Den leveres med programmer til email, planlægning, videoopkald og automatisk backup af din Mac. Den leveres endda med et program til indkøb af nye programmer. Med OS X Mountain Lion har din Mac ikke blot alle funktioner, den er komplet.
iPhoto er et brugervenligt billedprogram, som gør det hurtigt og nemt at organisere og finde billeder og samtidig få dem til at se fantastiske ud. Med funktioner som Ansigter, Steder og Begivenheder hjælper iPhoto dig med at holde styr på dine billeder, efter hvem der er med på dem, og hvor og hvornår du har taget dem – alt sammen via en komplet oversigt i fuld skærm. Brug hurtige og enkle redigeringsværktøjer til at gøre de lidt tvivlsomme optagelser til perfekte billeder med nogle få klik. Fotostream i iCloud sender automatisk nye billeder til alle dine enheder, så du altid har dine seneste pletskud ved hånden.1 Og hvis du har lyst til at vise dine billeder frem, kan du dele smukke billedbøger og kort i bogtrykkvalitet med iPhoto eller på internettet via Facebook og Flickr. Læs mere om iPhoto
Livet er for kort til kedelige hjemmevideoer. Med iMovie kan du forvandle de videoer, du selv optager, til dine helt egne filmproduktioner. Fremstil en forfilm i Hollywood-stil, som får publikum til at le, græde og skrige efter mere. Hvis du kan trække og anbringe, kan du også lave en film i iMovie. Det leveres med Apple-designede temaer med et sjovt og professionelt udseende. Du skal bare vælge et tema, så klarer iMovie resten og tilføjer automatisk animerede titler og avancerede overgange. Tilpas dine filmperler med dine egne ord og din egen lyd.
Hvad enten du er et musikalsk geni eller bare er nysgerrig, er GarageBand programmet til dig. Sæt en elektrisk guitar eller et USB-keyboard til, og gør dig klar til at rocke med virtuelle kopier af verdens mest kendte forstærkere og effektpedaler samt over 100 softwareinstrumenter. At du ikke har lært musik og noder som barn behøver ikke at betyde, at du ikke kan lære det. Grundlæggende lektioner lærer dig præcis det: Det grundlæggende. Vælg blandt 40 lektioner, blandt andet bluesguitar, rockguitar, klassisk klaver, popklaver m.m. Eller få en privat lektion fra en af dine musikalske helte, f.eks. Sting eller Death Cab for Cutie, med Lektioner fra kunstnere.2 GarageBand fortæller dig endda med det samme, hvor godt du spiller, med funktionen “Hvordan spillede jeg?”
Ligesom når du køber ind i App Store på iPad og iPhone, tilbyder Mac App Store endeløse muligheder for at udforske og købe programmer på din Mac. Nye programmer installeres i ét trin direkte til Launchpad. Og Mac App Store fortæller dig, når der er en opdatering, så du altid har de nyeste versioner.
Hurtigere, smartere og mere end bare en browser. Se websites på fuld skærm, dvs. på hver eneste centimeter af Mac-skærmen. Gem artikler til læselisten, og læs dem senere – også selvom der ikke er forbindelse til internettet. Og nyd sider i Safaris elegante, ryddelige og reklamefri Læser. Safari arbejder fantastisk sammen med iCloud. Det holder din læseliste ajour på alle dine enheder. iCloud-faner gør også de sidste websites, du har set, tilgængelige på alle dine enheder.3 Så du kan altid fortsætte med at surfe, læse, købe ind og næsten alt andet, hvor du slap.
Mail gør det nemt at administrere alle dine email-beskeder fra en enkelt indbakke, der er fri for reklamer. Det indeholder effektive søgefunktioner med indbyggede søgeforslag og -koder. Det virker med den gratis email-konto på me.com, som du får, når du tilmelder dig iCloud, og med de fleste andre email-standarder – inklusive POP3 og IMAP – og populære email-tjenester som Gmail, Comcast, Time Warner, Charter, Cox, Yahoo! Mail og AOL Mail. Mail understøtter også Microsoft Exchange 2010. Hvis du har mere end en email-konto, er det ikke noget problem. Føj dine konti til Mail, hvorefter du kan få adgang til alle dine email-beskeder fra et centralt sted. Og Mail virker lige så godt, som det ser ud. Det udnytter skærmen optimalt og viser en smuk bred oversigt med en besked i fuld højde og en liste over beskeder, der inkluderer udsnit. Med Samtaler præsenteres beskeder fra den samme tråd i en elegant tidslinje, hvor hver besked vises, som den så ud, da den blev sendt, mens overflødig tekst skjules.
