Hvad ville du sige til at kunne opbevare hele dit liv al din musik, alle dine fotografier, alle dine film, alle dine e-postbeskeder i en computer, der er lige så sjov og anvendelig som en iPod? Det kan du nu. Vi præsenterer den futuristiske iMac G5 i modeller med 17" eller 20" brede skærme. Resten af computeren, inklusive et G5-baseret hovedkort, kombineret "slot-loading" drev eller SuperDrive, harddisk, højttalere og endda strømforsyningen dvæler inden i denne smukke skærm. Den moderne livsstil starter ved
DKK 10.999.00
Skærmen er computeren
Apples designere har fjernet det overflødige, gjort det nødvendig småt, sat fart på ydeevnen og skjult resultatet i perfekte rammer. iMac G5 hænger svævende fra en elegant fod i anodiseret aluminium, og den brede skærm sikrer, at du kan chatte med flere venner, mens du retoucherer fotografier, udforsker Internet eller checker din e-post - og se det hele på en gang. Faktisk kan du vise to hele sider ved siden af hinanden på 20" skærmen med en opløsning på 1680 x 1050 punkter. Det er et 36% større billedområde end på 17" skærmen med en opløsning på 1440 x 900 punkter.
Demokratisk teknologi
iMac G5 bringer nyhederne fra systemarkitekturen i Apples professionelle computere ind i hjemmet. Med G5-processoren går alting hurtigt - oprette forbindelse til en postserver eller Internet, fremstille film, sange og dvd'er, sortere fotografier og spille musik. Vælg en 1,6 eller 1,8 GHz G5-processor, der kan afvikle nye 64 bit programmer med det sikre og stabile operativsystem Mac OS X. Desuden øger G5 hastigheden i Mac OS X og al anden medfølgende software, f.eks. iLife ’04.
Alt-i-ét
Alle moderne faciliteter er gemt væk i iMac G5s 5 cm tynde(1) kabinet, f.eks. et "slot-loading" SuperDrive eller et kombineret drev. Brænd dvd-lysbilledshow med feriebilleder, eller send en dvd-film om din helt særlige ferie til dine venner. Tag en sikkerhedskopi af din iTunes-samling, eller opret et cd-miks til en, du holder af. Og selvfølgelig kan du smække en dvd i computeren og se filmen i det rigtige brede filmformat (letterbox) på den pragtfulde LCD-skærm. Dine ører vil lytte til jomfruelig lyd fra de indbyggede stereohøjttalere. De nedadvendte højttalerne kaster lydbølgerne ned i skrivebordet, disken eller bordet og derfra direkte ind i dine øregange.
Hold forbindelsen ved lige
iMac G5 er selvfølgelig udstyret med alle de rigtige porte, så du nemt kan oprette forbindelse til dit eget univers. Vi starter med det nye jackstik til hovedtelefoner, som også er et minioptisk stik. Så du kan se dvd'er og lytte til dem i 5.1 Surround Sound. Du finder også en samling USB 2.0- og FireWire-stik til dit kamera, videokamera og din spilkonsol. Og med mini-VGA-porten har du mulighed for at slutte iMac til et tv eller en digital projektor. Via jackstikket til linjeindgang kan du optage en elektrisk guitar i Garage Band. iMac byder på Ethernet til netværksforbindelser samt et modem til opkaldsforbindelser til Internet. Modemmet fungerer også som en faxmaskine.
Bliv trådløs
Endnu bedre er det, at du med trådløse forbindelser Internet, tastaturet, musen og din mobiltelefon slipper for virvaret af ledninger på skrivebordet. Sæt et AirPort Extreme-kort i din iMac. Så får du friheden ved et trådløst netværk i hjemmet eller på arbejdspladsen - i en afstand på op til 45 m fra en AirPort Extreme-base. Eller prøv AirPort Express med AirTunes til at streame musik til dit stereoanlæg og sende dokumenter til printeren. Du kan også konfigurere iMac med intern Bluetooth-software, så du kan oprette trådløs adgang til mange enheder, der før krævede et USB-kabel. Det betyder, at du kan betjene iMac fra den anden ende af lokalet med et Apple Wireless Keyboard eller en Apple Wireless Mouse og synkronisere adressebogen i din mobiltelefon, mens den ligger i din taske 10 meter væk. Imponer dine venner, forvir dine fjender - trådløs betjening ligner ren magi.
Ekstrem grafik
Den topydende grafikprocessor og den nye arkitektur med stor båndbredde sparker liv i 3D-spil og -grafik med tre gange så stor billedfrekvens som i Unreal Tournament 2004 på den forrige iMac. NVIDIA-grafik byder på hardwarestyret T&L ("transformation og lys"), skyggeeffekter på de enkelte punkter og fantastiske effekter med høj opløsning. Alle modeller leverer mere end en milliard teksturerede punkter pr. sekund og et avanceret Live FX-værktøj, der kan fremstille de mest livagtige personer. Med Quartz Extreme overtager grafikprocessorerne T&L-beregningsfunktionerne fra CPU'en, hvilket frigør G5-processoren, så den kan udføre vigtige systemopgaver endnu hurtigere end før.
- 17" modellen er 5,05 cm høj; 20" modellen er 5,59 cm høj.