iOS med den brugervenlige grænseflade, de fantastiske funktioner og den solide stabilitet er fundamentet for iPad. Og mens andre forsøger at indhente det, giver iOS med de indbyggede teknologier og funktioner iPad et forspring på flere år.
Første gang du har en iPad i hånden, ved du, hvordan du skal bruge den. Det er fordi, den revolutionerende Multi-Touch-grænseflade i iOS er designet til din finger. Og det bedste sted at starte er på den smukke skærm. Fra indbyggede programmer til mere end 200,000 iPad apps og programmer og spil i App Store. Fra FaceTime-opkald til filmredigering i iMovie. Alt, hvad du rører, er let, intuitivt og sjovt.
De funktioner, der følger med iOS 5, gør iPad til en endnu mere effektiv og innovativ fornøjelse. Her er nogle få af dem. Læs mere om iOS 5
Bladkiosk
Bladkiosk opbevarer dine yndlingsabonnementer på aviser, tidsskrifter og magasiner på ét praktisk sted. Efterhånden som der kommer nye udgivelser, vises de automatisk. Er du ved at løbe tør for læsestof? Tryk på knappen Butik for at købe nye titler i App Store.
Beskeder med iMessage
Tal løs med andre brugere af iPad, iPhone og iPod touch med iOS 5. iMessage på den store iPad-skærm er tekstbeskeder på den smukke måde – og gratis via Wi-Fi.* Og hvis ord ikke er nok, kan du sende billeder, videoer, lokaliteter og kontakter.
* Evt. mod betaling af operatørens normale datatakster (iPad med 3G eller 4G).
Meddelelsescenter
iPad arbejder sammen med dine programmer, så du bliver underrettet om ubesvarede beskeder, kalender-invitationer, venneanmodninger m.m. Nye meddelelser vises kort øverst på skærmen uden at afbryde det, du er i gang med. Og du kan se et resumé af de seneste meddelelser, når du skubber ned fra toppen af skærmen.
Safari
Med iOS 5 er det endnu lettere at se internettet. Tryk på Safaris Læser for at læse artikler uden reklamer eller forstyrrende elementer. Føj artikelhenvisninger til din læseliste. Og hav flere åbne websider ad gangen, og skift hurtigt mellem dem med udforskning i faner.
Integration med Twitter
Twitter er integreret i iOS 5, så du kan tilmelde dig en gang i Indstillinger og tweete direkte fra Safari, Fotos, Kamera, YouTube og Kort. Du kan endda begynde at skrive et Twitter-navn, så udfylder iOS automatisk resten vha. oplysninger i Kontakter.
AirPlay-skærmdublering
Med AirPlay-skærmdublering kan du trådløst streame alt fra iPad-skærmen til dit HD-fjernsyn via Apple TV.1 Så alle i lokalet kan se det, du ser. Selv når du vender iPad fra stående til liggende format eller zoomer ind og ud. Det kan blive en stor oplevelse.
Med tusindvis af programmer i praktisk talt alle tænkelige kategorier er iOS platform for verdens største samling af programmer og apps til mobile enheder. Apple har givet tredjepartsudviklere et omfattende sæt af værktøjer og API'er, og de har udviklet programmer og spil, som udvider grænserne for, hvad en mobil enhed kan. Hvor findes disse programmer og apps? Find dem i App Store på din iPad, og hent dem med et tryk.
Apple laver både iPad-hardwaren og operativsystemet, så det hele arbejder intelligent sammen uden problemer. Og derfor kan de indbyggede programmer og apps fra App Store udnytte fordelene ved iPad-hardwaren. Derfor spiller Multi-Touch, accelerometeret, gyroskopet med tre akser, accelereret grafik og den effektive processor alle sammen, når du surfer på nettet, ser film, spiller og skifter mellem apps.
Multi-Touch-teknologi.
Du ved allerede, hvordan du skal bruge iPad, fordi du bruger den mest naturlige pegeenhed, der findes: En finger. Ingen er bedre til Multi-Touch end Apple.
Op til 10 timers batteritid
A5X-processoren i den nye iPad er utrolig energieffektiv, så batteriet i iPad – og surf på nettet, email-læsning, film m.m. – holder op til 10 timer på en enkelt opladning.2
Aktiv med det samme.
iPad er aktiv med det samme og kommer til live i det sekund, du rører ved Hjem-knappen. Og når du åbner iPad Smart Cover, afbrydes vågeblus automatisk på iPad.3 Det er da en farverig og hurtig start.
Sikker og beskyttet i kraft af designet.
iOS er virkelig sikkert – lige fra det øjeblik, du tænder for din iPad. Alle programmer afvikles i et sikkert miljø, så et websted eller et program har ikke adgang til data fra andre programmer. iOS understøtter også krypteret netværkskommunikation for at beskytte dine personlige oplysninger. Af hensyn til dit privatliv skal de programmer, der bruger lokalitetsoplysninger, først have din tilladelse. Du kan indstille en kode for at forhindre uvedkommende i at få adgang til din enhed og konfigurere iPad til at slette alle dine data efter et vist antal forsøg med en forkert kode. Og hvis du glemmer din iPad, eller den bliver stjålet, kan du med Find min iPad finde den på et landkort og slette alle data eksternt.4 Når du får den tilbage, kan du gendanne alt fra den nyeste sikkerhedskopi.
Den leveres med indbygget børnesikring.
Indbygget børnesikring i iOS hjælper dig med at administrere stort set alt, hvad et barn kan gøre på iPad. Indstil specielle begrænsninger til Safari, Kamera, FaceTime, Game Center, YouTube, Lokalitetstjenester m.m. Du kan endda administrere adgangen til alt det, du har købt fra iTunes Store og App Store.
Klar til din virksomhed.
iOS arbejder med Microsoft Exchange og standardbaserede servere
for trådløst at levere email, kalender- og kontaktoplysninger med
push-funktion. iOS beskytter dine data ved at kryptere oplysningerne
inden for tre separate områder: Under overførsel, på enheden og ved
sikkerhedskopiering til iTunes. Du får sikker adgang til private
virksomhedsnetværk via VPN-standard-protokoller. Og virksomheder kan
nemt tage iPad i brug i hele organisationen vha.
konfigurationsbeskrivelser.
Læs mere om iPad og business
Indbyggede tilgængelighedsfunktioner.
iOS leveres som standard med et stort udvalg af
tilgængelighedsfunktioner, som hjælper handicappede med at opleve alt
det, iPad tilbyder. Den indbyggede skærmlæser VoiceOver giver f.eks.
blinde og svagtseende mulighed for at høre en beskrivelse af det emne,
de rører ved på skærmen. iOS understøtter også som standard over 30
trådløse brailleskærme og mange andre tilgængeligheds-funktioner, f.eks.
dynamisk skærmforstørrelse, afspilning af video med closed captions,
hvid tekst på sort baggrund.
Virker i hele verden.
På vej til Tokyo på forretningsrejse? Find et program, der lærer dig sproget eller en, der kan oversætte det. iPad og iOS er designet til brug i hele verden. Brugergrænsefladen er oversat til mere end 30 sprog. Så du kan sende eller læse emails på andre sprog og hurtigt skifte mellem dem. Da tastaturet er softwarebaseret, kan du vælge mellem 50 forskellige layout, der understøtter sprogspecifikke funktioner som diakritiske tegn, indtastning med håndskrift på kinesisk og kontekstuelle tegnmuligheder på japansk. Derudover understøtter de indbyggede ordbøger 50 sprog, og VoiceOver læser skærme på mere end 35 sprog.