Det leveres med programmer til email, planlægning, videoopkald og automatisk sikkerhedskopiering af din Mac. Det leveres endda med et program til indkøb af nye programmer. Med OS X Lion har din Mac ikke blot alle funktioner, den er komplet.
iPhoto
Den bedste metode til organisering, redigering og deling af fotografier.
iPhoto er et brugervenligt fotoprogram, som gør det hurtigt og nemt at organisere og finde billeder og at få dem til at se fantastiske ud. Med funktioner som Ansigter, Steder og Begivenheder hjælper iPhoto dig med at holde styr på dine fotografier efter, hvem der er med på dem, hvor og hvornår du har taget dem – alt sammen vha. en komplet oversigt på fuld skærm. Brug hurtige og enkle redigeringsværktøjer til at gøre de lidt tvivlsomme optagelser til perfekte billeder med nogle få klik. iPhoto gør det endda muligt at dele fotografier med hele verden vha. smukke fotobøger og kort i bogtrykkvalitet eller via internettet på
iMovie
Få dine hjemmevideoer til at ligne Hollywood-produktioner.
Livet er for kort til kedelige hjemmevideoer. Med iMovie kan du forvandle de videoer, du selv optager, til dine helt egne filmproduktioner. Lav en filmtrailer i Hollywood-stil, som får publikum til at le, græde og skrige efter mere. Hvis du kan trække og anbringe, kan du også lave en film i iMovie. Det leveres med Apple-designede temaer med et sjovt og professionelt udseende. Du skal bare vælge et tema, så klarer iMovie resten og tilføjer automatisk animerede titler og avancerede overgange. Tilpas dine filmperler med dine egne ord og din
GarageBand
Det har aldrig været nemmere at lave et megahit.
Hvad enten du er et musikalsk geni eller bare er nysgerrig, er GarageBand programmet til dig. Sæt en elektrisk guitar eller et USB-keyboard til, og gør dig klar til at rocke med virtuelle kopier af verdens mest kendte forstærkere og effektpedaler samt over 100 softwareinstrumenter. At du ikke har lært musik og noder som barn behøver ikke at betyde, at du ikke kan lære det. Grundlæggende lektioner lærer dig præcis det: Det grundlæggende. Vælg blandt 40 lektioner, som omfatter bluesguitar, rockguitar, klassisk klaver, popklaver m.m. Eller få en privat lektion fra en af dine musikalske helte, f.eks. Sting eller 1GarageBand fortæller dig endda med det samme, hvor godt du spiller, med funktionen “Hvordan spillede jeg?”
Mac App Store
Få fantastiske programmer og apps til din Mac fra din Mac.
Ligesom når du køber ind i App Store på iPad, tilbyder Mac App Store endeløse muligheder for at gennemse og købe programmer. Nye programmer installeres i et enkelt trin direkte til Launchpad. Og Mac App Store fortæller dig, når der er en opdatering, så du altid har de nyeste versioner.
Safari
Det store internet. Nu lidt større.
Safari, som er designet til Mac'en, lægger vægt på oplevelsen, ikke på browseren. I den nye fuldskærmsoversigt er browserrammen kun en pixel bred, og du kan skjule næsten hele grænsefladen, hvis du vil. Så der er ikke noget, der kan distrahere dig, når du læser en artikel, ser video eller et fotoalbum. Det er nemt at navigere på websider med nye bevægelser på pegefeltet; blad gennem websider ved at skubbe, og tryk to gange eller knib på pegefeltet for at zoome ind på tekst eller billeder. Safari indeholder også Læser, så du kan læse artikler uden generende annoncer. Eller arkivere artikler til senere brug med Læseliste. Og da sider gengives hurtigt i Safari, går du ikke glip af et eneste minut af internettet.
En indbakke fuld af fantastiske funktioner.
Mail gør det nemt at administrere alle dine emails fra en enkelt indbakke, der er fri for annoncer. Det indeholder effektive søgefunktioner med indbyggede søgeforslag og -koder. Det virker med de fleste email-standarder – inklusive POP3 og IMAP – og de fleste populære email-tjenester, f. eks. Gmail, Yahoo! Mail og AOL Mail. Mail understøtter også Microsoft Exchange 2010. Hvis du har mere end en emailkonto, er det ikke noget problem. Føj dine konti til Mail, hvorefter du kan få adgang til alle dine emails fra et centralt sted.
