Denne lille computer kan stort set alt det, de
størrere i familien kan.
Undtagen, at være ligeså tung.
-
100% Flash-hukommelse
Lille, let, hurtig og ufatteligt stabil. Flash-hukommelse sikrer masser af ydeevne på meget lidt plads.
-
Multi-Touch-pegefelt
Glasset er helt glat, og der er masser af plads til, at du nemt og bekvemt kan udføre bevægelser.
-
Lang batterilevetid
Med et batteri, der holder i timevis, giver MacBook Air dig strøm og produktivitet til næsten en hel arbejdsdag.
-
Skærm og kamera
En slank skærm med høj opløsning er hjemsted for et endnu tyndere, indbygget kamera, der er perfekt til FaceTime-opkald.
-
Bærbar performance
NVIDIA GeForce 320M-grafik og Intel Core 2 Duo-processorer sikrer dig samme ydeevne som med en Mac i fuld størrelse.
-
God kontakt
Bliv trådløs medWi-Fi eller Bluetooth. Eller brug en af de to USB-porte. Det er nemt at oprette forbindelse med MacBook Air.
100% Flash-hukommelse.
Klar med det samme.
Hvis du har en iPod, iPhone eller iPad, nyder du allerede godt af alle fordelene ved flash-hukommelse: Stabilitet, hastighed og effektivitet. Så beslutningen om at bruge flash-hukommelse i en ultrakompakt bærbar som MacBook Air er helt naturlig. Med flash får du hurtigt adgang til dine data, og MacBook Air kan være i standbyfunktion i op til 30 dage.1 Det betyder, at MacBook Air er klar med det samme, uanset om du åbner den i morgen, om en uge eller næste måned.
-
Rul med to fingre
Kør to fingre hen over Multi-Touch-overfladen for at rulle i alle retninger – lodret, vandret eller diagonalt.
-
Knib udad og indad
Knib for at zoome ind og ud på billeder, øge skriftstørrelsen på websider m.m.
-
Rotér
Drej din tommel- og pegefinger med eller mod uret på Multi-Touch-overfladen for at rotere et billede.
-
Træk med tre
Husk at træk med tre fingre er slået til i Systemindstillinger, og anbring markøren øverst i et vindue, og før tre fingre hen over Multi-Touch-overfladen for at trække vinduet.
-
Skub med tre for at navigere
Brug tre fingre, og før dem til venstre og højre langs Multi Touch-overfladen for at gå frem og tilbage.
-
Skub op/ned med fire fingre for at bruge Exposé
Brug fire fingre, og før dem ned over Multi Touch-overfladen for at anbringe alle åbne vinduer side om side. Før fingrene opad for at skubbe alle vinduer til side og få hurtig adgang til skrivebordet.
-
Skub til venstre/højre med fire fingre for at skifte program
Brug fire fingre, og før dem til venstre eller højre over Multi Touch-overfladen for at se alle åbne programmer som symboler. Vælg det program, du vil skifte til.
-
Sekundært klik
Udfør højreklikfunktioner ved at klikke i et hjørne af pegefeltet eller ved at trykke med to fingre overalt. Når Slå let for at klikke er slået til, kan du trykke med to fingre overalt.
-
Klik to gange
Tryk to gange hvor som helst på Multi-Touch-overfladen. Eller hvis “Slå let for at klikke” er slået til i Systemindstillinger, kan du bare trykke to gange på overfladen.
-
Klikke
Tryk hvor som helst på Multi-Touch-overfladen for at klikke. Eller hvis “Slå let for at klikke” er slået til i Systemindstillinger, kan du bare trykke på overfladen.
Lang batterilevetid.
Klar nu. Og om en måned.
Flash-hukommelse giver plads til et større batteri, så du kan bruge mere tid på det, du nyder mest. F.eks. at surfe på nettet, redigere billeder og se videoer. Få op til 5 timers batteritid på en enkelt opladning på 11" modellen og op til 7 timer på 13" modellen. Når du sætter MacBook Air på vågeblus, går den på standby, så batteriet holder i op til 30 dage.1 Så når du kommer tilbage til MacBook Air og åbner den, er den klar med det samme. Så du er ikke afhængig af en stikkontakt, fordi der stadig er strøm på batteriet.