Beskeder erstatter iChat på Mac. Det kan alt det, iChat kan, og meget, meget mere. For det første leveres det med iMessage. Så du kan sende ubegrænsede beskeder til alle, der bruger en Mac – og iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 5. Du kan endda starte en samtale på din Mac og fortsætte, hvor du slap, på din iPhone, iPad eller iPod touch. Send billeder, videoer, dokumenter og kontakter. Og send beskeder til en gruppe. Du kan se, når din besked er leveret, og når en anden skriver et svar. Slå kvittering for læst til, så dine venner kan se, når du har læst deres beskeder. Med kryptering fra afsender til modtager forbliver dine beskeder sikre og private.
Hold styr på dit travle liv, og del det med andre ved hjælp af Kalender. Opret separate kalendere – en til hjemmet, en anden til skolen, en tredje til arbejdet osv. Se alle dine kalendere i et enkelt vindue, eller vælg kun at se nogle at dem. Med Kalender kan du oprette invitationer ved hjælp af kontaktoplysninger i Kontakter, opdatere din gæsteliste, holde styr på svar og få de nyeste statusoplysninger. Og når du eller en anden Mac-bruger modtager en kalenderinvitation i Mail, tilføjes den automatisk. Kalender arbejder også med iCloud, Yahoo! og Google. Og når du bruger iCloud, vises alle ændringer i Kalender på din Mac automatisk på din iPad, iPhone og iPod touch. Så du glemmer ikke nogen middagsaftaler, møder eller jubilæer.
Kontakter er et fleksibelt og praktisk sted til opbevaring af oplysninger om alle, du kender. Det er nemt at importere navne, numre, adresser og billeder fra andre programmer. Og det er også designet til Facebook. Kontakter indeholder automatisk dine venners profilbilleder og oplysninger. Og når dine venner opdaterer deres oplysninger, opdaterer Kontakter din Mac. Du kan oprette smarte grupper til klubber, aktiviteter og forretninger, udskrive adressemærkater og kuverter m.m. iCloud opdaterer dine kontakter på iPad, iPhone, iPod touch og Mac – så når du har indtastet en persons kontaktoplysninger en gang, har du dem overalt. Og da Kontakter bygger på vCard, en branchestandard til opbevaring af kontaktoplysninger, kan dine venner sende dig kort, som du kan føje til din egen liste ved at trække dem til listen – du behøver ikke at skrive noget.
Påmindelser hjælper dig med at huske alle dine gøremål – på Mac og dine iOS-enheder. Lav lige så mange huskelister, du har brug for, og føj nemt noget til dem. Indstil tidsfrister, og få advarsler, når datoerne nærmer sig. Kryds emner af på lister på farten, og hold styr på det, du har lavet. Og så du ikke glemmer noget, holder iCloud dine påmindelser ajour på din Mac, iPad, iPhone og iPod touch.
Time Machine virker med din Mac og en ekstern harddisk eller Airport Time Capsule (sælges separat). Tilslut disken, vælg den til Time Machine, hvorefter du er et trin næmere fred i sindet. Time Machine sikkerhedskopierer automatisk hele din Mac, inklusive systemfiler, programmer, konti, indstillinger, musik, billeder, film og dokumenter. Men det, der adskiller Time Machine fra andre programmer til sikkerhedskopiering, er, at det ikke kun opbevarer en kopi af alle filer, men også husker, hvordan din computer så ud på en given dag - så du kan se din Mac, som den så ud i fortiden.
Med FaceTime til Mac kan du tale, smile og grine til andre på en iPad 2, iPhone 4 eller 4S, iPod touch eller en anden Mac fra din Mac.4 Du kan blive opdateret, hænge ud og holde forbindelsen ved lige med et klik. Du skal bare finde den person, du vil se, i Kontakter og starte et FaceTime-opkald. Når nogen vil have fat i dig, ringer det på alle dine Mac-computere, også selvom FaceTime ikke er i gang. Så du behøver aldrig at bekymre dig om at være tilgængelig. Hvis du ikke vil modtage opkald, skal du bare slå FaceTime fra.
Tag sjove snapshots, og fremstil korte videoer i Photo Booth. Derfra kan du dele dine optagelser på Facebook og Twitter. Brug billeder som symboler i Beskeder. Tildel dem til venner og familiemedlemmer i Kontakter. Og føj billeder til dit iPhoto-bibliotek. Men det bliver først rigtig sjovt, når du bruger effekter og baggrunde. Tag et billede af dig selv ved Eiffeltårnet eller i det ydre rum. Vælg mellem ni effekter, der bruger teknologi til ansigtsgenkendelse, så effekterne ser fantastiske ud, hvad enten du sidder midt for – eller til venstre for kameraet. Tag enkelte billeder, eller optag serier på fire. Du kan endda optage og tilpasse videoklip med effekter. Og se dine Photo Booth-billeder på fuld skærm.