac).

Endvidere leveres iMac med Mac OS X, verdens mest avancerede — og mest grafikorienterede — operativsystem. Det er en kombination, der skaber 3D-grafik uden sidestykke og en dyb, fotorealistisk spiloplevelse.

Se selv
Skærmbillede af Tony Hawk 4 Du vil forstå, hvad vi mener, når du prøver Tony Hawk’s Pro Skater 4, som er et hæsblæsende rollespil, der leveres med den nye iMac. At spille rollen som Tony Hawk og andre hippe skateboardere — rulle i fri stil gennem niveauerne, vælge mellem 190 gradvis sværere mål og forbedre dine evner til at udføre nogle af de største stuntnumre nogensinde — er en fantastisk mulighed for at se iMacs 3D-grafik i aktion.

Opløsning 65% større billedområde
iMac med 15" LCD-fladskærm med aktiv matrix har næsten samme størrelse billedområde som de fleste 17" CRT-skærme — og dobbelt så god lysstyrke, skarphed og kontrast. Men her er noget, der er endnu bedre: iMac med 17" LCD-fladskærm med en opløsning på 1440 x 900 har næsten 65% mere billedområde end 15" skærmen med en opløsning på 1024 x 768. Faktisk har 17" skærmen den samme skærmområde som en 19" CRT-skærm. Og i modsætning til de fleste andre fladskærme modtager disse skønheder rene, digitale signaler, der sikrer et billede, der ikke er forvrænget og som aldrig behøver at blive justeret.

Iøjnefaldende 3D-effekter
gforce FX 5200 Den største 17" iMac-model leveres kampklar med avancerede funktioner til grafikbehandling takket være NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra-grafikprocessoren med 64 MB DDR SDRAM. NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra viser over en milliard teksturpunkter pr. sekund — det er den type ydeevne, du forventer af professionelle computere, som ingeniører og videnskabsmænd bruger. Det skyldes, at NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra understøtter det nyeste inden for grafikteknologien. Flere hestekræfter sikrer hurtigere og mere jævnt spil, og med avanceret programmering af grafik kan du oprette fantastiske "speciel effects". NVIDIA GeForce FX 5200 Ultra overtager T&L-beregningerne (transform og lighting) fra computerens grafikprocessor og sætter dine spil og 3D-grafik i højeste gear med hardware-T&L, skygger på hvert enkelt punkt og fantastiske effekter ved høje opløsninger — alt sammen med til at give dig ekstraordinær spiloplevelse.

gforce 4 MX iMac med 15" LCD-skærm leveres med NVIDIA GeForce4 MX-grafikprocessor med 32 MB DDR-skærmhukommelse. GeForce4 MX sørger ikke blot for, at din grafik tager sig godt ud og afvikles mere jævnt, det er også med til at forbedre iMacs ydeevne. Og det skyldes, at GeForce4 MX fjerner noget af arbejdsbyrden fra processoren i iMac, når der skal bruges rigtigt mange kræfter på intense 3D-spil. NVIDIA GeForce4 MX overtager alle T&L-beregninger (transform og lighting) fra iMacs centrale processor (CPU), og frigør dermed processorkraft til andre opgaver.

VGA-mellemstik til skærm Understøttelse af udgående videosignaler
Skal du tilslutte en ekstern VGA-skærm, projektor eller et TV? Det er let nok. Begge iMac-modeller er udstyret med mini-VGA-udgang, der kan bruges til et Apple VGA-mellemstik til skærm, og de understøtter begge skærmdublering. Du kan dublere dine projekter på en ekstern skærm eller projektor - det er ideelt til præsentationer og udveksling af ideer. Og begge modeller leveres med understøttelse af composite og S-videosignaler, så du kan vise dine multimedieprojekter på en storskærm: Du skal bare slutte fjernsynet til videoudgangen vha. Apples-videomellemstik (ekstraudstyr) - så er du på TV.
  Mac OS X v10.2 Mac OS X-grafik
Tre fantastiske grafikteknologier — Quartz, OpenGL og QuickTime. Quartz, det kraftfulde 2D-grafiksystem, der er udviklet af Apple, har indbygget understøttelse af PDF (Portable Document Format). Quartz sikrer lynhurtig gengivelse, kantudjævning og PDF-sammensætning, så du får en nærmest jomfruelig grafik. OpenGL giver en fantastisk gengivelse af den 3D-grafik, der bruges i professionelle 3D-baserede programmer og til de mest krævende spil. Og til de nyeste funktioner til streaming af lyd og video indeholder Mac OS X også QuickTime, den bedste teknologi til digitale medier.

Open GL-logoFordelen ved OpenGL
Mac OS X indeholder solid understøttelse af OpenGL, industristandarden til gengivelse i professionel kvalitet, teksturoverførsel og fotorealistiske effekter.

Arm Alle de rigtige vinkler
Du kan justere skærmens højde, dybde og vinkel så den passer til dig — og du kan gøre det med en lillefinger. iMac-skærmen kan roteres fulde 180 grader, vippes 35 grader og justeres 18 cm op og ned i højden. Der er uendelige muligheder for at justere iMac-skærmen — og bære den, for den sags skyld. Den er nem at flytte, fordi den vejer mindre end 12 kg. Du kan løfte hele systemet og flytte det fra rum til rum ved ganske enkelt at tage fat i den superstærke arm.

lad spillet begynde
Tony Hawk 4 Du får god brug for disse 3D-funktioner, når du befinder dig i kampens hede i et af de hundredvis af spil, der findes til Macintosh. Og da du typisk får kommandoen over stærkere funktioner, efterhånden som du bliver bedre til hvert spil og stiger i graderne, vil du sætte pris på den stærke kombination af iMacs fladskærm og NVIDIA GeForce-grafikprocessoren.


. . .
-
iMac
September

-
1GHz iMac 17" skærm
2003