Og Mail ser godt ud, mens det arbejder. Det udnytter skærmen optimalt og viser en smuk, bred oversigt med en besked i fuld højde og en liste over beskeder, der inkluderer udsnit. Med samtaler præsenteres beskeder fra den samme tråd i en elegant tidslinje, hvor hver besked vises, som den så ud, da den blev sendt, mens overflødig tekst skjules.
iCal
En kalender forud for sin tid.
Hold styr på dit travle liv, og del det med andre vha. iCal. Opret separate kalendere – en til hjemmet, en anden til skolen, en tredje til arbejdet osv. Se alle dine kalendere i et enkelt vindue, eller vælg kun at se nogle at dem. Med iCal kan du oprette invitationer vha. kontaktoplysninger i Adressebog, opdatere din gæsteliste, holde styr på svar og få de nyeste statusoplysninger. Og når du eller en anden Mac-bruger modtager en iCal-invitation i Mail, tilføjes den automatisk. iCal arbejder sammen med Yahoo!- og Google-kalendere og synkroniserer til iPad, iPhone og iPod touch, så du altid er ajour på alle dine enheder.
Adressebog
God til navne. Og ansigter.
Adressebog giver dig et fleksibelt og praktisk sted til opbevaring af kontaktoplysninger om alle, du kender. Du kan importere navne, numre, adresser og fotografier fra andre programmer, oprette smarte grupper til klubber, aktiviteter og arbejde, udskrive adressemærkater og kuverter og meget mere. Det synkroniserer til iPad, iPhone og iPod touch, så du behøver ikke at kopiere noget. Og da Adressebog bygger på en vCard, en branchestandard til opbevaring af kontaktoplysninger, kan dine venner sende dig kort, som du kan føje til din egen liste ved at trække dem til listen – du behøver ikke at indtaste oplysningerne.
Time Machine
Indbygget sikkerhedskopiering.
Time Machine virker med din Mac og en ekstern harddisk eller Time Capsule. Tilslut disken, vælg den til Time Machine, så kan du slappe lidt mere af. Time Machine sikkerhedskopierer automatisk hele din Mac, inklusive systemarkiver, programmer, konti, indstillinger, musik, fotografier, film og dokumenter. Men det, der adskiller Time Machine fra andre programmer til sikkerhedskopiering, er, at det ikke kun opbevarer en kopi af alle arkiver, men også husker, hvordan din computer så ud på en given dag - så du kan se din Mac, som den så ud i fortiden.
FaceTime
Nu bliver dit smil endnu bredere.
Med FaceTime til Mac kan du tale, smile og grine til andre på en iPad 2, iPhone 4, iPod touch eller en anden Mac fra din Mac.2 Du kan blive opdateret, hænge ud, joke og holde forbindelsen ved lige med et enkelt klik. Når nogen prøver at få fat i dig, ringer det på alle dine Mac-computere, også selv om FaceTime ikke er i gang. Så du behøver aldrig at bekymre dig om at være tilgængelig. Hvis du ikke vil modtage opkald, skal du bare slå FaceTime fra i indstillingerne. FaceTime er integreret med Adressebog, så du nemt kan starte en chat.
Photo Booth
Sig “appelsin”, og smil så.
Tag sjove billeder og videoklip med din Mac ved hjælp af Photo Booth. Send dem til dine venner, brug et som iChat-symbol, føj dem til Adressebog eller organiser og rediger dem i iPhoto. Det bliver først rigtig sjovt, når du bruger effekterne og baggrundene i Photo Booth. Tag et fotografi af dig selv ved Eiffeltårnet eller i det ydre rum. Vælg mellem ni nye effekter, der bruger teknologi til ansigtsgenkendelse, så effekterne ser fantastiske ud, hvad enten du sidder midt for – eller til venstre for kameraet. Tag enkelte fotografier, eller optag serier på fire. Du kan endda optage videoklip med effekter og derefter tilpasse dem i Photo Booth og sende dem til venner og familie. Og da Photo Booth kan bruges på fuld skærm, kan du nyde alle detaljer helt ned til hver enkelt pixel.