Den nye superslanke iPod sætter endnu en gang nye standarder for digitale musikafspillere. Den vejer mindre end 2 CD’er, kan lagre op til 10,000 sange og overfører musik med lynets hast. Nu kan du tage hele din musiksamling med dig overalt. Findes til Mac og Windows startende ved 2.690 kr.


iPod i dock.

Over en million eksemplarer solgt

iPod er nu i sin tredje udgave uden sammenligning alles favoritafspiller af digital musik. Og med dens enestående ydeevne og fantastiske design, er den et must for alle musikelskende Mac- og Windows-brugere, som bliver ved med at købe iPod i rekordmængder. Det har skubbet salget af iPod op over en million enheder.

Nye 20 GB og 40 GB modeller

iPod er mindre end nogensinde (sølle 1,6 cm tyk), så den ligger perfekt i hånden og glider ubesværet ned i lommen - og ind i dit liv. Med sine kun 158 gram vejer den mindre end 2 CD'er og er endda lettere end mange mobiltelefoner. Og alligevel har den en kæmpestor harddisk på 10 GB, 20 GB eller 40 GB - det svarer til 10.000 sange. Det kan du jo regne lidt på: Det er tilstrækkelig plads til at lagre nok musik til fire uger - afspillet konstant døgnet rundt - eller en ny sang om dagen de næste 27 år.

iPod sammenlignet med to CD'er.
Sammenlignet med to CD'er er iPod 15% lettere, 65% mindre og kan rumme over 9.500 sange mere.

Design af en anden verden

Apple har endnu en gang formået at revolutionere markedet for bærbare digitale musikafspillere med gnidningsløs funktionalitet og et blændende godt og gennemtænkt design, der placerer iPod adskillige hestelængder foran de nærmeste konkurrenter. Med den populære berøringsfølsomme skive (der gjorde det så let og lynende hurtigt at rulle igennem en hel musiksamling) som udgangspunkt er iPod udstyret med en 100% berøringsbaseret grænseflade - med øget slidstyrke og reaktionsevne til følge. Med den baggrundsoplyste LCD-skærm og knapper, der er lette at få øje på selv i mørke omgivelser, er iPod udviklet til ubesværet betjening med én hånd. Så den bedste måde at medbringe en hel musiksamling på er nu blevet endnu bedre.

iTunes 4-logo.

iTunes 4

Med iPod følger iTunes 4, som understøtter overførsel ("ripping") af musik til det nye AAC-format, der kombinerer jomfruelig lyd i CD-kvalitet med mindre arkivstørrelser i forhold til MP3. Og med iTunes 4 kan du dele og streame spillelister fra dit personlige musikbibliotek til op til tre andre Macintosh-computere, så længe det er til privat brug.

iPod hviler i dock.

Dock til iPod

Modellerne med 20 og 40 GB harddisk leveres med en dock, der gør opladning og synkronisering nemmere end nogensinde. Nu behøver du ikke længere at befamle iPod for at finde den rigtige port. Dock er en elegant og handy base til iPod på et skrivebord eller sluttet til stereoanlægget i hjemmet og kan bruges til synkronisering via FireWire eller USB 2.0*, med opladning via FireWire og linjeudgang til tilslutning af højttalere med egen strømforsyning eller et stereoanlæg.

MP3-, AAC-symboler.

Uforlignelig lydkvalitet

iPod er udviklet til at give dig den bedste bærbare digitale musikoplevelse nogensinde, så iPod leverer også den bedste lydkvalitet hele vejen igennem. iPod understøtter de mest udbredte lydformater - herunder MP3 (op til 320 kbps), MP3 Variable Bit Rate (VBR) og WAV - så du får adgang til en masse forskellige typer lydarkiver. Og så er iPod den eneste bærbare digitale musikafspiller, der understøtter AAC-formatet (kun til Mac), så du kan få lyd i CD-kvalitet i mindre arkiver end MP3. Dermed bliver der plads til endnu flere sange på iPod.

