Vis dine ideer frem på skærme, der er mere klare end skærmen på en PowerBook G4. En aggressiv ATI Mobility Radeon X1600-grafikprocessor kombineret med kraften i 256 MB GDDR3 SDRAM giver dig det mobile visuelle studie, du har ventet på. Retoucher farver, rediger på stedet, afhold videokonferencer med kolleger: Gør det hele - overalt.
Alting er oplyst
MacBook Pro gør dine ideer mere strålende på en skærm, der er meget skarpere end dens forgængeres. Se sortere sort, hvidere hvid og mange flere farver indimellem på en fantastisk 15,4" digital skærm med 1440 x 900 eller en 17" digital skærm med 1680 x 1050. Nyd et nuanceret billede, der ganske enkelt ikke fås på andre bærbare. Mulighed for bløde overgange i farveområder er blot en af de måder, hvorpå MacBook Pro giver dig et forspring.
En rørende forestilling
Og så er der den knapt så rørende ATI Mobility Radeon X1600. Dette kraftværk af en grafikprocessor, der sikrer utrolig kraft på meget lidt plads, er udviklet til bærbare computere med høj ydeevne. X1600 kan skubbe data gennem 12 kanaler til punktskygger og fem vertex-processorer på 16x PCI Express-busgrænsefladen med otte gange større båndbredde end en PowerBook G4. Nyd skarpe videoer og fotografier, jævn videoafspilning, forbløffende effekter og levende farver - samt en teksturrig 3D-ydeevne i den nye generation af spil.
Rent digitalt signal
Når du slutter en Apple Cinema Display til MacBook Pro, er der intet, der går tabt i overførslen. Det skyldes, at DVI-forbindelsen sender et rent digitalt signal fra system til skærm. Se mere end 4 mio. punkter på 30" Apple Cinema HD-skærmen, som drives af ATI Mobility Radeon X1600 og dual-link DVI, der er indbygget i MacBook Pro. Med Mac OS X kan du bruge din skærm på tre måder: Udvidet skrivebord, skærmdublering og med skærmen slået ned.
Ekstra finesse
MacBook Pro er udstyret med en bred, antirefkelsbehandlet skærm og er perfekt til professionelle, der arbejder med farver. Hvis du vil have en "flottere" oplevelse, kan du konfigurere MacBook Pro med en blank skærm. Det giver mere mættede farver på skærmbilledet.