-- --

ekstraudstyrsynkroniser med iTunes 3Lydbøger

Som skabt til hinanden
iPod og iTunes 3 passer så perfekt til hinanden, at du er sikker på at få en suveræn lytteoplevelse. Det skyldes, at Apple har designet og udviklet alle teknologierne - lige fra Mac-systemet og iTunes-programmet over FireWire-stikket til selve iPod - så de alle arbejder usynligt sammen på alle niveauer, hvilket giver dig fordelen ved komplet integration mellem hardware og software (en forfriskende fornyelse må vi sige i forhold til det velkendte besvær med at få almindelige produkter og ukendte grænseflader til at arbejde sammen).

Lydkontrol Lydkontrol
Nu kan du få iTunes 3 til automatisk at justere lydstyrken til samme niveau for hele musikbiblioteket. Og iPod understøtter også justeringen af lydniveauet med lydkontrol, der er blevet tildelt de enkelte spor, så lydstyrken altid er på samme niveau i de enkelte sange. iTunes og iPod understøtter virtuelle bogmærker med Audible -indhold og holder styr på de oftest og senest spillede sange.

Hurtig overførsel
Overførselshastigheden er forskellig og afhænger af, hvor meget musik du ønsker at overføre fra din Mac til iPod. Med dens FireWire -forbindelse kan iPod overføre hele 20 GB musik fra Mac på under 33 minutter - mindre end 10 sekunder pr. CD.

Opdater din iPod-musiksamling
Lad os sige, at du har en Mac hjemme og en anden i skolen eller på arbejdet. Du kan opdatere musiksamlingen i iPod fra begge Mac'er. Når du første gang slutter iPod til din Mac, genkender iPod den som din primære computer. Fremover opdaterer den automatisk musikken på iPod, så den svarer til musikbiblioteket på denne computer. Når iPod sluttes til en anden Mac, kommer der et vindue frem, og du bliver spurgt, om du ønsker at forbinde iPod til det nye iTunes-bibliotek og gøre denne til din primære computer.

Overfør musikken automatisk eller via spillelister
Først kan du vælge at opdatere musikken automatisk. Dette er standard, hvor iTunes automatisk overfører hele musikbiblioteket, inklusive spillelister, til iPod og sletter de sange på iPod, der ikke findes i iTunes. Hvis biblioteket i iTunes er større end lagerkapaciteten på 5, 10 eller 20 GB i iPod, beder iPod dig automatisk om at vælge en anden måde at opdatere på.

Udover automatisk synkronisering tilbyder iTunes også to andre måder at overføre musik til iPod på:

 Preferences Spillelistesynkronisering: På samme måde som automatisk synkronisering gør spillelistesynkronisering det muligt at vælge en eller flere spillelister, der forbliver synkroniseret med iPod, i stedet for at synkronisere hele musikbiblioteket. Denne funktion er smart, hvis du vil bruge synkronisering, men har samlet så mange MP3-arkiver, at de overskrider kapaciteten i iPod. For at bruge funktionen skal du blot slutte iPod til Mac med FireWire-kablet, klikke på knappen iPod-indstillinger i nederste venstre hjørne af skærmen og vælge “Opdater kun valgte spillelister automatisk”. Vælg den spilleliste, du ønsker at synkronisere med, klik på OK, og du er klar.

Synkroniser med Lizas iPod

Manuel: Overtag kontrollen med iPod, og opret dine egne specielle spillelister ved at trække de enkelte sange. På den måde kan du selv bestemme, hvornår du vil opdatere iPod (den vil ikke blive berørt af ændringer i musikbiblioteket). For at skifte til manuel opdatering skal du slutte iPod til Mac med FireWire-kablet, klikke på knappen iPod-indstillinger og vælge “Håndter sange og spillelister manuelt”.


. . .
-
Apple iPod - 2
a

-
0
2002