Power Mac G4 Cube
|
G4 Cube kravler ud af sit skjold Det er nemt at åbne Power Mac G4 Cube, hvis du skal installere ekstra RAM eller et AirPort-kort til trådløst netværk. Du skal blot vende G4 Cube på hovedet på et blødt klæde og trykke håndtaget ned. Håndtaget foldes herefter ud. Grib fat i det, og løft forsigtigt indmaden ud af kabinettet. For at sætte indmaden i kabinettet igen skal du trykke håndtaget ned. En låsemekanisme låser automatisk indmaden, så den sidder fast på det rigtige sted. Det er det hele - G4 Cube er klar til at rulle derudaf. G4 Cube er forberedt til trådløst netværk med en indbygget AirPort-antenne. Bare sæt AirPort-kortet i, og opret en trådløs forbindelse til Internet via en AirPort-base, der er anbragt op til 45 meter fra computeren. |
Du tror måske, at den avancerede teknologi som bruges i supercomputeren Power Mac G4 Cube ville fylde hele denne 25 centimeter store terning, så der ikke plads til mere. Men du tager fejl. Lad dig ikke snyde af størrelsen: Power Mac G4 Cube kan udvides både indvendigt og udvendigt. Du kan f.eks. sætte masser af ekstra RAM i G4 Cube. Power Mac G4 Cube leveres med 64 Mbyte PC100 SDRAM, men har plads til meget mere. Hvis du er en garvet spiller, som kan lide at presse den nyeste teknologi ud over de kendte begrænsninger, og/eller du er tilhænger af filosofien om, at man aldrig kan være for eftertragtet eller have for meget hukommelse, er der god grund til at juble. PowerMac G4 Cube har nemlig plads til hele 1,5 Gbyte PC100 SDRAM RAM, hvilket giver dig mulighed for at reservere op til 999 Mbyte hukommelse til et enkelt spil eller program. Og du kan selv sætte det i på nogle få sekunder uden at bruge noget værktøj. Sikkerhedslås Hvad med sikkerheden? Kan du undgå du, at en eller anden ussel skurk render med G4-terningen? Det kan du ihvertfald: Power Mac G4 Cube og de dele, som kan fjernes fra dens indre, kan beskyttes med et Kensington Notebook MicroSaver-sikkerhedskabel. Kablet skal sættes fast i porten til sikkerhedslås i bunden af computeren. Forstærkeren til højttalerne har også en port til sikkerhedslås, som virker med samme type Kensington-kabel. Når du sidder med G4 Cube i hænderne, vil du måske spekulere på, hvor ingeniørerne hos Apple har skjult antennen - her et et tip: lad fingrene glide henover de næsten usynlig ringe på siden af G4 Cube. Det er faktisk superfølsomme antenner til det trådløse AirPort-netværk. Sammen med AirPort kredsløbet inde i computeren udgør de et fuldstændigt AirPort- system, som er klar til brug, straks efter at du har sat et AirPort-kort i maskinen. Teknologien med keramiske felter, som bruges til disse antenner, gør brugen af traditionelle antenner, som sidder nær kabinettet i computere, der er forberedt til trådløst netværk, overflødig. Hvis der var brugt en traditionel antenne i G4 Cube, ville den kunne ses gennem computerens gennemsigtige kabinet, og hvorfor lade det gå ud over det smukke kabinet? Det er det, man kalder at kæle for detaljen: muligvis en bagatel i den store helhed, men Mac-brugere har høje æstetiske standarder. Derudover ville en traditionel antenne også kræve en ledning mellem antennen på kabinettet og AirPort-kredsløbet inde i computeren for at forbinde de to dele af computeren. Det ville gøre det besværligt at tage indmaden ud. I stedet er disse enestående antennefelter som skabt til Power Mac G4 Cube, og de gør den ikke bare til en smuk skulptur, men også forberedt til trådløs teknologi og nem at udvide. Du kan selvfølgelig også oprette forbindelse til Internet på andre måder - og de er alle sammen enkle. Power Mac G4 Cube leveres f.eks. med et indbygget 56K V.90 modem, som du blot kan slutte til telefonlinien derhjemme. Du kan også tilslutte et DSL- eller kabelmodem eller bruge den indbyggede Ethernet-port til at slutte computeren til et netværk på kontoret eller skolen. |
Tænk udover kabinettet Vil du tilslutte en printer eller scanner? Power Mac G4 er udstyret med to USB- porte med hver deres 12 mpbs kanal. Der findes i øjeblikket mere end 150 USB-enheder, herunder printere, digitale kameraer, styreenheder til spil, joystick og lagringsenheder. Du kan f.eks. tilslutte og bruge en USB-printer, mens du kopierer arkiver fra et USB-Zipdrev, uden at det er nødvendigt at genstarte computeren. På pladserne, parat, FireWire Med en båndbredde på 400 Mbps er FireWire 30 gange hurtigere end USB. Det gør det til den oplagte grænsefalde, når du arbejder med digital video og andet ekstraudstyr, der kræver en høj ydeevne. Det er godt, at Power Mac G4 Cube har to FireWire-porte, som giver mulighed for, at tilslutte ekstraudstyr, der kræver en hurtig forbindelse, direkte til systemet. Du kan ikke blot udskifte FireWire-enheder i flæng, der kræves heller ikke ID til enhederne, kortslutningbøjler, DIP-kontakter eller slutstik. Du kan faktiske forbinde op til 63 ekstraenheder til de to FireWire-porte på G4 Cube - mere end nok til at dække dit behov. Cirklerne på siden af G4 Cube er antenner til det trådløse AirPort-netværk. |
. | . | . |
- |
Power Mac G4 Cube 500 MHz - juli 2000
|
a |
- |
2000
|