Definitionen på power.

MacBook Pro med Retina-skærm forbedrer hele oplevelsen af en bærbar. Alt står utroligt skarpt på skærmen. Og nu er den endnu hurtigere pga. den nyeste generation af Intel-processorer, stor grafikydeevne, PCIe-baseret flash-lagring og Thunderbolt 2. Så hvis du kan tænke dig til det, kan det også lade sig gøre.

Med hastigheder på op til 775 MBps ved sekventiel læsning er PCIe-baseret flash-lagring op til ni gange hurtigere end en konventionel harddisk.1

Helheden gør den overraskende hurtig.

Ny fjerdegeneration af Intel Core i5- og i7-processorer tager sig hurtigt af de mest komplicerede tekniske beregningsopgaver. Integreret Iris Graphics og Iris Pro Graphics og ny NVIDIA-grafik giver dig tonsvis af pixel-drivende hestekræfter. Avanceret I/O-teknologi som Thunderbolt 2 giver dig mulighed for at bruge udvidelser med stor ydeevne i et omfang, der er hidtil uset på en bærbar computer. Og hjertet i det hele er en flash-baseret arkitektur, der får alt til at ske i en utrolig fart og med en utrolig respons. Tilsammen definerer disse detaljer en ny standard for bærbare computere.

Fotografering

Med over 4 mio. pixels på 13" modellen og over 5 mio. pixels på 15" modellen er Retina-skærmen det perfekte sted at se og redigere billeder i høj opløsning. Punkt for punkt er der plads til mere af et billede på skærmen, så du kan redigere meget mere præcist. Og med alle de pixels vil du opleve fine detaljer og teksturer som aldrig før. Faktisk er Retina-skærmen så skarp, at du kan se, hvilke billeder der er skarpe, ved bare at se på miniaturerne.

Medieimport til Aperture

Op til 9 x hurtigere end forrige generation af MacBook Pro med harddisk (5.400 o/min.)2

  • 6 x
    MacBook Pro med Retina-skærm
  • Sammenligning

Med to ultrahurtige Thunderbolt 2-porte, to USB 3-porte og en SDXC-kortplads kan du lave et helt fotostudie med din MacBook Pro. Eller du kan tage den med dig og importere tusindvis af raw-billeder i felten – op til seks gange hurtigere end på en almindelig MacBook Pro.2 Når billederne er importeret til computeren, kan du redigere i Aperture hurtigere og med bedre respons end på nogen anden bærbar computer, vi har bygget. Og med hurtigere PCIe-baseret flash-lagring kan du nemt se store billedbiblioteker på det interne lager igennem. Så du har hurtig adgang til alle billeder i biblioteket.

Videoredigering

Processoren, grafikkortet, 100 % flash-arkitektur, hukommelsen og skærmen i 15" MacBook Pro giver dig hidtil usete muligheder for mobil videoredigering. Flash-lagring med super god respons sikrer op til 16 streams med 1080p ProRes-indhold (HQ) til multicam-redigering i Final Cut Pro X,3 mens de nyeste quad-core-processorer i 15" MacBook Pro afkoder flere videostreams, og en effektiv GPU gengiver millioner af pixels på skærmen. Med flash-lagring, der har op til ni gange så stor ydeevne som en traditionel harddisk,1 kan du endda redigere 10 streams af ukomprimeret 8-bit 1080p HD-video direkte fra det interne lager i 15" MacBook Pro med Retina-skærm.3

Samtidige Final Cut Pro X-streams³

  • 16
    1080p ProRes multicam-redigering
  • 10
    1080p ProRes billede i billede-redigering

Når skærmen har mere end fire gange så mange pixels som en standardskærm, gengives video så skarpt, tydeligt og naturtro, at optagelserne kan se endnu bedre ud, end du husker. Og det ændrer den måde, du redigerer video på en bærbar på, især i Final Cut Pro X eller iMovie. For første gang er det nu muligt at afspille din video i pixelpræcis 1080p HD på 15" MacBook Pro og samtidig se det tilgængelige redigeringsområde på skærmen.

