Det leveres med programmer til email, planlægning, videoopkald og automatisk sikkerhedskopiering af din Mac. Det leveres endda med et program til indkøb af nye programmer. OS X Lion har ikke blot alle funktioner, det er komplet.
Mail, Adressebog og iCal
Det er let at være organiseret og holde kontakten ved lige med tre indbyggede programmer, der arbejder som et: Mail, Adressebog og iCal. De er alle lynhurtige, lette at bruge og integreret med hinanden og andre programmer på din Mac.
Mail gør det nemt at administrere dine emails fra en enkelt, reklamefri indbakke, også selvom computeren ikke har forbindelse til internettet. Det har effektive nye søgefunktioner. Det virker med de fleste email-standarder – inklusive POP3 og IMAP – og de fleste populære email-tjenester, f. eks. Gmail, Yahoo! Mail og AOL Mail. Og hvis du har mere end én email-konto, er det ikke noget problem. Føj dine konti til Mail, og få adgang til alle dine emails fra et centralt sted.
Adressebog
Adressebog giver dig et fleksibelt og praktisk sted til opbevaring af kontaktoplysninger. Du kan importere navne, numre og adresser fra andre programmer, oprette distributionslister til klubber og grupper, udskrive adressemærkater og kuverter og meget mere. Da Adressebog bygger på en branchestandard til opbevaring af kontaktoplysninger, kan dine venner sende dig kort, som du kan føje til din egen liste ved at trække dem til listen – du behøver ikke at indtaste oplysningerne.
iCal
Hold styr på dit travle liv med iCal. Opret separate kalendere – en til hjemmet, en anden til skolen, en tredje til arbejdet osv. Se alle dine kalendere i et enkelt vindue, eller vælg kun at se nogle at dem. Med iCal kan du oprette invitationer ved hjælp af kontaktoplysninger i Adressebog, opdatere din gæsteliste, holde styr på svar og få de nyeste statusoplys-ninger. Og når du eller en anden Mac-bruger modtager en iCal-invitation i Mail, bliver den med det samme automatisk tilføjet i din iCal-kalender.
FaceTime og Photo Booth
Med det indbyggede FaceTime-kamera på en Mac er det sjovt og let at lave videoopkald eller tage et hurtigt billede. Så sæt et ansigt på stemmen du holder af, eller tag et billede af dig selv, og del det med andre. Både FaceTime og Photo Booth kan bruges på fuld skærm, så du kan optage og dele det hele.
FaceTime
Nu bliver dit smil endnu bredere.
Med FaceTime til Mac kan du tale, smile og grine med andre på en iPad 2, iPhone 4, iPod touch eller en anden Mac fra din Mac.* Du kan blive opdateret, hænge ud, joke og holde forbindelsen ved lige med et enkelt klik. Når nogen prøver at få fat i dig, ringer det på alle dine Mac-computere, også selv om FaceTime ikke er i gang. Så du behøver aldrig at bekymre dig om at være tilgængelig. Hvis du ikke vil modtage opkald, skal du bare slå FaceTime fra i indstillingerne.
Photo Booth
Sig “appelsin,” og smil så.
Tag sjove billeder og videoklip med det indbyggede FaceTime-kamera i Photo Booth. Send dem til dine venner, brug et som iChat-symbol, føj dem til Adressebog eller organisér og redigér dem i iPhoto. Det bliver først rigtig sjovt, når du bruger effekterne og baggrundene i Photo Booth. Tag et billede af dig selv ved Eiffeltårnet eller i det ydre rum. Vrid og bøj dit smil med den mærkelige effekt Rotér. Med FaceTime-kameraet kan du endda optage videoklip og sende dem til venner og familie.
Safari
Det verdensomspændende net. Nu bliver det endnu større.
Safari, som er designet til Mac, lægger vægt på oplevelsen, ikke på browseren. I den nye fuldskærmsoversigt er browserrammen kun en pixel bred, og du kan skjule næsten hele grænsefladen, hvis du vil. Så der er ikke noget, der kan distrahere dig, når du læser en artikel, ser video eller i et fotoalbum. Safari indeholder også Safari-læser, så du kan læse artikler uden generende reklamer. Eller gemme artikler til senere med Læseliste. Og fordi sider hurtigt gengives i Safari, går du ikke glip af noget.
Time Machine
Indbygget sikkerhedskopiering.
Time Machine virker med din Mac og en ekstern harddisk som Time Capsule. Tilslut disken, vælg den til Time Machine, og nu kan du have ro i sindet. Time Machine sikkerhedskopierer automatisk hele din Mac, inklusive systemfiler, programmer, konti, indstillinger, musik, billeder, film og dokumenter. Men det, der adskiller Time Machine fra andre programmer til sikkerhedskopiering, er, at det ikke kun opbevarer en kopi af alle filer, men også husker, hvordan din computer så ud på en given dag - så du kan se din Mac, som den så ud i fortiden.
iTunes
Underholdning til hver en tid.
Nyd musik og podcasts på din Mac med iTunes. Med hele din mediesamling i iTunes-biblioteket kan du hurtigere kigge det hele igennem, nemmere organisere og afspille det, uanset hvornår du får lyst. Leder du efter ny musik? Køb ind i iTunes Store døgnet rundt, og lyt til dine køb inden for få minutter.
Mac App Store
Få fantastiske programmer til Mac fra din Mac.
Ligesom når du køber ind i App Store på iPad, tilbyder Mac App Store endeløse muligheder for at udforske og købe programmer. Nye programmer installeres i et trin direkte til Launchpad. Og Mac App Store fortæller dig, når der er en opdatering, så du altid har de nyeste versioner. Læs mere om Mac App Store
iPhoto, iMovie, GarageBand.
De findes alle i iLife ’11. Og følger med alle nye Macs.
Med iLife ’11 kan du få mere ud af dine billeder, film og din musik, end du nogensinde troede muligt. I iPhoto kan du gennemse, redigere og dele dine billeder på fuld skærm. iMovie laver dine egne videoer til episke film-trailers. Og GarageBand giver dig alt, hvad du har brug for til at lave en fantastisk sang – inklusive værktøjer, der sikrer at du holder rytmen, samt guitar- og klaverlektioner. Læs mere om iLife ’11