Solitaire

Flere måder at have det sjovt på

Med iPod kan du foretage dig langt mere end at opbevare dine adresser, kalendere og huskelister. iPod indeholder nu Solitaire, Brick og Parachute - tre sjove spil, som du kan spille overalt. Denne funktion vil du sikkert sætte stor pris på, næste gang du står i kø eller venter på nogen. Du kan endda bruge din egen musik som underlægning til spillene.

iPod leveres også med en tekstlæser , så du kan hente tekstbaserede oplysninger og læse dem på skærmen. På den måde har du hele tiden de oplysninger, du har brug for, lige ved hånden - fra madanmeldelser til guider til nattelivet, og fra nyhedsartikler til træningsøvelser.

Den ideelle rejsekammerat

iPod leveres med en funktion, så du kan indstille den til at afspille lavere og lavere i takt med, at du falder i søvn. Og med iPods vækkeur kan du vælge at blive vækket af en bestemt alarm eller din yndlingsmusik.

*Synkronisering med USB 2.0 (kun Windows) kræver USB 2.0 + FireWire-kabel (ekstraudstyr).

Godt samarbejde med Windows

Branchens førende auto-synkronisering

iPod er den eneste digitale musikafspiller med patentanmeldtt automatisk synkronisering. Auto-synkronisering sikrer nem data- og musiksynkronisering, uden at det er nødvendigt at foretage justeringer, hver gang arkiver skal overføres mellem iPod og PC'en. Slut blot iPod til computeren, hvorefter musikken synkroniseres automatisk.

Symboler for FireWire og USB.

Understøtter FireWire og USB 2.0

iPod Dock-stik til FireWire og USB 2.0 tilbyder Windows PC-brugere hastigheder på op til 480 mbps, når hele musikbiblioteket skal overføres til iPod i en fart. Resultatet? Svimlende høje overførselshastigheder, så du kan indlæse et helt album på bare 5 sekunder.

MUSICMATCH

Til Windows-brugere: iPod inkluderer den prisbelønnede medieafspiller til PC, MUSICMATCH Jukebox Plus. Når du føjer nye sange til dine spillelister eller omarrangerer dem i MUSICMATCH Jukebox, bliver musikken automatisk opdateret på iPod, næste gang den bliver sluttet til din PC.

iPod 2.0.1-softwareopdatering

Symbol for iPod-opdatering. iPod 2.0.1-softwareopdatering indeholder understøttelse af USB 2.0* (kun Windows) sammen med en række forbedringer i lyd og brugergrænseflade.

Prøv Audible gratis

Audible.com-logo Med Audible kan du høre de mest underholdende, informative og gribende digitale lydbøger og andet indhold på iPod. Tilmeld dig AudibleListener , og få en måned gratis.
iPod QTVR

Se iPod i aktion

Snup en prøvetur: Se denne QuickTime VR-film.

iPod-instrukser

Opret og administrer tekstnoter på de nye iPod-modeller med dette sæt AppleScripts, der kan hentes gratis.

On-the-go spillelister

On-The-Go-spillelister

Har du lyst til at lytte til en bestemt sekvens af sange? Du kan stille så mange sange i kø på en spilleliste, som du overhovedet orker, mens du er væk fra computeren.

Personlige menuer

Vil du gerne indstille iPods grænseflade, så den afspejler netop dine musikalske præferencer? Det kan du nu. Du skal bare kigge under indstillingerne på hovedmenuen.

Fjernbetjening

Fjernbetjening med kabel

Modellerne med harddiske på henholdsvis 20 og 40 GB leveres med en fjernbetjening med kabel, så du let kan spole frem eller tilbage, afspille, sætte en sang på pause eller justere lydstyrken - det hele med én hånd.

Etui

Etui med bælteklemme

Modellerne med harddiske på henholdsvis 20 og 40 GB leveres med et elegant etui med en bælteklemme, så iPod bliver beskyttet mod elementernes rasen. Gør etuiet fast i bæltet, tasken eller rygsækken, så du kan betjene iPod så let som at klø dig i nakken.

iPod-høretelefoner.

Luk musikken ind, og hold støjen ude

iPods smarte hovedtelefoner har et frekvensområde på 20 Hz til 20.000 Hz, som sikrer lyd i høj kvalitet med minimal forvrængning. Takket være materialet neodymium er disse hovedtelefoner fem gange kraftigere end andre hovedtelefoner til digitale musikafspillere, der bruger aluminium, kobolt eller keramik.

feedback


. . .
-
PowerMac G5
September..

-
64 bit gennembrud
2003