Digitalt kamera, Elph s200. Palm 515   eMac eMac   Airport, iPod, egen musik-CD

Denne vej til den digitale livsstil.

G4-processerGrafik & lydDigitalt samlingspunkt

Med Mac OS X, en PowerPC G4-processer og programmer som iMovie 2, iTunes 2 og iPhoto kan du og eMac leve den digitale livsstil.

Mac OS X CD Mac OS X er Apples kraftfulde operativsystem, der kombinerer stabilitet med den legendariske brugervenlighed. Det er meget interaktivt og let at bruge, og gør det lettere at få adgang til programmer, arkiver og Internet, og Mac OS X gør det lettere at tilslutte de mest populære digitale FireWire- og USB- enheder. Og fordi software til mange af de mest populære digitale kameraer, DV-kameraer og printere er indbygget i Mac OS X, genkender operativsystemet enhederne, så snart de sluttes til den nye eMac.

Mac OS X benytter rigtig “multitasking”, hvilket lader dig gøre mere end en ting ad gangen. Du kan for eksempel handle online samtidig med, at du brænder en CD, eller tjekke din e-post, imens du redigerer en film. Det er glimrende, fordi med de gode digitale programmer , som eMac leveres med, vil du nok helst gøre det hele på samme tid.

Digitale fotografier
Du kan importere dine billeder fra dit digitale kamera og organisere, redigere og forbedre dem, samt dele dem med andre på en række spændende måder med iPhoto på eMac. Brug iPhoto til at oprette et album: Vælg det tema og udseende, du kan lide, og tilføj titler og tekst for at fortælle din historie eller beskrive dine billeder - du kan omdanne billederne til en bog, som du kan dele med familie og venner. Hvis der er sluttet en printer til eMac, kan du udskrive dine billeder og tage dem med ned i det lokale kopicenter for at få dem indbundet. Findes der mon en bedre måde at bevare minderne om de gode stunder, du har med dine digitale værktøjer og legetøj?

Digitale film
Nu kan en familieudflugt, en dag ved stranden eller en tur til en forlystelsespark laves om til en film. Apples iMovie 2 er det digitale videoredigeringsprogram, der omdanner eMac til et filmstudie, som selv begyndere kan bruge. iMovie 2 gør det muligt at udvælge de bedste optagelser og klippe de kedelige sekvenser ud - og så tilføje overgange, musik, specielle effekter og tekst - blot ved at pege og klikke. iMovie 2 understøtter de fleste typer af DV-kameraer og kan overføre video og lyd i høj kvalitet fra et kamera direkte til eMac via et FireWire-kabel.

Digital lyd
iTunes 2 tilbyder brugervenlige værktøjer til organisering og behandling af hele din digitale lydsamling af MP3-musik. iTunes 2 gør det muligt at importere spor fra en CD, konvertere dine favoritsange til MP3-arkiver og arkivere dem på harddisken. Du kan bruge eMac og iTunes 2 til at afspille musik, oprette spillelister og brænde specielle CD'er med træk og anbring. Eller du kan tilslutte iPod, hvorefter din musiksamling i iTunes - komplet med spillelister - automatisk bliver overført med hæsblæsende FireWire-hastighed. Derefter skal du bare afmontere iPod igen og tage op til 2.000 sange med dig i lommen.

iTunes 2 giver dig endda mulighed for at se lydens pulsslag med en Visualiser, der pulserer og reagerer i takt til musikken. Ydermere kan du med iTunes 2 finde og lytte til hundredevis af radiostationer på Internet. Du kan også importere digitale lydarkiver med din egen stemme til iTunes 2. iTunes 2 har tilmed “crossfader” og lydforbedring, og du kan optimere lydafspilning ved at vælge mellem mere end 20 indstillinger af equaliseren, eller ved at indstille den indbyggede 10-bånds equaliser manuelt for at oprette og arkivere favoritindstillinger. Det er perfekt til fremstilling af lydspor til film.


Opret egne musik-CD'er
Læg en musik-CD i drevet, og konverter dine favoritsange til MP3-arkiver i høj kvalitet med iTunes 2. Vil du gerne have mere end 10 sange på en CD? Nu kan du have mere end 150. Det skyldes, at eMacs CD-RW-drev og iTunes 2 understøtter brænding af MP3-CD'er med 150 sange.

Lyt med her
De indbyggede højttalere i eMac er dobbelt så store og har dobbelt lydstyrke i forhold til dem, der sidder i en 15" iMac med CRT-skærm. Og vi har designet højttalergitteret, så det passer perfekt til eMac og beskytter højttalerne mod pilfingre, kuglepenne og papirclips.

Del film via Internet
Hvis du vil dele dine film via Internet, kan du få en iTools -konto og bruge Apples Homepage-program til at fremstille din helt egen hjemmeside. HomePage gør det nemt at fremstille flotte hjemmesider i en fart - også selv om du aldrig har prøvet det før.

Få styr på tilværelsen
Bruger du en personlig digital assistent (PDA) med Palm OS til at planlægge og administrere dine aftaler, så bør din næste opgave være at slutte den til din nye eMac.


. . .
-
eMac
a

-
app
2002