NVIDIA GeForce2 MX Med NVIDIA GeForce2 MX-grafikenheden får du en række nye avancerede muligheder på Macintosh-platformen, f.eks. "hardware transform and lighting" (T&L), skyggeeffekter på hvert enkelt punkt fantastiske 3D-effekter med høj opløsning. Transformationer - matematiske beregninger, som definerer geometriske objekters placering, størrelse og retning på den todimensionale skærm, kræver en utrolig masse beregninger med flydende komma. NVIDIA GeForce2 MX-grafikacceleratoren overtager beregningen af transformationer og lyseffekter fra computerens processor, så beregningen af objektkollisioner, bevægelsesalgoritmer og realistiske fysiske forhold forbedres. Kurver får bedre "kurvefacon", led bevæger sig mere naturligt, og hele spilleoplevelsen bliver bedre og mere spændende. Power Mac G4 kan arbejde med OpenGL, som er branchens standard til professionel grafikgengivelse, tekstureffekter og fantastiske 3D-effekter. Få de store filmbosser til at ryste i bukserne - brug magiske specialeffekter i dine digitale videoproduktioner. Du kan f.eks. installere LightWave 6 på Power Mac G4. De professionelle bruger selv LightWave 6 til 3D-animation. LightWave 6 er blevet optimeret til PowerPC G4-processoren, så det arbejder lynhurtigt. |
Power Mac G4 er udstyret med en 4x AGP-plads, som har en ufattelig kapacitet til overførsel af grafik og digital video med en hastighed, der er op til 4 gange så høj som med den originale AGP-bus. Systembussens hastighed er øget fra 100 til 133 MHz, og dens kapacitet ved overførsel af data er over 1 GB pr. sekund. PCI-overførslen er øget fra 100 til 215 MB pr. sekund. Dertil kommer, at alle de nye Power Mac G4-modeller leveres med ett turbografikkort installeret.
En ren nydelse Ved udviklingen af Power Mac G4 har vi lagt stor vægt på spilleoplevelsen. Hovedkortets arkitektur sikrer f.eks. optimal overførselskapacitet i hele systemet. Blandt de øvrige fordele kan nævnes: En hukommelsesbus med stor båndbredde, 4x AGP-grafikfunktion, Ultra ATA/66-grænseflade til hurtige harddiske og dobbelt USB-kanal til de nyeste spilleenheder. Og Power Mac G4 leveres som standard med Gigabit Ethernet (10/100/1000BASE-T), så du kan terrorisere alverdens Windows-brugere via nettet. En ting står klart: De fantastiske spillefunktioner er selvfølgelig ikke den eneste grund til, at du køber en Power Mac G4. Det er vi selvfølgelig klar over. Men det er ogsså et faktum, at det er spillene, der hele tiden skubber grænserne for computernes ydeevne. Derfor er spillene glimrende til test og måling af systemets grafiske funktion. Og så er spil en god metode til skærpelse af opmærksomheden og konkurrencementaliteten. Tag f.eks. Quake III: Team Arena. Hvad enten du kæmper mand mod mand eller er med i en kæmpestor kamp, er Arena Eternal et dødsensfarligt og nådesløst sted. Derfor er Power Mac G4 med et fremragende grafikkort et godt valg. Og når du griber de dødbringende våben og baner dig vej gennem fjenderne, kan du nyde det realistiske samspil mellem lys og skygge og andre fantastiske effekter. |
ATI RADEON Hvis du vil have endnu bedre grafik, kan du købe et ATI RADEON-grafikkort, som til fulde udnytter fordelene ved Apples avancerede programmeringsgrænseflade i OpenGL. Kortet er også ideelt til krævende opgaver som f.eks. 3D-modellering, geometriske beregninger og - rigtigt gættet - spil. Den avancerede ATI RADEON-grafikprocessor med 32 MB DDR-hukommelse (Double Data Rate) benytter ATI Charisma Engine (der kan beregne 30 millioner trekanter pr. sekund) til den realistiske gengivelse af 3D-grafik med 32 bit farver i en fantastisk fart. Det er den første avancerede grafikprocessor, som overskrider den magiske gigatex-grænse (gengiver 1,5 gigatex pr. sekund). Det betyder selvfølgelig, at effekterne bliver endnu mere realistiske. Det er nemt at slutte en skærm til Power Mac G4 - takket være ingeniørernes snilde. De har nemlig udviklet det nye ADC-stik (Apple Desktop Connector), som begrænser roderiet på skrivebordet, fordi kablerne til strøm samt skærm- og USB-signaler er samlet i et enkelt kabel. Men du kan også bruge et almindeligt 15 bens VGA-stik. Hvad enten du arbejder med reklamer, trykkeri, design af websteder, multimedier, filmproduktion eller nogle af de beslægtede funktioner inden for kommunikationsbranchen, kommer du før eller siden til at arbejde med Adobe Photoshop, hvirs du skal "rense" billeder eller konvertere dem. Power Mac G4 er den perfekte platform til Photoshop, hvis grafiske funktioner stiller store krav til processoren. |