Design og layout

MacBook Pro er det ultimative kreative designstudie. Med 2560 x 1600 pixels på 13" modellen og 2880 x 1800 pixels på 15" modellen er opløsningen på Retina-skærmen så høj, at den kan konkurrere med en trykt side. Formindsket genskin, større kontrast og en synsvinkel på 178 grader gør Retina-skærmen til det perfekte sted at se dit arbejde. Takket være grafikfunktioner og processorer med stor ydeevne kan du gengive billeder og anvende filtre med en utrolig hastighed. Og takket være flash-lagring og superhurtig 1600-MHz hukommelse kan du åbne og redigere store filer meget hurtigere end på en traditionel bærbar.

Videnskab og teknologi

Fjerde generation af dual-core- og quad-core-processorer og op til 16-GB 1600-MHz hukommelse giver dig enorm beregningskraft. Og den nyeste GPU-teknologi og Retina-skærmen med høj opløsning gør det muligt at visualisere data som aldrig før. Fra 3D-molekylemodeller og DNA-visualisering til gengivelse af arkitektoniske perspektivtegninger og strukturel analyse – med MacBook Pro kan du ting, som før kun var mulige på en stationær computer – uanset hvor jobbet bringer dig hen.

Spil

Spil på et helt nyt niveau. Millioner af pixels giver dig spiloplevelser med flere detaljer og nuancer, end du troede muligt. Selv i de mest intense actionspil giver de superhurtige processorer og grafikfunktioner dig en utrolig flydende og jævn oplevelse. MacBook Pro med Retina-skærm er så tynd og let, at du kan spille overalt. Og med alle de spil, der findes i Mac App Store, får du ikke svært ved at finde et, du har lyst til at spille.

Grafikydeevne

Op til 90 % hurtigere end den forrige generation af MacBook Pro med Intel HD Graphics 40004

  • 1,9 x
    X-Plane 10
  • 1,7 x
    Unigine Valley Benchmark
  • 1,3 x
    Portal 2
  1. Test udført af Apple i oktober 2013 med testmodeller af 2,3-GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-computere med 512 GB flash-lager og testmodeller af 2,6-GHz dual-core Intel Core i5–baserede 13" MacBook Pro-computere med 512 GB flash-lager. 2,9-GHz dual-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-computere med 750-GB harddisk (5.400 o/min.) og 8 GB ram var produktionsmodeller. Test udført med Iometer 2006.07.27 med 30 sekunders “ramp-up”, 5 minutters afvikling, 512 kB anmodningsstørrelse, 8 ventende IO’er og 150 GB testfil. Gennemsnitlig ydeevne ved medier, der roterer, er beregnet ved at oprette testfiler på de yderste, mellemste og inderste sektorer af disken og udregne gennemsnittet af alle tre målinger. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. ydeevnen for at bevare optimal systemdrift.
  2. Test udført af Apple i oktober 2013 med testmodeller af 2,3-GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-computere med 512 GB flash-lager og testmodeller af 2,6-GHz dual-core Intel Core i5–baserede 13" MacBook Pro-computere med 512 GB flash-lager. 2,9-GHz dual-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-computere med 750-GB harddisk (5.400 o/min.) og 8 GB ram var produktionsmodeller. Testet med Aperture 3.4.9.2 med billeder i raw-format. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.
  3. Test udført af Apple i oktober 2013 med testmodeller af 2,6-GHz quad-core Intel Core i7-baserede 15" MacBook Pro-enheder med 1 TB flash-lager og 16 GB ram. Testet med Final Cut Pro X med et Multicam-klip på 10 minutter med 16 streams af ProRes 422-medier med en opløsning på 1920 x 1080p24 og samtidige, selvstændige klip af ProRes 422-medier på 10 minutter med en opløsning på 1920 x 1080p24. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.
  4. Test udført af Apple i oktober 2013 med testmodeller af 2,6-GHz dual-core Intel Core i5–baserede 13" MacBook Pro-computere med Intel Iris Graphics og 1 GB grafikhukommelse og produktionsmodeller af 2,6-GHz dual-core Intel Core i5–baserede 13" MacBook Pro-computere med Intel HD Graphics 4000 og 1 GB grafikhukommelse, alle konfigureret med 8 GB ram. Brugt opløsning: 1280 x 800. X-Plane 10 testet vha. fps_test=2 test_flight_747.fdr, med 4 x kantudglatning. Unigine Valley Benchmark testet vha. indstilling i medium kvalitet på fuld skærm med kantudglatning slået fra. Portal 2 testet vha. timedemo-testfil: lasertrapper, med 4 x kantudglatning og grafik i høj kvalitet. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.