Skærm og kamera.
Skærm med høj opløsning.
Millioner af pixels. Millimeter
tynd.
Fra hjørne til hjørne og pixel til pixel er skærmen på den nye MacBook Air både udtryk for en ingeniørmæssig bedrift og et banebrydende design. Den er 4,9 mm tynd, og alligevel er opløsningen så høj, at det føles, som om du ser på en meget større skærm. Og med god grund. 11" MacBook Air har en skærm i bredt 16:9-format og en højere opløsning end på en typisk 13" bærbar, mens 13" MacBook Air har en opløsning, der svarer til opløsningen på en typisk 15".
FaceTime-kamera.
Hej iPhone. (Også dig iPod touch.)
Skjult indeni den superslanke MacBook Air-skærm er der endnu et ingeniørmæssigt mesterværk: FaceTime-kameraet. Det er så tyndt (endda tyndere end kameraet i iPhone 4), at du næsten ikke lægger mærke til det, men det er utrolig effektivt. Så med FaceTime til Mac – findes nu i en betaversion – kan du lave FaceTime-opkald via Wi-Fi til alle, som har en Mac, en iPhone 4 eller den nye iPod touch. Videokvaliteten er så god, at du kan chatte, selvom der er dårlig belysning.
Stereohøjttalere.
Høres, men ses ikke.
Trods den kompakte form leverer MacBook Air fuld stereolyd. Den effektive udnyttelse af pladsen i kabinettet har gjort det muligt at anbringe en højttaler i venstre og højre side, som udsender lyden via tastaturet. Derfor kan du nyde en bedre lydkvalitet, mens du chatter via internettet,ser tv-udsendelser, ser videoer, lytter til musikeller spiller spil.
Bærbar performance.
NVIDIA GeForce-grafikprocessor.
Klarer hurtige bevægelser.
MacBook Air har en NVIDIA GeForce 320M-grafikprocessor – den samme, som bruges i 13" MacBook Pro. Med en ydeevne, der er op til dobbelt så stor som på den forrige generation af MacBook Air,2 har NVIDIA-grafikprocessoren en utrolig hastighed og kraft, når du kigger på billeder, ser videoer eller spiller spil. Den klarer også alle de daglige opgaver på MacBook Air hurtigt og energieffektivt – f.eks. når du skriver emails og surfer på nettet.
Intel Core 2 Duo-processorer.
Små med stor ydelse.
MacBook Air vejer under 1,4 kg, men er en sværvægter, hvor det virkelig tæller. Intel Core 2 Duo-processorer klarer arbejdet hurtigt, så du kan være lige så produktiv på MacBook Air – men på flere forskellige steder. Blog direkte fra årets event, eller mens du sidder til forelæsning. Perfekt til at fremstille salgsvindende præsentationer i lufthavnsterminalen. Citér referencer fra alverdens biblioteker. Med MacBook Air kan du gøre alt, hvad du har brug for at gøre, når som helst og hvor som helst.
God kontakt.
Du kan godt se at komme afsted.
Hvis du virkelig skal være mobil, skal du være trådløs. Derfor har MacBook Air 802.11n Wi-Fi og Bluetooth 2.1 + EDR. Trådløse forbindelser gør det muligt at surfe på nettet, sende emails og udskrive dokumenter.3 De gør det også muligt at hente musik, videoer og – snart via Mac App Store – programmer. Uanset hvor du er. MacBook Air sørger for dig, når du opholder dig det samme sted et stykke tid. To USB 2.0-porte, en SD-kortplads (på 13" modellen) og et minijackstik til hovedtelefoner giver dig masser af muligheder. Og med en Mini DisplayPort kan du tilslutte en 27" Apple LED Cinema Display, en projektor eller et HD-fjernsyn, hvis du vil udvide din skrivebordshorisont.