Power Mac G4
Satisfy your burning desires.

Tech SpecsG4 ProcessorDigital MusicDVD AuthoringGraphics AccelerationExpansion


CD Pair
Brænd dine egne CD'er
CD-brænding: Det er meget nemmere, end du tror. Du skal blot pege og klikke på ægte Macintosh-maner. Med en Power Mac G4 og iTunes behøver du ikke at interessere dig for datafrekvenser og formater, og du behøver heller ikke at huske nogen indviklede indstillinger. iTunes er nemlig udviklet, for at du kan slippe for alle de begrænsninger, som gør det så besværligt at fremstille CD'er med en PC.

CD Pair
Med iTunes kan du også lytte til de hundredevis af radiostationer, der via Internet sender fra hele verden. Du kan lytte til enhver tænkelig form for musik - og måske møder du endda nogle genrer, som du aldrig har hørt om før. Altsammen ved at klikke med musen.

Klik på Radio på listen over afsendere. iTunes opretter automatisk forbindelse til Internet og henter den nyeste liste over kategorier. Dobbeltklik på en kategori for at se, hvilke radiostationer der sender. Dobbeltklik på en station for at høre udsendelserne. Så enkelt er det.
 
iSub.
Kan du godt lide den dybe, rumlende bas, som når helt ud i fødderne? Slut en Harman Kardon iSub-subwoofer til Apple Pro-højttalerne - så skal du høre en dunkende bas, der får gulvet til at ryste.
Mac-fans - og de mange PC-brugere, som i den seneste tid har skiftet til Macintosh-platformen - har efterhånden vænnet sig til, at der kommer noget fantastisk ny software med hver ny generation af Apples hardware. Men denne gang er der vist alligevel mere, end de fleste havde turdet håbe på.

Power Mac G4 er den hidtil mest musikalske Macintosh. Den leveres med alt tænkeligt musiktilbehør, f.eks. digital musiksoftware og et CD-RW-drev, så du kan fremstille dine egne musik-CD'er. Du kan også vælge en Power Mac G4-model med DVD-R/CD-RW SuperDrive.

Det centrale element blandt alle lydfunktionerne er et brugervenligt program, som du kan bruge til afspilning af CD'er, konvertering af CD-spor til MP3-arkiver, sammensætning af dine egne CD'er og brænding af CD'er, så du kan anbringe dine yndlingssange i den rækkefølge, du vil høre dem i, vha. det indbyggede drev. Programmet hedder iTunes, og alle de muligheder, det rummer, er sød musik i alle musikelskeres ører.


Digital musik
Med iTunes kan du oprette et helt musikbibliotek af dine yndlingssange i MP3-format. iTunes kan konvertere sangene fra dine CD'er og arkivere dem på Power Mac G4, så du altid kan høre dem, når du har lyst. Hvis du vil føje sange til biblioteket, sætter du blot en CD i drevet, og når iTunes viser indholdet af CD'en, klikker du i afkrydsninsgsfelterne ud for de sange, du vil føje til biblioteket. Når du har oprettet en spilleliste med nok sange til en CD, klikker du på knappen Importer i iTunes-vinduet.

De valgte sange bliver konverteret til MP3-arkiver i høj kvalitet og føjet til musikbiblioteket. Så nemt er det. Det varer som regel et par minutter at konvertere sangene, men iTunes er optimeret til PowerPC G4-processoren med Velocity Engine, så du får ikke en anden computer, der kan gøre det hurtigere. Derudover kan Power Mac G4 brænde CD'er i baggrunden, så du kan sende og modtage e-post og surfe på nettet, samtidig med at du brænder CD'er. Når du er færdig, kan du arkivere sangene på en CD, som kan afspilles på Power Mac G4 eller i CD-afspilleren i bilen. Du kan også overføre dem til en transportabel MP3-afspiller.


Hør her
Takket være iTunes er det meget sjovere at høre musik-CD'er på Power Mac G4 end på en almindelig CD-afspiller. Hvorfor? Fordi iTunes fortæller, hvad du hører. Sæt blot en CD i Power Mac G4 - så viser iTunes en liste over sangene på skærmen. Hvis Internetforbindelsen er åben, når du afspiller en CD, henter iTunes automatisk albummets titel og en liste over alle sangene, så du nemmere kan afgøre, hvilke sange du vil høre. Hvis du vil springe en sang over, skal du blot fjerne hakket ud for titlen. Og hvis du vil ændre sangenes rækkefølge, skal du bare trække titlerne, så de står i den rækkefølge, du vil have. Når du er klar til at høre sangene på spillelisten, dobbeltklikker du på den første sang på listen.
Apple Pro Speakers
En hyldest til højttalerne. Den nye Power Mac G4 er udstyret med en indbygget højttaler, en kraftig indbygget forstærker til de nye Apple Pro-højttalere, et standardjackstik til hovedtelefoner og eksterne, aktive højttalere samt USB- og FireWire-porte til mikrofoner, højttalere og MIDI-enheder fra tredieparter. Apple Pro-højttalerne fra Harman Kardon sluttes til Power Mac G4 via et enkelt kabel, og de leverer fantastisk flot stereolyd med et frekvensområde fra 70 til 20 kHz.
 
Headphones
Power Mac G4 er også udstyret med et standardjackstik til hovedtelefoner og eksterne, aktive højttalere samt USB- og FireWire-porte til mikrofoner, højttalere, MIDI-enheder og MP3-afspillere fra tredieparter, f.eks. denne RIO MP 600.
 
RIO Player