Hvis du vil opgradere din Mac til OS X Lion, behøver du ikke at køre hen til en butik, tage en æske med hjem og installere en hel masse diske. I stedet kan du klikke på symbolet for Mac App Store, købe Lion for 179 kr, hvorefter din Mac gør resten. Du skal bare sørge for, at du har det, der skal til for at få fat i Lion i det øjeblik, det bliver tilgængeligt.
Sådan opgraderer du den første dag:
-
Trin 1: Tjek, at din Mac kan bruge Lion.
Din Mac skal have en Intel Core 2 Duo-, Core i3-, Core i5-, Core i7- eller Xeon-processor for at kunne køre Lion. Find ud af, om din Mac har en af disse processorer, ved at klikke på Apple-symbolet øverst til venstre på skærmen og vælge Om denne Mac.
-
Trin 2: Tjek, at du har den nyeste version af Snow Leopard.
Opdatér til den nyeste version af OS X Snow Leopard, hvis du vil købe OS X Lion fra Mac App Store. Hvis du har Snow Leopard, skal du klikke på Apple-symbolet og vælge Softwareopdatering for at installere den nyeste version.
-
Trin 3: Hent OS X Lion fra Mac App Store.
Når OS X Lion bliver frigivet i juli, skal du åbne Mac App Store i Dock for at købe og hente det. Følg derefter vejledningen på skærmen for at installere Lion.